Dyrevelfærdsloven § 11

Dyreværnsloven og en række tilhørende bekendtgørelser indeholder regler om behandling og håndtering af dyr. Endvidere er der i en række artsspecifikke love ligeledes fastsat bestemmelser om behandling og håndtering af dyrene. Der henvises til afsnit 2.2.1. om behandling og håndtering af dyr m.v. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 11 er ny og erstatter for så vidt angår en række forhold vedrørende behandling og håndtering af dyr dyreværnslovens § 12, stk. 1, 2. led, hvoraf det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om behandling og beskyttelse i anden særlig retning.

Det er på nuværende tidspunkt hensigten at bemyndigelserne i den foreslåede § 11 i første omgang skal bruges til uændret at videreføre de materielle bestemmelser i de gældende artsspecifikke love, som er nævnt nedenfor. Samtidig er det hensigten, at reglerne løbende skal kunne tilpasses ny viden på området. Bemyndigelserne vil endvidere kunne anvendes, såfremt der viser sig tilsvarende behov for at fastsætte yderligere regler for håndtering, herunder f.eks. opbinding, jf. den foreslåede § 11, stk. 1, pasning, jf. den foreslåede § 11, stk. 2, eller behandling af syge og tilskadekomne dyr, jf. den foreslåede § 11, stk. 3. Disse regler vil kunne finde anvendelse for andre dyr end dem, som fremgår af de gældende artsspecifikke love.

Med lovforslagets § 11, stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om behandling og håndtering af dyr, herunder indfangning af dyr, opbinding af dyr, herunder forbud mod opbinding, forhold vedrørende fødsel og nyfødte dyr, oplæring og træning af dyr, artsfællekontakt, flytning af dyr, forbud mod behandling af dyr med henblik på at skjule sygdomssymptomer, brug af hjælpemidler samt forbud mod brug af tvangsmidler.

Bestemmelsen i § 15, stk. 1, i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, hvoraf fremgår, at det er forbudt at binde køer, vil blive videreført i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 11, stk. 1. Kreaturer vil dog kunne bindes i perioder på højst én time på det tidspunkt, hvor kreaturet fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde kreaturer i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med malkning. Forbuddet mod bindestalde vil dog stadig blive omfattet af en overgangsordning, hvorefter bindestalde, der er taget i brug før den 1. juli 2010, på visse betingelser kan fortsætte indtil den 1. juli 2027. Det vil endvidere stadig være en betingelse, at de bindsler, som anvendes i bindestaldene, giver kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Ligeledes vil bestemmelsen i § 28 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg om, at kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen blive videreført i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 11, stk. 1. Hvis kælvning har fundet sted på græs, vil 12 timers kravet dog ikke gælde, hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter fødslen, og koen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret. Kalven og koen kan adskilles tidligere, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet. Koen skal flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov, når koen og kalven adskilles.

Bestemmelsen i § 5 i lov om hold af heste vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Bekendtgørelsen vil i lighed med lov om hold af heste definere heste som dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Det vil således fortsat være forbudt at opstalde heste i spiltov. Spiltov defineres som opstaldning i bås, hvor hesten står bundet, oftest op mod en væg. Bestemmelsen indebærer, at heste skal opstaldes enkeltvis i boks eller i gruppeopstaldning. Forbuddet blev indført, idet opstaldning i spiltov ansås for at medføre så store restriktioner i hestens normale bevægelsesmønstre, at denne form for opstaldning eller anden længerevarende fiksering måtte anses for en uhensigtsmæssig opstaldningsform for heste.

Med bekendtgørelsen vil endvidere blive fastsat en bestemmelse om, at der vil være mulighed for, at heste kan opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Formålet hermed er, at hesten i en række situationer skal kunne stå bundet, eksempelvis for at modtage behandling eller anlæggelse af beslag. Det vil ikke opfattes som værende i strid med bestemmelsen, hvis der sker opbinding af hesten under tilsyn f.eks. to timer om formiddagen og derpå to timer om eftermiddagen i tilfælde, hvor der måtte være et særligt behov herfor. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det er forbundet med særlige vanskeligheder at lære en hest at stå opbundet, og hvor opbinding i to timer én gang dagligt ikke skønnes tilstrækkeligt.

Endvidere vil der blive fastsat en bestemmelse om, at heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Det antages, at der også her kan ske opbinding mere end én gang dagligt. Ved transport, stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid.

