Dyrevelfærdsloven § 19

Der er på nuværende tidspunkt i dyreværnsloven en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug. Der henvises til afsnit 2.4.1. om bestemmelser om rum og arealer m.v. i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 19, stk.1, bemyndiges ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om udformning og indretning af opholdsarealer og opholdsrum for dyr, herunder om plads, støj, lys og lysprogrammer, staldklima m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om inventar m.v. i opholdsarealer og opholdsrum. Ministeren kan fastsætte regler om, at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.

Den foreslåede bestemmelse omfatter udstedelse af regler for alle slags dyr, herunder landbrugsdyr og heste, familie- og hobbydyr m.v. Lovforslagets § 19, stk. 1, giver også bemyndigelse til at fastsætte arealkrav, idet den plads, som dyrene skal tildeles, er tæt forbundet med staldindretning og dermed med rum og arealer.

Lovforslagets § 19, stk. 1, viderefører dyreværnslovens § 4, stk. 1, dog specificeres og afgrænses indholdet af bemyndigelsen nærmere. Bemyndigelsen i dyreværnsloven til, at ministeren kan fastsætte regler om, at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug, er ikke udnyttet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at bemyndigelsen vil blive relevant i fremtiden til at fastsætte regler om godkendelse af f.eks. nye staldtyper og nyt staldinventar. Bemyndigelsen foreslås derfor videreført.

Ved ”opholdsarealer” forstås ethvert sted, hvor dyr holdes, uden at det kan betegnes som et rum. Det kan f.eks. være løbegårde, marker og folde.

Ved ”opholdsrum” forstås såvel bygningens konstruktion og indretning som selve stien, boksen, buret, båsen, akvariet, terrariet, volieren eller lignende, hvori dyret opholder sig. Ved ”opholdsrum” forstås også de forhold, som dyrene udsættes for i opholdsrummet, herunder støj, lys og lysprogrammer, staldklima, herunder temperatur, luftfugtighed, koncentration af gasarter, støv m.v.

Ved ”inventar” forstås det inventar, der knytter sig til bygningen, såsom lys-, varme- og ventilationsanlæg, samt det inventar, dyret kommer mere direkte i berøring med, såsom stiadskillelser, fodrings- og vandingsudstyr, bokse, bindsler og tøjr.

For så vidt angår regler om plads kan ministeren bl.a. fastsætte regler om minimumsplads og dimensioner af rum, bokse, bure og arealer, hvor dyr holdes, herunder i forhold til dyreart, antallet af dyr og størrelsen på det eller de enkelte dyr. Bemyndigelsen giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte regler om belægningsgrad, herunder om det maksimale antal dyr, der må holdes på et givent areal eller i et givent rum.

De gældende regler om opholdsrum, opholdsarealer og inventaret heri samt arealkrav m.v. er bl.a. fastsat i en række artsspecifikke love. Lovforslagets § 19, stk. 1, vil blive anvendt til at videreføre reglerne i de dyreartsspecifikke love i bekendtgørelsesform. I første omgang er det dog, med enkelte undtagelser, ikke hensigten at ændre det materielle indhold af de pågældende bestemmelser, men ny viden om dyrs velfærd kan i fremtiden betinge, at der i medfør af lovforslagets § 19, stk. 1, fastsættes nye eller ændrede krav vedrørende de pågældende dyrearter for så vidt angår krav til plads, opholdsarealer og opholdsrum, samt krav til inventar m.v. Nogle af de artspecifikke love indeholder desuden bemyndigelsesbestemmelser. Bemyndigelsen i lovforslagets § 19, stk. 1, vil fremover dække disse. De regler, der er tale om, beskrives nærmere nedenfor.

I bekendtgørelsesform vil § 3 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin blive videreført, således at i stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. I stier, der alene anvendes til smågrise, skal mindst halvdelen af minimumsarealkravet udgøres af fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. Bestemmelsen vil indebære et forbud mod fuldspaltegulve, som ikke giver dyrene god liggekomfort, og som heller ikke åbner mulighed for at tildele dyrene halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og undersøge. Med drænet gulv forstås et gulv med højst 10 pct. åbninger.

Bestemmelsen i § 4 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, om at der i stier til smågrise over 20 kg og i stier til avls- og slagtesvin skal være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur, vil også blive videreført i bekendtgørelsesform. Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan således ikke svede over hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin har derfor et stort behov for at kunne få afkølet kroppen på en anden måde, når det bliver varmt eller efter fysisk aktivitet. En af de måder, hvorpå svin således kan blive kølet af, er ved at installere et overbrusningsanlæg, der kan indstilles til, f.eks. når det er over en vis temperatur, med passende intervaller at sende forstøvet vand ud over en del af stien. Svinene kan så søge hen til dette område, hvis de har behov for at blive afkølet. Af hensyn til eventuelle aggressioner blandt dyrene bør man ved installering af sådanne anordninger tage højde for, at alle dyrene får tilstrækkelig adgang til vandet. Smågrise under 20 kg har ved typiske staldtemperaturer ikke samme behov for at blive afkølet som de større grise, mens de i langt højere grad har behov for at få lidt mere varme end de større grise. Smågrise under 20 kg vil derfor ikke være omfattet af det kommende krav om overbrusningsanordninger.

Reglerne i § 5, stk. 1, i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, om at søer skal holdes løsgående i løsdriftssystemer i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Tilsvarende vil gælde for gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning. Bestemmelsen vil bevirke, at der er forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen. Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, vil dog kunne opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Goldsøer vil i den egentlige brunstperiode kunne opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr.

