Dyrevelfærdsloven § 12

Der er på nuværende tidspunkt fastsat specifikke regler om dyrs adgang til udearealer m.v. i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg samt lov om hold af heste. Der henvises til afsnit 2.2.1. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 12 er ny og det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om dyrs adgang til udearealer og om, hvor ofte og hvor længe dyr skal opholde sig ude. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for et dyrehold skal føre optegnelser over dyrs ophold på udearealer.

Det er i første omgang hensigten at benytte bemyndigelsen i lovforslagets § 12 til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler svarende til dem, der i dag findes i de artsspecifikke love om hold af heste og om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Reglerne vil løbende kunne tilpasses ny viden og forskning på området. Bemyndigelserne kan endvidere anvendes til at fastsætte regler for andre dyrearter end malkekvæg og dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, såfremt der viser sig behov herfor.

I bekendtgørelsesform vil § 13, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg blive videreført, således at når afgræsning anvendes, må kreaturer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Dette vil indebære, at kreaturer først må komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil, og at drivveje skal bestå af et farbart underlag, hvorved forstås, at de skal bestå af en bund af f.eks. sten, grus, sand eller træflis eventuelt med belægning af beton eller en eller anden form for overlag for at undgå klov- og lemmelidelser. Endvidere vil § 13, stk. 2, blive videreført i bekendtgørelsesform, således at kreaturer skal holdes på stald ved ekstreme vejrsituationer.

Forbuddet mod bindestalde i § 15 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg vil ligeledes blive videreført i en bekendtgørelse. Forbuddet vil blive omfattet af en overgangsbestemmelse, hvorefter det først vil finde anvendelse for bindestalde fra den 1. juli 2027. I denne overgangsperiode vil der dog være krav om, at kreaturerne fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 skal på græs i mindst 150 dage i mindst 6 timer om dagen i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne vil dog kunne holdes på stald, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs. Den ansvarlige for bedriften skal desuden påse, at der for flokken af kreaturer sker skriftlig registrering af, hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og datoerne for opstaldning af flokken med angivelse af det konkrete forhold, som nødvendiggjorde opstaldning. Med bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat en overgangsordning frem til den 30. juni 2024 for bedrifter etableret før den 1. juli 2010 med tilsvarende krav for kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve. Tilsvarende vil der blive fastsat en overgangsordning frem til den 30. juni 2022 for bedrifter, etableret i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012 med tilsvarende krav for kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve.

Såfremt bemyndigelsen i lovforslagets § 11, stk. 1, anvendes til at fastsætte regler om forbud mod opbinding af f.eks. ammekøer og kødkvæg, forudsættes der fastsat en passende overgangsordning for eksisterende bindestalde, som forventes at indeholde krav om adgang til græs i en passende periode af året.

Bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om hold af heste vil blive videreført i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelsen vil i lighed med lov om hold af heste definere heste som dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Dette vil betyde, at der fortsat i ethvert hestehold skal være adgang til en fold. Dette indebærer, at ethvert hestehold skal sikre sig adgang til en fold. Adgang til fold kan f.eks. bestå i, at et hestehold har ejendomsret til en fold, eller at hesteholdet i form af en forpagtningsaftale har brugsret til en fold. Kravet om ”adgang til fold” indebærer i øvrigt, at folden skal være beliggende ved – eller i tættere tilknytning til – opstaldningsfaciliteterne. En ordning, hvor hestene f.eks. skal transporteres flere kilometer for at komme på fold, vil således ikke opfylde kravet om adgang til fold. Det samme vil gælde tilfælde, hvor hestene f.eks. er på fold døgnet rundt i nogle måneder i sommerhalvåret, men i resten af året er opstaldet under forhold uden umiddelbar adgang til fold. Bestemmelsen vil ikke være udtryk for et krav om, at heste skal på fold daglig, men at der på alle opstaldningssteder for heste skal være mulighed for foldophold.

Krav til motion eller foldophold samt om plage og føls adgang til fold i § 17 i lov om hold af heste, vil ligeledes blive videreført i bekendtgørelsesform. Dette vil medføre, at heste også fremadrettet skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette vil dog ikke indebære et ubetinget krav om, at alle heste skal på fold daglig. Ved fri bevægelse forstås, at heste gives mulighed for at opholde sig i folden uden rytter og bevæge sig efter eget ønske. Desuden vil det blive videreført, at når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller, og at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette vil dog kunne fraviges i kortere perioder med træning. I bekendtgørelsen vil endvidere blive fastsat, at de ovenfor nævnte krav vil kunne fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor. Det vil f.eks. kunne dreje sig om tilfælde, hvor en dyrlæge fraråder, at en hest kommer på fold eller motioneres, eller hvis folden er dækket af is. De ekstreme vejrmæssige forhold for hesten kan ud over is på folden, også være uvejr, som f.eks. storm, hvor der kan være risiko for, at både hest og personale kommer til skade, når hestene eksempelvis trækkes til og fra fold. Der skal således være tale om, at de vejrmæssige forhold kan være til fare for hesten eller personale, førend udgangspunktet om motion eller foldophold kan fraviges. Endvidere kan der være tale om situationer, f.eks. ved en skade i bevægeapparatet, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at føl og plage er på fold med artsfæller, idet de derved opfordres til leg og bevægelser, der kan forværre en skade.

Endvidere vil § 18 i lov om hold af heste blive videreført i bekendtgørelsesform, således, at der for ethvert hestehold skal være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold. Bestemmelsens formål vil sammen med kravet om foldadgang være med til at sikre, at alle heste i hesteholdet kommer på fold så ofte som muligt.