Bestemmelsen i § 5, stk. 4, i lov om hold af heste om, at heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, en gang i døgnet kan opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v. vil ligeledes blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Opbinding af sikkerhedsmæssige hensyn m.v. er især relevant i tilfælde, hvor en rideskole gruppeopstalder deres heste og opbinder dem, mens der færdes elever, ofte børn og unge, i stalden i forbindelse med undervisning, pasning og pleje af hestene. Formålet med ”m.v.” efter ”sikkerhedsmæssige hensyn” er at give mulighed for, at man som led i opbindingen (i op til 5 timer) også afvikler fodring, så man ikke behøver at slippe hestene løs og opbinde dem på ny, hvis man kan afvikle både undervisning og fodring indenfor maksimalt 5 timer. Ved opbinding i op til 5 timer forstås 5 på hinanden følgende timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v. Selvom bestemmelsen giver mulighed for at opbinde heste, der gruppeopstaldes, i op til 5 timer, forudsættes det, at hestene ikke står opbundet længere end nødvendigt. Endelig kan den tidsmæssige begrænsning fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.

Bestemmelsen i § 17 i lov om hold af heste vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Krav til motion eller foldophold, således skal heste motioneres eller gives fri bevægelse på fold i mindst 2 timer 5 dage om ugen, vil således blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Bestemmelsen vil ikke indebære et ubetinget krav om foldophold, såfremt hestene motioneres i de angivne tidsrum. Ved motionering forstås f.eks. ridning under rytter, longering m.v. Endvidere vil kravet om, at når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller, blive videreført. Bestemmelsen har til formål at sikre, at plages sociale færdigheder og generelle udvikling påvirkes optimalt, hvilket bedst sker ved ophold på fold sammen med artsfæller. Kravet om at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen med visse undtagelser vil ligeledes blive videreført i bekendtgørelsen. Baggrunden for en sådan bestemmelse er, at foldophold med artsfæller er afgørende for føl og plages udvikling og socialisering. Foldophold med artsfæller på dette tidspunkt i hestens liv er særlig vigtigt i forhold til, at hesten lærer at tolke andre hestes signaler og dermed udvikler en hensigtsmæssig adfærd i relation til andre heste. Bestemmelsen skal således sikre, at føl og plage tilbringer tid på fold med artsfæller. Undtagelsen fra denne regel bør fortolkes restriktivt, således bør kravet om adgang til fold kun fraviges i kortere perioder med træning, f.eks. for væddeløbsheste, der påbegynder lettere træning som forberedelse til deres fremtid som løbsheste allerede som plage. Ved kortere perioder forstås sammenlagt maksimalt 30 dage det første leveår. Ovennævnte krav vil dog kunne fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor. Vedrørende adgang til fold henvises til bemærkningerne til § 12.

Bestemmelsen i § 25 i lov om hold af heste vil ligeledes blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Kravet om at enhver, der holder hest, skal sørge for, at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret vil således blive videreført. Dette indebærer, at hesten skal opdrages og oplæres, så den kan beherske visse grundlæggende færdigheder. Håndteringen bør påbegyndes allerede i løbet af den første uge af føllets liv. Ved håndtering forstås opdragelse og oplæring, så føllet vænnes til at blive berørt af mennesker, at der går mennesker omkring det, at det kan få lagt grime på, trækkes ud af stalden m.v., og med tiden at det lærer at få løftet ben, at rykke sig for menneskets tryk, vænner sig til at bære udstyr, rytter m.v. Den løbende håndtering af hesten skal altid være tilpasset dens alder samt dens fysiske og psykiske kapacitet.

Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestens alder, dens fysiske og psykiske kapacitet, så hesten beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Hesten må således heller ikke fremover trænes eller i øvrigt bruges på en måde, som ikke svarer til dens alder samt fysiske og psykiske kapacitet.

Kravet om, at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret, vil dog ikke gælde for hestepopulationer, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder. Visse steder i Danmark findes der heste, som lever delvist vildt på afgrænsede arealer, og hvor det ikke er hensigtsmæssigt at stille krav til håndtering. Disse heste findes f.eks. på Sydlangeland og i Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor hestene benyttes til naturpleje samtidig med, at der også er tale om en attraktion, der trækker besøgende til. Der er tale om heste af en hårdfør race. Hestene lever naturligt som flokdyr og danner deres eget hierarki. De går ude hele året, og der tilstræbes mindst mulig indblanding fra menneskers side. Der er dog typisk adgang for publikum til de arealer, hvor hestene holdes, hvorfor det af sikkerhedsmæssige hensyn er vigtigt, at hestene naturligt holder en passende afstand til mennesker. Af samme grund er det væsentligt, at hestene ikke vænnes til at blive håndteret. Når terminologien ”lever delvist vildt” benyttes i stedet for ”lever vildt”, skyldes det især, at hestene, trods deres frie liv, bliver holdt på et afgrænset område og er under opsyn og fodres, såfremt der f.eks. under en meget streng vinter bliver knaphed på føde i det område, hvor de holdes. Ved afgrænsede områder forstås eksempelvis et naturreservat, dyrepark eller lignende.