Bestemmelserne i § 5, stk. 2, i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, om at søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette medfører, at dyrene i drægtighedsstalden skal gå løse i større eller mindre grupper i løsdriftssystemer. Løsdriftssystemer skal imødekomme dyrenes sociale behov og give dyrene større bevægelsesfrihed. Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, vil dog kunne opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer om, hvilke arealkrav, der gælder for frit tilgængeligt stiareal, når søer og gylte holdes i løsdriftssystemer, vil blive videreført i bekendtgørelsesform, ligesom bestemmelserne i lovens § 6, stk. 3, hvoraf det fremgår, at stier i løsdriftssystemer ikke på noget sted må være smallere end 3 m. Dog vil gylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end 6 dyr, fortsat kunne holdes i løsdriftssystemer med stier, der ikke på noget sted er smallere end 2,4 m.

Bestemmelserne i § 7 i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer hvoraf det fremgår, at hvor goldsøer, drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. lovens § 5, stk. 1, 4. pkt., skal der mindst være 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Boksene vil også fremadrettet skulle være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Også § 7 a, stk. 1, i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, som indeholder minimumskrav til stiareal, når gylte, goldsøer og drægtige søer holdes i individuelle stier eller aflastningsstier, jf. lovens § 5, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Der vil være krav om, at der højst anbringes tre dyr i en aflastningssti. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Ligeledes vil § 7 a, stk. 2 blive videreført i bekendtgørelsesform. Det vil indebære, at i de stier, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i lovens § 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf med strøelse.

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer indeholder i § 8 krav om overbrusningsanlæg eller anden tilsvarende anordning i løsdriftssystemer, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres, og dette krav vil også blive videreført i bekendtgørelsesform.

Af bestemmelserne i § 1, stk. 2, lov om udendørs hold af svin, fremgår det, at der ved udendørs hold af svin forstås, at svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af marker/folde eller arealer med miljøgodkendt bund, og dette vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Udendørs hold af svin kan opdeles i to kategorier: Traditionelle frilandsgrise, der på grund af miljømæssige hensyn har adgang til marker med store græsarealer, samt svin, der holdes i udendørs anlæg i hytter eller telte med adgang til et begrænset udendørs areal udenom, hvor der er en miljøgodkendt bund under hele arealet. En miljøgodkendt bund er en bund, der er udført i overensstemmelse med de gældende miljøregler.

Ligeledes vil § 1, stk. 3, lov om udendørs hold af svin, hvoraf det fremgår, at der ved hytter forstås enkeltstående konstruktioner som blikhytter, halmhytter, telte og lignende, som svinene kan gå ind i og som beskytter mod vejrliget, blive videreført i bekendtgørelsesform. Henvisningen til ”enkeltstående konstruktioner” indebærer, at svin, der holdes i staldbygninger, som er indrettet sådan, at svinene har adgang til såvel indendørs stier som afgrænsede udendørs arealer i umiddelbar tilknytning til staldbygningen i form af små løbegårde eller verandaer eller lignende, vil være omfattet af regler om indendørs hold af svin, som vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 3 i lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform og indebærer arealkrav til det sammenhængende lejeareal for hhv. drægtige søer og gylte, orner, farende og diegivende søer og gylte, samt smågrise, avls- og slagtesvin.

Endvidere vil § 4 i lov om udendørs hold af svin, blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at alle hytter skal have en indvendig højde, der er tilstrækkelig til, at svinene kan stå oprejst og bevæge hovedet uhindret og til, at det er muligt at føre tilsyn med svinene. Hytterne skal endvidere være indrettet sådan, at det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de svin, der opholder sig i en hytte.

Også § 5 i lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at hvis flere søer og gylte går i samme fold, skal det sikres, at ingen af svinene forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til et lejeareal. Når flere søer og gylte går i samme fold, vil der kunne opstå situationer, hvor et dominerende svin stiller sig hindrende i vejen for et svagere svin, så det svagere svin ikke- kan få adgang til hytten. Der vil derfor blive stillet krav om, at det skal sikres, at ingen svin forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til et lejeareal derinde.

Bestemmelserne i § 6 i lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilket indebærer, at hytterne skal være isolerede eller på anden måde indrettet således, at svinenes temperaturkrav kan tilgodeses under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter vil der både skulle tages hensyn til soens, gyltens og pattegrisenes temperaturkrav. Svin, der holdes udendørs, udsættes i løbet af året for meget store temperatursvingninger, og under de givne klimatiske forhold i Danmark vil gennemsnitstemperaturen i store dele af året være under svinenes nedre kritiske temperatur. Af hensyn til muligheden for, at svin, der holdes udendørs, kan opretholde kropstemperaturen i kolde og våde perioder, vil der blive stillet krav om, at hytterne skal isoleres eller på anden måde indrettes således, at svinenes temperaturkrav tilgodeses.

Bestemmelserne i § 7 i lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilket betyder, at hytterne skal være indrettet således, at der er mulighed for yderligere ventilation ud over en enkelt døråbning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres både i kolde og varme perioder. Antallet, dimensioneringen og indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger vil skulle afpasses efter, at svinene skal sikres bedst muligt mod vejrliget. Det er navnlig vigtigt at beskytte svinene mod træk, fugt og snefygning i koldt og blæsende vejr.

