Dyrevelfærdsloven § 20

Der er på nuværende tidspunkt i fastsat bestemmelser om udendørs hold af malkekvæg i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, og i lov om hold af heste. Der henvises til afsnit 2.4.1.7. og 2.4.1.8. i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 20, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om udendørs hold af landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, herunder om mulighed for skygge og adgang til stald eller læskur.

Lovforslagets § 20, stk. 1, er ny og har til hensigt at bemyndige ministeren til i første omgang at fastsætte regler i bekendtgørelsesform, som viderefører bestemmelsen i § 13 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg samt bestemmelserne i § 19 i lov om hold af heste.

Videreførelse i bekendtgørelsesform af § 19 i lov om hold af heste betyder, at den ansvarlige for et hestehold fortsat vil skulle sikre, at dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. Endvidere vil læskur eller bygning skulle opfylde samme arealkrav som ved gruppeopstaldning. Endelig vil læskur eller bygning skulle placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

Videreførelse i bekendtgørelsesform af § 13 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg betyder, at når afgræsning anvendes, må kreaturer fortsat først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede til det. Drivveje vil skulle bestå af et farbart underlag. Ved farbart underlag forstås, at drivvejene skal have en bund af f.eks. sten, grus, sand eller træflis eventuelt med belægning af beton. Kreaturer vil fortsat skulle holdes på stald ved ekstreme vejrsituationer, og også fremadrettet vil alle kreaturer på afgræsningsarealet i varme perioder skulle have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald. Ved skygge forstås f.eks. at kreaturerne kan søge skygge under et levende hegn på marken. Uanset hvilken form for skygge, der anvendes, skal alle kreaturerne have mulighed for at opholde sig i skyggen samtidig. En særlig varm periode i forbindelse med afgræsning vil f.eks. være solrige dage, hvor temperaturen er over 250 C, og der er vindstille eller svag vind. Endelig vil kreaturer også fremadrettet skulle have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.

Med lovforslagets § 20, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at landbrugsdyr og heste og æsler af bestemte racer og krydsninger heraf kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang til læskur eller bygning, såfremt de naturgivne forhold tillader det.

Lovforslagets § 20, stk. 2, er ny. Der er tale om en udvidelse af den bemyndigelse, der findes i § 20, 2. pkt., i lov om hold af heste.

Bemyndigelsen i § 20, 2. pkt., i lov om hold af heste er blevet udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 979 af 16. august 2017 om udegående heste, som indeholder bestemmelser om, at heste af 5 hesteracer (islandsheste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer), uanset bestemmelserne i § 19 i lov om hold af heste, kan holdes ude i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer, som opfylder nogle specifikke naturgivne forhold. Desuden skal hestene have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld. Det fremgår endvidere, at de pågældende heste skal have stambog, som viser, at de er af en af de nævnte racer eller, at de skal være dyr, der dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Bekendtgørelsen vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk.5, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler

Den udvidede bemyndigelse i den foreslåede § 20, stk. 2, således at den ikke blot at omfatter heste og æsler, men også landbrugsdyr, skal ses i lyset af at, at praktiske erfaringer eller ny videnskabelig viden i fremtiden kan vise et behov for at fastsætte krav om adgang til læskur eller bygning for andre dyrearter end heste og æsler. Det kan i den forbindelse blive relevant at undtage bestemte racer og krydsninger heraf fra kravet om adgang til læskur eller bygning. Dette skyldes, at der indenfor de fleste dyrearter vil være nogle racer, der er så robuste, at dette vil være forsvarligt, såfremt de naturgivne forhold tillader det. Krydsninger af to robuste racer vil typisk have bevaret de oprindelige racers robusthed.