Bestemmelsen i § 26, stk. 1, i lov om hold af heste vil ligeledes blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Dette vil indebære, at udstyr, som anvendes som hjælpemidler på hesten, skal være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre hesten skader og må ikke anvendes som tvangsmidler. Ved hjælpemidler forstås udstyr til træning af hesten, som benyttes til at hjælpe hesten til at forstå, hvad der kræves af den, f.eks. tøjler, pisk, sporer m.v. Anvendes udstyret derimod til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår eller ikke kan udføre, eventuelt på grund af skader, vil udstyret fortsat blive anset som tvangsmidler, som ikke må anvendes. I den daglige omgang med hjælpemidler og tvangsmidler er det vigtigt, at man er opmærksom på forskellen mellem nødvendig brug af hjælpemidler og et decideret misbrug af tvangsmidler. I visse situationer er man nødt til at udøve tvang overfor hesten, uden at det dog må have karakter af vold. Sigtet må altid være, at det gavner hesten eller øger sikkerheden for de personer, som i den givne situation har en tæt kontakt til hesten. Her tænkes specielt på tvang i forbindelse med sygdomsbehandling, f.eks. næsebrems i forbindelse med indgift af olie, diverse former for lokalbedøvelser m.v. Til denne kategori af tvangsmidler hører alle former for fiksering (læbe-, øre- og hudbrems) og slå-/hildetøj (tov og koderemme). Det er således ikke acceptabelt, at hesten står med en næsebrems, f.eks. under opfletning eller rykning af man eller beskæring af hove henset til varigheden heraf. Det anbefales, at der i stedet anvendes en tvangs- eller undersøgelsesboks, hvor personer er i sikkerhed uden brug af smertevoldende tiltag overfor hesten.

I § 26, stk. 2, i lov om hold af heste er der en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og tvangsmidler, herunder regler om, hvilket udstyr der må anses som henholdsvis hjælpemidler og tvangsmidler. Bemyndigelsen er ikke udnyttet. Der foregår imidlertid en del forskning på området. Det kan derfor ikke udelukkes, at der fremover viser sig et behov for at kunne fastsætte regler herom, hvorfor bemyndigelsen videreføres med lovforslagets § 11, stk. 1.

Bestemmelsen i § 27 i lov om hold af heste vil ligeledes blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Forbuddet mod enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, vil således blive videreført. Forbuddet omfatter ikke kastrationer, der således anses som er lovligt indgreb.

Bestemmelsen i § 5 a i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin om, at svin må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer vil blive videreført i en ny samlet bekendtgørelse om svin. Bestemmelsen vil således indebære en tidsmæssig begrænsning i anvendelsen af udleveringsvogne, hvorimod udleveringsrum ikke berøres heraf. Bestemmelsen vil kun gælde for smågrise, avls- og slagtesvin.

Ligeledes vil kravet i § 11 i lov om udendørs hold af svin om, at drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring, blive videreført i en ny bekendtgørelse om svin. Baggrunden for bestemmelsen er, at praksis har vist, at pattegrisedødeligheden hos drægtige søer, der indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring, er signifikant lavere end hos søer, der er indsat 0-6 dage før faring. Flytning kort før faring stresser dyrene, hvilket kan medføre øget faringslængde, reduceret mælkenedlægning og nedsat absorption af råmælksantistoffer hos grisene m.v.

Bemyndigelsen i § 15 i lov om hold af slagtekalkuner til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling at kunne fastsætte regler om, hvordan kalkuner skal løftes og bæres, videreføres med lovforslagets § 11, stk. 1. Bestemmelsen i § 8 i bekendtgørelse om hold af slagtekalkuner, hvorefter kalkuner skal løftes og bæres enkeltvis under kroppen ved det ene ben og i den diagonalt modsatte vinge, vil således blive videreført i en ny bekendtgørelse om slagtekalkuner. Kalkuner skal bæres med hovedet opad med undtagelse af det tidspunkt, hvor de løftes.