Bestemmelserne i § 9 i lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform, og vil indebære minimumskrav til størrelsen af aktivitetsareal og udeareal for henholdsvis gylte, søer og orner, og udeareal for smågrise, avls- og slagtesvin.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, lov om udendørs hold af svin vil blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilket indebærer, at der vil blive fastsat krav om, at alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15˚C i skyggen. Hvis svinene har adgang til et eller flere arealer med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle svin i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer, vil sølehullet kunne erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres, jf. videreførelse i bekendtgørelsesform af § 10, stk. 2, i lov om udendørs hold af svin. I medfør af § 10, stk. 3, i lov om udendørs hold af svin, som vil blive videreført i bekendtgørelsesform, vil adgangen til et sølehul kunne lukkes for diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er veterinært begrundet.

Bestemmelserne i § 12 i lov om udendørs hold af svin om, at alle svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det er vigtigt for svinenes velfærd, at de altid har adgang til rigeligt, frisk vand. Ved udendørs hold af svin kan der være problemer med tildeling af vand, når det er frostvejr, ligesom der kan være problemer med algevækst i vandtrugene i de varmeste perioder. Adgang til vand indebærer, at afstanden fra svinets mulige opholdssteder til drikkevandet ikke må være så stor, at svinet alene på grund af afstanden hindres i at drikke. Pattegrise har de første 2 uger efter faring ikke behov for vand til at supplere soens mælk. Pattegrisene har allerede efter de første 2 uger behov for adgang til vand, hvorfor pattegrise alene vil være undtaget fra kravet om fri adgang til vand i de første 2 uger.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1, i lov om hold af slagtekalkuner vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at huse til slagtekalkuner skal være tilstrækkeligt oplyst til, at dyrene kan se hinanden og til at der kan føres tilsyn. Lysintensiteten har betydning dels for kalkunernes mulighed for at se deres omgivelser, dels for producentens mulighed for at inspicere kalkunerne i tilstrækkeligt omfang.

Bestemmelserne i § 6, stk. 2, i lov om hold af slagtekalkuner vil blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilke indebærer, at der skal anvendes et lysprogram, der sikrer kalkunerne en døgnrytme med en tilstrækkelig og sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Skumring og dæmring skal imiteres ved en overgang mellem lys og mørke, så kalkunerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Det kan f.eks. ske ved, at kalkunerne finder hvilepladser i skumringen eller indtager ekstra foder før mørkeperioden.

Bemyndigelsen i 6, stk. 3, i lov om hold af slagtekalkuner vil blive videreført med lovforslagets § 19, stk. 1. Det betyder, at ministeren også fremover administrativt vil kunne fastsætte regler om sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder, om lysintensitet og om imiteret skumring og dæmring. Forskning har vist, at lysprogrammer kan forbedre kalkuners velfærd. En længerevarende og sammenhængende mørkeperiode giver dyrene mulighed for at hvile og øger deres mobilitet og aktivitet, ligesom den kan medføre højere vækst og bedre foderudnyttelse.

Bestemmelserne i § 7 i lov om hold af slagtekalkuner, hvoraf der fremgår krav til maksimal belægningsgrad i huse med slagtekalkuner, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at ministeren i medfør af den foreslåede § 49 vil kunne fastsætte regler om, at producenten skal stille nærmere angivne oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden, herunder, at producenten efter anmodning fra kontrolmyndigheden vederlagsfrit vil skulle give oplysninger om antal leveret kalkun til brug for kontrol af belægningsgraden.

Endvidere vil bestemmelserne i § 9 i lov om hold af slagtekalkuner blive videreført i bekendtgørelsesform. Det fremgår heraf, at i bygninger, hvor der holdes kalkuner, skal isolering, opvarmning og ventilation sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af gasarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalkunerne. Det fremgår tillige, at temperaturen i husene i varme perioder ikke må overstige temperaturen udenfor væsentligt. Det er væsentligt af hensyn til kalkunernes velfærd, at sikre det rette staldklima. For høje koncentrationer af skadelige gasarter kan f.eks. medføre luftvejslidelser, nedsat vækst, øjenirritation eller andre skader. Kravet om, at temperaturen i husene i varme perioder ikke stiger for meget er væsentligt, når man f.eks. under en hedebølge bedst muligt skal undgå overdødelighed blandt kalkunerne.

Bestemmelserne i § 10 i lov om hold af slagtekalkuner, hvoraf det fremgår, at ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres og drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj, og at pludselig udefra kommende støj i videst mulig omfang skal undgås, vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 11 i lov om hold af slagtekalkuner vil blive videreført i bekendtgørelsesform, og der vil således bl.a. blive stillet krav om, at kalkuner skal have adgang til tilstrækkeligt nærende, afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter, samt krav til kapaciteten af fodertrug og vandere.

Bestemmelserne i § 13 i lov om hold af slagtekalkuner vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at bygninger og indhegninger, hvor der holdes slagtekalkuner, og udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes tilfredsstillende rene, og der vil tillige være krav om, at de dele af bygningerne, udstyret og redskaberne, som kalkunerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes en ny flok.

Ligeledes vil § 14 i lov om hold af slagtekalkuner, blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer krav vedrørende installation af alarmanlæg, der kan advare om svigt i elektriske systemer, der er af betydning for kalkunernes sundhed og velfærd.

