Dyrevelfærdsloven § 15

Der er på nuværende tidspunkt fastsat forholdsvist detaljerede bestemmelser om hyppigheden af kloveftersyn for malkekvæg og afkom heraf samt om beskæring og anlæggelse af beslag på dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Gældende lovgivning indeholder endvidere en række bemyndigelser, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte bestemmelser om hvem, der må anvende redskabet til beskæring af hove og klove samt hvem, der må foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring. Der henvises til afsnit 2.2.1.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 15, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om kloveftersyn, -behandling og -beskæring, herunder regler om hvem, der må foretage dette, og at det skal ske med en fornøden hyppighed.

Med lovforslagets § 15, stk. 1, der samler og viderefører bemyndigelsen i dyreværnslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., og bemyndigelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., 1. led, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg bemyndiges ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om, hvem der må foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring. Med lovforslagets § 15, stk. 1, bliver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling endvidere bemyndiget til at fastsætte de specifikke bestemmelser, der findes i § 11, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg i bekendtgørelsesform.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt. i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg er udnyttet i § 6 i bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, hvor det er fastsat, at mindst et årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften. Dette skal ses i lyset af, at eftersyn ved dyrlæger eller uddannede klovbeskærere skaber et kvalificeret og uafhængigt grundlag for at stille korrekte diagnoser til brug for vurderingen af klovsundheden i besætningen. Det forudsættes, at besætningsdyrlægen skal kunne foretage samtlige kloveftersyn. Bekendtgørelsen forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af en ny bekendtgørelse, jf. § 70, stk. 4. Bemyndigelsen vil blive udnyttet såfremt det i fremtiden findes nødvendigt at ændre bekendtgørelsen, f.eks. på grund af ny videnskabelig viden eller praktiske erfaringer.

Med lovforslagets § 15, stk. 1, bliver der derudover dannet hjemmel til, at bestemmelserne om kloveftersyn, -behandling og -beskæring i § 11, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg kan videreføres i bekendtgørelsesform.

Hensigten med at kunne fastsætte regler om kloveftersyn, - behandling og -beskæring er at medvirke til en god klovsundhed, som har betydning for velfærden i kvægbesætningerne, ved at kloveftersyn foretages med en nærmere fastsat hyppighed. Hyppigheden af kloveftersyn fastsættes efter alder og opstaldningsforhold. Således skal kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal dog kun efterses efter behov. Dette vil typisk gælde ungdyr, der er opstaldet i sengebåsesystemer eller på dybstrøelse med ustrøede arealer typisk ved foderbordet.

Ved kloveftersynet skal der foretages en vurdering af dyrenes bevægelighed og klovsundhed ved, at alle klovene tages i øjesyn. Om nødvendigt skrabes klovene rene. Det vurderes, om der er behov for klovbehandling eller -beskæring både ved de regelmæssige kloveftersyn og ved observering af unormal bevægelse i klovregionen.

Med lovforslagets § 15, stk. 2, bliver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om beskæring af hove og anlæggelse af beslag, herunder at dette skal ske efter behov.

Lovforslagets § 15, stk. 2, viderefører således bemyndigelsen i dyreværnslovens § 14, stk. 3, til at fastsætte regler om beskæring af hove, og indeholder samtidig en bemyndigelse til, at reglerne i § 28, stk. 1, i lov om hold af heste kan fastsættes i bekendtgørelsesform. En bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede § 15, stk. 2, vil i lighed med lov om hold af heste definere heste som dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf.

Hensigten med bemyndigelsen i lovforslagets § 15, stk. 2, er at fastsætte regler, der ud fra hensynet til at sikre et velfungerende bevægeapparat, indebærer, at den ansvarlige for et hestehold er opmærksom på, at der foretages beskæring, når der konkret er behov for det, men samtidig også at der ikke nødvendigvis anlægges beslag, hvor dette ikke er nødvendigt. Korrekt hovpleje har afgørende betydning for hestens velfærd og holdbarhed. Hovpleje omfatter regelmæssig rensning af hovene og jævnlig beskæring og eventuelt anlæggelse af beslag. Ved beskæring forstås bortskæring af overflødigt horn på hoven, så hoven giver grundlag for korrekt understøttelse af hesten, af hovmekanismen samt af den funktionelle balance. Ved beslag (skoning) lægges en sko af jern, aluminium, plastic eller lignende under hoven, sådan at hoven ikke slides af underlaget. Mangelfuld pleje af hestens hove kan medføre invaliderende lidelser for hesten, som f.eks. skævheder og funktionelle ubalancer i hoven samt nedsat stødabsorption, hvilket kan give belastningsskader på led og sener og efter længere tids påvirkning uhelbredelige skader som f.eks. slidgigt. Benstillingen hos føl og ungheste udvikles i vækstperioden, og derfor kan mangelfuld eller forkert hovpleje af føl og unge heste i blot få måneder nedsætte hestens holdbarhed og værdi væsentligt.

Med lovforslagets § 15, stk. 3, bliver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om, at redskaber, der anvendes til beskæring af klove og hove, kun må betjenes af særligt uddannede personer.

Lovforslagets § 15, stk. 3, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 15, stk. 3.

Med redskaber tænkes i denne sammenhæng især på motordrevne fræsere til beskæring af klove og hove, som meget hurtigt og effektivt fjerner overflødigt horn. Risikoen for, at klovenes og hovenes bløddele læderes er således tilsvarende større. Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet, men det findes hensigtsmæssigt at videreføre bemyndigelsen, idet det ikke kan udelukkes, at der kan blive behov for at fastsætte et krav om særlig uddannelse som forudsætning for at anvende disse redskaber. Dette skal ses i lyset af, at der kan komme nye redskaber på markedet, der er så hurtigt og effektivt virkende, at det stiller krav om særlig viden bl.a. til hovens eller klovens anatomi at anvende dem forsvarligt. Kravet kan gælde alle, både professionelle klovbeskærere og andre, herunder landmænd, der beskærer klove på egne dyr.