Hundelovens forbud mod til stadighed at holde en hund bundet vil blive videreført i en bekendtgørelse om hunde. Vedvarende lænkning anses for værende så direkte stridende mod hundens natur, at det ikke kan anses for at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Endvidere vil blive fastsat, at når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 meter lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

Endvidere vil bemyndigelsen i den foreslåede § 11, stk. 1, kunne anvendes til at fastsætte regler, som kan afløse bestemmelserne i § 4, nr. 1 og nr. 2 i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, vedrørende behandling og håndtering af levende fisk.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 11, stk. 1, til at fastsætte forbud mod opbinding vil blive anvendt til at videreføre det eksisterende forbud mod opbinding af heste, svin, malkekvæg og kalve.

Bemyndigelsen vil også i fremtiden kunne fastsætte forbud mod opbinding af andre dyr.

For så vidt angår kødkvæg og ammekøer vil det i forbindelse med en ny bekendtgørelse for kvæg blive vurderet om det gældende forbud mod brug af bindestalde til malkekvæg skal udvides til at omfatte andre typer af kvæg. Sådanne regler vil skulle fastsættes med passende en overgangsordning for eksisterende bindestalde til andre typer af kvæg. Det forventes, at en sådan overgangsordning vil skulle indebære et krav om adgang til græsning i en passende periode af året. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12. Det er en forudsætning, at der fastsættes passende overgangsregler for de bindestalde, der anvendes i henhold til gældende regler.

Bemyndigelsen i forslagets § 11, stk. 1, kan desuden anvendes til at fastsætte regler om artsfællekontakt, herunder ved hold af heste, der, jf. definitionen af heste i lov om hold af heste, skal forstås som dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Der i dag fastsat regler i lov hold af heste om, at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen med visse undtagelser. Baggrunden for bestemmelserne er, at foldophold med artsfæller er afgørende for føl og plages udvikling og socialisering.

Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at heste er flokdyr og derfor har et naturligt behov for social kontakt til artsfæller, og at social kontakt også har betydning for voksne hestes velfærd. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen i den foreslåede § 11, stk. 1, til at indføre et krav om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste. For at imødegå de konsekvenser et sådant krav kan have for ejere af heste, der holdes uden kontakt til artsfæller, vil der samtidig skulle fastsættes en overgangsordning, således at ejere af eksisterende heste, der holdes uden kontakt til artsfæller, kan fortsætte med at holde hestene på denne måde enten i en passende tidsperiode eller til de pågældende heste dør eller afhændes. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.2.

Efter lovforslagets § 11, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om pasning af dyr, herunder miljøberigelse, strøelse, tildeling af foder, herunder strukturfoder, og vand samt dyrs adgang til at udføre hud- og fjerpleje m.v.

Bestemmelsen i § 21 i lov om hold af heste, hvorefter hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Bestemmelsen vil udgøre en præcisering i forhold til dyreværnslovens § 2. Strukturfoderet skal forsyne hesten med den nødvendige mængde fordøjelige fibre til sikring af en sund mavetarmfunktion samt tilfredsstille dens naturlige ædeadfærd. Krybbefoderets primære funktion er at dække de behov, som ikke dækkes af strukturfoderet, dvs. primært energi, protein, mineraler og vitaminer.

Ved ”strukturfoder” forstås f.eks. græs, wrap, ensilage, hø, roer, gulerødder, grøn- og roepiller. Strukturfoder omfatter dog ikke halm, som anvendes til strøelse eller den halm, som hesten har adgang til ved ophold på fold. Det beror på en konkret vurdering, om en hests foderration indeholder tilstrækkeligt strukturfoder. I denne vurdering indgår bl.a. det konkrete valg af fodertype, hestens konkrete behov m.v.

Ifølge kravet i § 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin skal dyrene have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Efter § 7 a i lov indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer gælder endvidere krav om strøelse i individuelle stier, aflastningstier og løsdriftssystemer. Begge bestemmelser vil blive videreført i en ny samlet bekendtgørelse om svin.

Endvidere vil kravene i §§ 9 og 9 a i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer om, at drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale samt adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge blive fastsat i den nye bekendtgørelse om svin.

Endelig vil bestemmelsen i § 8 i lov om udendørs hold af svin om, at lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller andet materiale, således at svinene kan ligge tørt og lunt under alle vejrforhold blive videreført i den nye bekendtgørelse om svin. I farehytter skal drægtige søer og gylte således have tildelt større mængder halm eller andre materialer, der virker isolerende og kan bruges til redebygning. Halmen bidrager direkte til, at svinene kan opretholde kropstemperaturen, og henset til de svingende klimatiske forhold, som udegående svin risikerer at blive udsat for i årets løb, er det afgørende for deres velfærd, at de altid uanset vejrforholdene har adgang til et tørt og lunt leje. I farehytter har soen/gylten også behov for materiale, den kan bruge til at bygge rede af. Redebygning er en vigtig del af drægtige søers og gyltes adfærd, så det er derfor vigtigt, at disse dyr skal have adgang til redebygningsmateriale i farehytterne, f.eks. i form af større mængder halm, end svinene normalt har behov for til lejeareal.