Bestemmelserne i § 4 i lov om hold af slagtekyllinger vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at husene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kyllingerne kan se hinanden, undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd, samt at der kan føres nøje tilsyn med dyrene. Det vil endvidere være et krav, at slagtekyllinger ikke må holdes ved konstant lys, og at der i opdrætsperioden skal anvendes et lysprogram, der sikrer slagtekyllingerne en døgnrytme med en tilstrækkelig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Skumring og dæmring skal imiteres ved en overgang mellem lys og mørke, så slagtekyllingerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Slagtekyllinger blev tidligere traditionelt holdt ved konstant lys, og kravet om lysprogrammer indebærer, at kyllingerne også fremover skal have en sammenhængende mørkeperiode og derved en vis naturlig døgnrytme. Den gradvise overgang mellem lys og mørke har til hensigt, at slagtekyllingerne kan forberede sig på de ændrede lysforhold, f.eks. ved at finde hvilepladser i skumringen eller indtage ekstra foder før mørkeperioden. Det vil endvidere fremgå af reglerne, at hvis slagtekyllinger har adgang til udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse af lysprogrammer undlades.

Bestemmelserne i § 5 i lov om hold af slagtekyllinger om, at huset i hele opdrætsperioden skal have en strøelsesmåtte, der er tør og løs i overfladen, vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 6 i lov om hold af slagtekyllinger vil blive videreført. Dette indebærer, at skal bygningernes isolering, opvarmning og ventilation sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter vil skulle holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for slagtekyllingerne. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at temperaturen i husene i varme perioder ikke må overstige temperaturen udenfor væsentligt. Det er væsentligt af hensyn til kyllingernes velfærd, at sikre det rette staldklima. For høje koncentrationer af skadelige gasarter kan f.eks. medføre luftvejslidelser, nedsat vækst, øjenirritation eller andre skader. Kravet om, at temperaturen i husene i varme perioder ikke stiger for meget er væsentligt, når man f.eks. under en hedebølge så vidt muligt skal undgå overdødelighed blandt kyllingerne. Husene kan f.eks. nedkøles ved at oversprøjte dem med vand, hvis der er risiko for en for høj indetemperatur.

Bestemmelserne i § 7 i lov om hold af slagtekyllinger vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer krav om, at den maksimale belægningsgrad som udgangspunkt ikke må overstige 33 kg pr. m2 friareal på noget tidspunkt. Ligeledes vil lovens § 7 a blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilket betyder, at belægningsgraden dog vil kunne øges op til 39 kg pr. m2 friareal, hvis bl.a. en række bestemmelser om lys, strøelse, indendørs klima, foderplads og vandforsyning opfyldes, samt under forudsætning af, at det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 39 kg pr. m2, er udstyret med ventilationssystemer og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er udformet og vil blive anvendt på en sådan måde, at:

a) Ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3.000 ppm målt i kyllingernes hovedhøjde,

b) Indendørstemperaturen højst er 3˚C højere end udendørs temperaturen, når udendørstemperaturen er over 30˚C i skyggen, og

c) Den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10˚C.

Bestemmelserne i § 7 b, stk.1, i lov om hold af slagtekyllinger, vil blive videreført i bekendtgørelsesform, således at den maksimale belægningsgrad i et hus yderligere vil kunne øges op til 42 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis følgende betingelser opfyldes:

1. Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et slagteri med kyllinger fra huset eller foretaget besætningskontrol i huset, og i den forbindelse ikke konstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtrædelser af kravene i denne lov eller af kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør af denne lov.

2. Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræråd og godkendt af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

3. Den samlede dødelighed har i de seneste 7 på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg pr. m2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Bestemmelsen i § 7 b, stk.2, i lov om hold af slagtekyllinger, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette betyder, at hvis betingelsen om, at den samlede dødelighed i de seneste 7 på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg pr. m2 friareal, skal have været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage, ikke er opfyldt, kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse af den maksimale belægningsgrad på 42 kg. pr. m2, hvis den forhøjede dødelighed er undskyldelig. Dette indebærer, at ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, vil skulle give en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor den samlede kumulative dødelighed er forhøjet eller påvise, at årsagerne til den forhøjede dødelighed skyldes forhold, som denne ikke har haft kontrol over. Kravet om en tilstrækkelig forklaring skal forstås sådan, at forklaringen vil skulle indeholde oplysninger, der i fornødent omfang redegør for, hvad der har forårsaget forhøjelsen af dødeligheden, og at forklaringen i sig selv ikke giver anledning til dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder. Det bemærkes, at dødeligheden inkluderer både selvdøde kyllinger og kyllinger, som er aflivet på grund af sygdom eller af andre grunde.

Endvidere vil bestemmelserne i § 7 b, stk. 3, i lov om hold af slagtekyllinger blive videreført i bekendtgørelsesform, således at det ved anvendelse af belægningsgrader over 40 kg pr. m2 samtidig skal iagttages, at den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt på overstiger 40 kg levende vægt pr. m2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad vil blive målt som gennemsnittet for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekyllinger i det enkelte hus.

Bestemmelserne i § 7 c, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger vil blive videreført i bekendtgørelsesform, hvilket indebærer, at anvendelse af den maksimale belægningsgrad, der ønskes anvendt i et hus med slagtekyllinger, vil skulle anmeldes til Fødevarestyrelsen på det sted, hvor bedriften er beliggende. Anmeldelsen vil skulle indgives senest 3 uger før, belægningsgraden forøges.

Det fremgår af § 7 c, stk. 2, i lov om hold af slagtekyllinger, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse efter stk. 1, herunder om, at der skal betales gebyr for registrering af anmeldelsen. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1047 af 13. august 2018 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 8, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger vil blive videreført i bekendtgørelsesform, således at slagtekyllinger gennem hele produktionsperioden vil skulle have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.

En række bestemmelser i lov om hold af heste vil, jf. nedenstående, blive videreført i bekendtgørelsesform. En sådan bekendtgørelse vil i lighed med lov om hold af heste definere heste som dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Ordet heste omfatter således i det følgende dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform, således at loftshøjden i stalden også fremadrettet skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm. Frihøjden vil skulle måles over eventuel strøelse. For en hest med stangmål på 1,85 m eller derover vil loftshøjden dog forsat kunne være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Ved stangmål forstås afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke. Højden skal måles over eventuel strøelse for at sikre, at et stort lag strøelse ikke bevirker, at loftshøjden – og dermed hestens mulighed for at stå oprejst – reelt er væsentlig mindre. Områder i stalden, som ikke er beregnet til, at hesten skal færdes, f.eks. sadelrum, foderrum, opbevaringsarealer til f.eks. halm og hø, vil heller ikke fremover blive anset for værende en del af stalden. Dette betyder, at sådanne arealer ikke vil skulle opfylde kravet til loftshøjde, ligesom arealet ikke vil skulle indregnes i staldens areal ved fravigelse fra kravet til loftshøjde.

Bestemmelserne i § 6, stk. 2, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at det generelle krav til loftshøjde også fremadrettet kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor den lavere loftshøjde skyldes spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, hvis hesten ikke kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal. Ved spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner forstås bygningsdele, der er afgørende for bygningens stabilitet. Det vil sige dele af bygningens konstruktion, som ikke kan fjernes eller placeres anderledes, uden at det vil kræve større ombygning af stalden. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en staldkonstruktion, der betinger en fravigelse fra det generelle krav om loftshøjde, vil være til væsentlig ulempe eller skade for hesten.

Bestemmelserne i § 6, stk. 3, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform, således at det generelle krav om loftshøjde også fremadrettet vil kunne fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der betinger en fravigelse. Det er en forudsætning for fravigelsen, at hesten ikke kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med den lavere loftshøjde må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal. Det vil således ikke være muligt at fravige kravet om loftshøjde pga. taghældning, hvis der er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner. Baggrunden for, at det ikke skal være muligt at fravige det generelle krav til loftshøjde, hvis der er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, er, at det i høj grad vil begrænse hestens mulighed for at stå naturligt, herunder strække hals m.v., hvis loftshøjden fraviges både langs endevæggen pga. taghældning samt på tværs af boksen på grund af spærfødder eller lignende konstruktioner. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en staldkonstruktion, der betinger en fravigelse fra det generelle krav om loftshøjde, vil være til væsentlig ulempe eller skade for hesten. Bestemmelsen i § 6, stk. 4, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at uanset det generelle krav til loftshøjde, og uanset mulighederne for, at det generelle krav til loftshøjde kan fraviges på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, eller på grund af taghældning, vil der blive fastsat krav om, at loftshøjden i stalde ikke er lavere end 2,10 m frihøjde over eventuel strøelse.

Bestemmelserne i § 7 i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at der ved opstaldning enkeltvis i boks vil blive fastsat krav om et gulvareal på mindst (1,7 x hestens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. Baggrunden for dette er, at boksen skal have en størrelse, der tillader, at hesten kan vende sig, lægge sig ned på siden og komme op igen uden at komme til skade.

Bestemmelsen i § 8 i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Der vil således også fremadrettet være et mindstekrav til størrelsen af gulvarealet, når heste gruppeopstaldes. For de første fire heste vil der skulle være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 pr. hest, for hver yderligere hest vil der skulle være (1,7 x hestens stangmål)2 pr. hest. Udgangspunktet for kravet er, at heste skal kunne foretage deres normale bevægelsesmønstre uden at komme til skade. Desuden vil der skulle være plads til, at samtlige heste kan ligge ned på siden samtidig.

Ligeledes vil § 9, stk. 2, i lov om hold af heste blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at gulvarealet i folingsboksen vil skulle være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2, og den korteste side vil skulle være mindst 1,7 x hoppens stangmål. Når hoppe og føl er på stald, vil de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder, skulle opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse. Dette gælder dog ikke, hvis hoppe og føl opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning. Der vil således ikke blive stillet krav om, at hoppe og føl skal opholde sig i den boks, hvor folingen fandt sted. Hoppe og føl vil således kunne flyttes til en anden boks efter folingen, hvis boksen blot opfylder arealkravet til folingsboksen, eller de vil kunne opstaldes efter arealkravene for gruppeopstaldning. Reglerne for opstaldning vil finde anvendelse, når hoppe og føl er på stald.

Bestemmelserne i § 11, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der vil blive fastsat krav om, at gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat og at det skal være konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. Der vil blive fastsat krav om, at lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning vil der være krav om, at hestene skal have adgang til et tørt, velstrøet leje på mindst 80 pct. af gulvarealet. Bestemmelserne har til hensigt, at hesten skal kunne hvile behageligt uden at blive generet af tryk- eller liggesår.

Bestemmelserne i § 12 i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at der vil fortsat være krav om, at rum og udstyr, der anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, vil være konstrueret, installeret og vedligeholdet på en sådan måde, at hestene bliver beskyttet bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Ligeledes vil der fortsat være krav om, at udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at hesten pådrager sig skader. Endvidere vil der være krav om, at automatiseret og mekanisk udstyr af betydning for hestens sundhed og velfærd vil skulle monteres sådan, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Der vil også fremadrettet være krav om, at udstyret skal tilses mindst 1 gang dagligt og at eventuelle fejl skal rettes straks, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr m.v., vil skulle være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.