Alle svin, der holdes udendørs, skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for rodemateriale. Selvom svin, der holdes udendørs, i de fleste tilfælde burde have rigelig adgang til græs, kan det ske, at de holdes på marker, hvor græsdækket er for kort til, at de kan æde ret meget af det, eller hvor der kun er et yderst sparsomt græsdække. Der kan endvidere være enkelte mere eller mindre permanente udeanlæg, hvor svinene kun har adgang til et begrænset udeareal med lidt eller intet græsdække. Af hensyn til de drægtige søers og gyltes behov for at føle sig mætte og til alle svinenes behov for at have noget at rode i, skal alle svin derfor skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese disse behov.

Kravet i § 8 i lov om hold af slagtekalkuner om, at huse, hvor der holdes slagtekalkuner, i hele produktionsperioden skal have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen, vil blive videreført i en bekendtgørelse om kalkuner. Kalkuners sundhed og velfærd er påvirket af strøelsens kvalitet. Våd strøelse kan f.eks. føre til trædepudesvidninger, brystsvidninger og brystblæreforandringer, men kan også føre til at koncentrationen af ammoniak i luften bliver forhøjet med øjenskader og luftvejslidelser til følge. Strøelseskvaliteten har også betydning for kalkunernes mulighed for at støvbade.

Kravet i § 5 i lov om hold af slagtekyllinger om, at husene i hele produktionsperioden skal have en strøelsesmåtte, der er tør og løs i overfladen vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om slagtekyllinger. Kravet om, at det er overfladen af strøelsen, der skal være tør og løs, skal ses på baggrund af, at det ikke er praktisk muligt at holde strøelsen fuldstændig tør, bl.a. på grund af kyllingernes afføring. Bestemmelsen skal sikre, at slagtekyllingerne har mulighed for støvbadning, samt at undgå svidninger på slagtekyllingernes bryst og trædepuder på grund af ammoniakfordampning fra fugtig eller våd strøelse.

Efter lovforslagets § 11, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om behandling af syge og tilskadekomne dyr, herunder om, at den ansvarlige for et dyrehold skal føre optegnelser herom.

Bestemmelsen i § 23 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg om, at syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om malkekvæg og kalve. Bestemmelsen vil finde anvendelse på både køer, der opholder sig på stald, og køer, der opholder sig på græs.

Bestemmelsen i § 10 i lov om hold af heste om, at syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, vil blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. For stalde med gruppeopstaldning indebærer dette, at det skal være muligt at tage en syg eller skadet hest ud af gruppeopstaldningen og placere den i enkeltboks.

Ligeledes vil § 24 i lov om hold af heste blive videreført i en ny bekendtgørelse om heste. Det indebærer, at den ansvarlige for hesteholdet i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

Med lovforslagets § 11, stk. 4, indsættes en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn.

Den gældende dyreværnslov indeholder ikke en bemyndigelse til at fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr. Der er derimod en bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om hold af dyr, til at fastsætte regler om registrering og mærkning af dyr, herunder regler om udstedelse af identifikationsdokument for enhovede dyr. Mærkningsreglerne i lov om hold af dyr er navnlig møntet på husdyr og har til formål at sikre, at et dyrs identitet og oprindelse kan fastslås med størst mulig sikkerhed, bl.a. med hensyn til at bekæmpe smitsomme sygdomme, herunder zoonoser, der kan smitte til mennesker.

For så vidt angår hunde er der fastsat krav om mærkning og registrering med hjemmel i hundelovens § 1, stk. 2. Her er mærkningsreglerne navnlig begrundet i ansvarsplacering i forbindelse med skader forvoldt af hunde, men har også betydning for bekæmpelse af specielt rabies.

Såfremt der senere måtte opstå behov for mærkning og registrering af dyr, som ikke er begrundet i dyresundhedsmæssige hensyn, men i dyrevelfærdsmæssige hensyn, f.eks. katte, vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne give hjemmel hertil. Den foreslåede § 11, stk. 4, vil kunne anvendes på alle dyrearter, hvor det af dyrevelfærdsmæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at stille krav til ejer af et dyr om mærkning og registrering.