Bestemmelserne i § 13 i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at der også fremadrettet vil være krav om, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter også skal holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for hestene. Dette indebærer mekanisk eller naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. De forskellige parametre, der indgår i vurderingen af et passende staldklima, varierer over tid, bl.a. afhængig af udendørs klima, staldens størrelse, antal heste i stalden og ventilationsforhold. Hvis der er tvivl om, hvorvidt staldklimaet er godt nok, kan det blive nødvendigt at foretage målinger. Især måling af relativ luftfugtighed og luftens indhold af ammoniak og kuldioxid kan være relevant. De bestemmelser, der vil blive videreført i bekendtgørelsesform, indebærer fortsat ikke, at ejere af stalde skal installere et ventilationssystem, idet bestemmelserne vil kunne opfyldes ved, at der sikres tilstrækkelig ventilation gennem åbne døre, vinduer m.v. Hvis den naturlige ventilation, f.eks. gennem åbne døre eller vinduer, ikke er tilstrækkelig til at sikre et passende staldklima, vil det være nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation.

Bestemmelserne i § 14, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der også fremadrettet skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, evt. suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Stalden vil skulle indrettes så følgende krav opfyldes:

1. Belysningen skal være jævnt fordelt, så hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser,

2. Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke, og

3. Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres således, at hesten til enhver tid kan tilses.

Hvor stor en lysstyrke, der vil være behov for, når bestemmelsen om jævn fordeling af belysningen skal opfyldes, afhænger af formålet med at have lys. Et orienteringslys, hvor hestene skal have mulighed for at se hinanden og orientere sig i deres omgivelser, behøver ikke nødvendigvis at være så kraftigt som det lys, der er behov for i forbindelse med arbejdet med hestene. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at et tilstrækkeligt orienteringslys som udgangspunkt bør være på mindst 50 lux.

Kravet om døgnrytme i § 14, stk. 2, nr. 2, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Der kan være store variationer efter hvilken type stald, der er tale om (f.eks. rideskoler, stutteri, væddeløbsstald), idet der er stor forskel på de daglige rutiner i de forskellige typer stalde, og der er store variationer afhængigt af årstid, hvorfor det ikke er muligt at stille krav om, at lyset i stalden skal følge en døgnrytme og derved følge lyset udenfor. Det skal tilstræbes, at belysningen i videst muligt omfang følger en døgnrytme, dog således, at der altid sikres en minimumsperiode med hhv. lys og mørke. Af hensyn til at sikre opstaldede heste en tilstrækkelig aktivitetsperiode, såvel som en hvileperiode, bør belysningen følge en døgnrytme med en sammenhængende mørkeperiode, der ikke bør være kortere end 6 timer, samt en sammenhængende lysperiode, der ikke bør være kortere end 8 timer.

Ved vurdering af, hvorvidt der er kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hesten kan tilses nøje, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, eksempelvis i forbindelse med vurdering af en skade, bør en lysstyrke som udgangspunkt være på mindst 100 lux. Der kan dog være steder i stalden, f.eks. dele af en boks, hvor det er vanskeligt med faste lyskilder at opnå 100 lux. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med en mobil lyskilde. På steder, hvor der skal arbejdes med hesten, f.eks. hvor heste beskæres eller skos, bør der være en lysstyrke på mindst 200 lux.

Det fremgår af § 15 i lov om hold af heste, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, da de eksisterende regler for nærværende anses for tilstrækkelige. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at ny viden i fremtiden viser, at der er behov for yderligere regler og bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler vil være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1.

Bestemmelserne i § 16, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der for ethvert hestehold skal være adgang til en fold. Ligeledes vil der fremover i bekendtgørelsesform blive fastsat arealkrav til folden, som viderefører § 16, stk. 2 i lov om hold af heste, ligesom bestemmelserne i lovens § 16, stk. 3, om, at folden ikke må indhegnes med pigtråd, vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bemyndigelsen i § 16, stk. 4, i lov om hold af heste er ikke udnyttet, men vil blive videreført med bemyndigelsen i lovforslagets § 19, stk. 1. Det indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at det generelt fastsatte arealkrav, som vil blive fastsat som en videreførelse af § 16, stk.2, i lov om hold af heste, jf. ovenfor, kan fraviges for bestemte typer af heste, eller hvor veterinære hensyn eller hensyn til hestens adfærd tilsiger det. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at f.eks. miniatureheste eller små ponyer kan opfylde kravet om foldophold, der er mindre end de ellers fastsatte arealkrav. Endvidere indebærer bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om, at heste af veterinære årsager, eller hvor hestens adfærd tilsiger det, kan opfylde kravet om foldophold på folde, der er mindre end det generelt fastsatte arealkrav. Dette kan f.eks. være tilfældet for heste, der på grund af skade ikke bør bevæge sig ret meget på fold, men alligevel med fordel kan komme ud og få frisk luft, eller i de tilfælde, hvor hesten har en særlig aggressiv adfærd, der gør, at den ikke kan være på fold med øvrige heste og derfor må gå alene på fold. I sidstnævnte tilfælde bør der gives mulighed for, at hesten kan gå på en fold, der ikke opfylder det generelle minimumskrav til foldareal. En sådan undtagelsesmulighed vurderes at være hensigtsmæssig, da den, især i hestehold med begrænset foldkapacitet, kan betyde, at heste, der af adfærdsmæssige grunde bør være alene på fold, kan være på fold hele dagen i stedet for i kortere perioder.

Bestemmelserne i § 22, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at der også fremadrettet vil være krav om, at heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Ligeledes vil bestemmelserne i § 22, stk. 2, i lov om hold af heste blive videreført i bekendtgørelsesform, således at kravet om fri adgang til drikkevand ikke gælder ved kortere ophold på fold indtil 4 timer. Undtagelsen fra bestemmelsen om fri adgang til drikkevand indebærer, at den ansvarlige for hesteholdet skal sørge for, at hestene har adgang til rindende vand, eller at vandet – hvilket er særligt relevant på fold udskiftes jævnligt med henblik på at sikre, at drikkevandet er frisk.

Bestemmelsen i § 8 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette indebærer, at der også fremover vil være krav om, at båse, bokse, inventar og redskaber til kreaturer, regelmæssigt skal rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende mekanismer.

Ligeledes vil § 9, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg blive videreført i bekendtgørelsesform. Der vil således blive fastsat regler om, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og støjforhold skal holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for kreaturerne. Af § 9, stk. 2, fremgår, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, hvor der er fastsat nærmere krav vedrørende luftens indhold af kuldioxid, ammoniak og svovlbrinte. Bekendtgørelsen vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Ifølge § 10 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om belysning i stalde og om staldes rumfang. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse om hold om malkekvæg og afkom af malkekvæg, hvor der er fastsat regler om tilstrækkeligt lys til tilsyn, natbelysning og belysning af gangarealer, samt bestemmelser om rumfanget i stalde til køer. Bekendtgørelsen vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 12 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der også fremover på bedriften skal være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Bestemmelsen tager sigte på, at behandlingsfaciliteten muliggør undersøgelse for klov- og lemmelidelser på en måde, der er faglig forsvarlig, og under hensyntagen til arbejdssikkerheden. Bestemmelsen indebærer, at behandlingsfaciliteten vil skulle være tilgængelig, f.eks. ved at være placeret i tilknytning til staldens separationsafsnit eller ved eksisterende sygebokse.

Bestemmelserne i § 16 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at også fremadrettet skal totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig mellem malkningerne, være mindst 6,6 m2 pr. malkeko for små racer og 8,0 m2 for store racer. For sengebåsestalde omfatter området sengebåsen, gangarealet, tværgange og området ved foder- bordet. I dybstrøelsesstalde (dvs. løsdriftsstalde, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal) omfatter området hvilearealet og området ved foderbordet.

Bestemmelserne i § 17 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at køer også fremover altid skal have adgang til mindst én roterende kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50 køer, vil der skulle være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at køerne har mulighed for at udøve komfortadfærd, dvs. adfærd, der øger det kropslige velbefindende, f.eks. hudpleje og udstrækning af muskler.

Bestemmelserne i § 18, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at gulve i gangarealer også fremover skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade. Gangarealerne omfatter ustrøede arealer i dybstrøelsesstalde, herunder ustrøede arealer bag foderbordet. Bestemmelsen omfatter også gangarealer i sygebokse, kælvningsbokse m.v. Ved betongulve vil skridsikkerhed kunne sikres ved, at gulvene enten er kostet eller rillet (profileret). Ved gummibelagte gulve kan skridsikkerhed sikres ved at gulvet er profileret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, vil også blive videreført i bekendtgørelsesform og indebærer, at gødning også fremadrettet skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed. Ved brug af faste betongulve vil gulvet skulle være drænet for at opfylde bestemmelsen.

Bestemmelserne i § 19, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at underlaget i hvilearealet også fremadrettet skal bestå af et tørt og blødt materiale. Ved blødt materiale forstås f.eks. madrasser, gummi, sand, halm eller savsmuld. Bemyndigelsen i lovens § 19, stk. 2, indebærer at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om størrelsen og indretningen af hvilearealet, herunder størrelsen og indretningen af sengebåse. Denne bemyndigelse vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, vil der dog ikke blive fastsat regler, der går videre end kravene i ”Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger” fra 2001. Bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vedrørende bl.a. størrelsen af sengebåse og hvileareal. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 20, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, også fremover skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at køerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det vil dog ikke gælde malkeområdet. Ifølge lovens § 20, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte nærmere regler om bredden af gangarealet. Denne bemyndigelse videreføres med lovforslagets § 19, stk. 1. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, vil der dog ikke blive fastsat regler, der går videre end kravene i ”Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger” fra 2001. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg desangående. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 21, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at der i sengebåsestalde skal være mindst én sengebås pr. ko. Det følger af § 21, stk. 2, at sengebåse skal være indrettet sådan, at koen kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.

Bestemmelserne i § 22, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der også fremadrettet skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, vil der skulle være en tværgang efter højst syv sengebåse. Ifølge § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om bredden af tværgange. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om bredden af tværgange afhængig af antallet af sengebåserækker og af, om der i tværgangen er placeret drikkekar, kobørster eller begge dele. Bemyndigelsen vil være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vedrørende bredden af tværgange afhængig af, antallet af sengebåserækker og af, om der i tværgangen er placeret drikkekar, kobørster eller begge dele. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 24, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at der også fremadrettet skal være mindst én sygeplads på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Der kan være flere sygepladser i én sygeboks.

Bestemmelserne i § 24, stk. 2, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at syge og tilskadekomne dyr skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.

Bestemmelserne i lovens § 24, stk. 3, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at sygebokse heller ikke fremover må bruges som kælvningsbokse.

Det følger af lovens § 27, stk. 4, at kælvningsbokse kun må bruges som sygebokse, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke-smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning, og denne bestemmelse vil ligeledes blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 24, stk. 4, hvoraf det fremgår, at underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af tørt og blødt materiale, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Tørt og blødt materiale skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende krav i lovens § 19, som også vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bemyndigelsen i lovens § 24, stk. 5, vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om størrelsen og indretningen af sygebokse og sygepladser. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser desangående i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 25, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der i malkestalde også fremadrettet skal være en særskilt opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart inden malkning. Kravet om en opsamlingsplads skal sikre, at der er en jævn og glidende tilgang af nye køer til selve pladsen, hvor malkningen foregår. Opsamlingspladsen vil også fremover skulle udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. ko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt. Kravet kan opfyldes med gummi eller andet eftergiveligt materiale, der sikrer, at koens klove og ben belastes mindst muligt.

Lovens § 25, stk. 2, bemyndiger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte nærmere regler om malkning. Bemyndigelsen vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vedrørende bl.a. maskinmalkning i sygebokse og kælvningsbokse og beredskabsplaner ved strømsvigt, når der anvendes maskinmalkningsanlæg. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 26 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, bemyndiger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om adgang til foder og vand, herunder, om antallet af ædepladser, indretning af foderbord og sammensætning af foder. Bemyndigelsen vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg bl.a. vedrørende adgang til foder, fodersammensætning og størrelsen af ædepladsen ved foderbordet. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 27, stk. 2, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at der også fremover skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, vil der i kælvningsfaciliteten skulle være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Bestemmelsen indebærer, at den anden halvdel af pladserne kan bestå i pladser i en fælles forberedelsesboks. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.

Bestemmelsen i § 27, stk. 3, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen i stk. 2 ikke gælder, hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, jf. stk. 1, 2. pkt., vil ligeledes blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 27, stk. 4, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier kun må bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke- smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.

Bestemmelserne i § 27, stk. 5, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale. Tørt og blødt underlag skal forstås i overensstemmelse med kravet i lovens § 19, som også vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Det fremgår endvidere af § 27, stk. 6, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om størrelsen og indretningen af kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr. Bemyndigelsen vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg desangående. Denne bekendtgørelse vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 29 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg betyder, at bestemmelserne i lovens § 15, §§ 18-23, § 24, stk. 2-4, og § 26, finder tilsvarende anvendelse på ungdyr. Denne bestemmelse vil ligeledes blive videreført i bekendtgørelsesform.

Der er særlige regler for ungdyr, som fremgår af §§ 30-32 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Bestemmelserne i lovens § 30 vil blive videreført i bekendtgørelsesform, og indebærer, at fuldspaltegulve heller ikke fremover må anvendes i stalde med ungdyr. Med fuldspaltegulv forstås gulve med spalter på både hvile- og ædearealet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 43 om kviekalves og kviers adgang til græsarealer i en overgangsperiode.

Bemyndigelsen i § 31 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om størrelsen og indretningen af bokse til ungdyr og om ungdyrs adgang til at udføre hudpleje. Bemyndigelsen vil fremover være indeholdt i lovforslagets § 19, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vedrørende krav til totalareal i fællesbokse med strøelse i hele boksen og for fællesbokse med ustrøet ædeareal, samt mindstekrav til liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal. Endvidere er der i bekendtgørelsen fastsat bestemmelser om, at ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje. Bekendtgørelsen vil blive videreført i medfør af lovforslagets § 70, stk. 4, indtil reglerne ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelserne i § 32 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Det betyder, at der i stalde med ungdyr altid vil skulle være mindst én ledig plads i en sygeboks. Med mindst én ledig plads i en sygeboks forstås, at den ansvarlige for bedriften straks skal gøre mindst én yderligere sygeplads klar til brug, når øvrige sygepladser anvendes.

Det fremgår af § 33 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, at bestemmelserne i lovens § 19, stk. 2, og §§ 20-22, 26, 30 og 31, som er beskrevet ovenfor, finder tilsvarende anvendelse på kalve. Denne bestemmelse vil blive videreført i bekendtgørelsesform.

Bestemmelserne i § 34 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg videreføres i bekendtgørelsesform. Det indebærer, at der også fremover vil være krav om, at der ved produktion af slagtekalve skal være et modtageafsnit for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen. Den specialiserede produktion af slagtekalve indebærer typisk, at kalve fra mange forskellige besætninger samles, og ved denne flytning er kalvene udsat for stressbelastning, smittefare og foderskift, hvilket gør kalvene disponerede for sygdomme. Sektionering, holddrift og små grupper vil mindske belastningen og smittefaren, hvilket begrunder kravet om etablering af et modtagerafsnit for nyankomne kalve, således at det sikres, at de er sunde og raske, før de indsættes i besætningen.

Dyreværnslovens § 4, stk. 2, har betydet, at en række nationale bestemmelser vedrørende hold af landbrugsdyr er blevet fastsat ved lov, fordi de har haft indgribende karakter og ikke har indebåret en international forpligtelse. Hjemlen i § 4, stk. 1, om, at ministeren kan fastsætte regler om krav til plads, opholdsarealer og opholdsrum for dyr og krav til inventaret m.v., herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug, har derfor ikke kunnet udnyttes til at udstede administrative forskrifter i disse sammenhænge. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.1.1.

Dyreværnslovens § 4, stk. 2 og 4, videreføres ikke med dette lovforslag.

Lovforslagets § 19, stk. 2, indebærer, at der ved fastsættelse af regler efter lovforslagets § 19, stk. 1, skal fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.

Bestemmelsen viderefører dyreværnslovens § 4, stk. 3, hvoraf fremgår, at der ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr i landbruget skal fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.

Det følger af bestemmelsen, at man også fremover skal tilsikre, at landbruget får mulighed for at rette ind efter de nye bestemmelser, således at der tages hensyn til især de økonomiske konsekvenser, som ny lovgivning har for den enkelte producent og erhvervet som sådan.