Dyrevelfærdsloven § 27

Der er på nuværende tidspunkt fastsat en række specifikke regler om visse operative og lignende indgreb, herunder hvem, der må udføre dem. For visse andre operative indgreb er der fastsat et forbud. En del af disse regler er fastsat med hjemmel i bemyndigelser i gældende lovgivning. Der henvises til afsnit 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 27, stk. 1, foreslås, at operative og lignende indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, kun må foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.

Lovforslagets § 27, stk. 1, viderefører med en sproglig præcisering dyreværnslovens § 14, stk. 1.

Bestemmelsen i lovforslagets § 27, stk. 1, vil fortsat gælde alle dyr, herunder landbrugsdyr, familie- og hobbydyr og vilde dyr. Udgangspunktet for bestemmelsen er, at operative og lignende indgreb kun må udføres af en dyrlæge. Mindre indgreb, der kun medfører uvæsentlig smerte og uopsættelige indgreb, kan dog foretages af andre end dyrlæger. Ved mindre indgreb, der kun medfører uvæsentlig smerte, tænkes f.eks. på injektioner i muskulatur og under huden samt mærkning, forudsat denne ikke medfører væsentlig smerte. Med uopsættelige indgreb tænkes f.eks. på isætning af vomspyd ved livstruende trommesyge hos kreaturer. Desuden vil bestemmelsen kunne fraviges, når der i bekendtgørelsesform bliver fastsat bestemmelser om, at også indgreb, der medfører andet end en uvæsentlig smerte, kan foretages af andre end dyrlæger, og at indgrebet evt. kan foretages uden bedøvelse. Dette gælder f.eks. halekupering og kastration af pattegrise og lam. Bestemmelsen om, at lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang, indebærer ikke et generelt krav om bedøvelse, men den forudsætter, at dyrlægen i en konkret situation, hvor andet ikke er fastsat i lovgivningen, vurderer om bedøvelse eller smertelindring kan begrænse smerte og lidelse for dyret. Er dette tilfældet, skal dyret bedøves enten lokalt eller totalt afhængig af situationen samt gives smertelindrende medicin.

Med lovforslagets § 27, stk. 2, foreslås, at operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, ikke må foretages.

Lovforslagets § 27, stk. 2, viderefører uændret dyreværnslovens § 14, stk. 2.

Bestemmelsen i lovforslagets § 27, stk. 2, indebærer, at ethvert indgreb, herunder halekupering, ørekupering og fjernelse af ulvekløer, fortsat vil være forbudt, når indgrebet er begrundet i kosmetiske hensyn. Da bestemmelsen er begrænset til kosmetiske hensyn, betyder det, at indgreb, der er veterinært begrundet eller har til formål at forhindre senere smertevoldende skader, er tilladt. Dette gælder f.eks. kupering af halerne på visse jagthunderacer, som risikerer at pådrage sig haleskader, når de senere i livet anvendes til jagt, eller kupering af pattegrises haler for at forhindre eller begrænse halebid. Det vil endvidere gælde f.eks. fjernelse af en del af en hunds hale eller øre, såfremt halen eller øret er så alvorligt skadet, at der ved en veterinærfaglig vurdering skønnes, at hundens velfærd er kompromitteret, hvis ikke der fjernes en del af halen eller øret. Det forudsættes her, at så lidt som muligt fjernes.

Det kan ikke udelukkes, at indgreb, der er af forebyggende karakter, kan være veterinært begrundet, især for så vidt angår fjernelse af vildt- og ulvekløer på hunde. Disse kan i sjældne tilfælde være så store, nedhængende eller dobbelte, at de på et tidspunkt i hundens liv kan forårsage smertevoldende skader, f.eks. ved at de hænger fast i noget og rives af. Om en fjernelse kan begrundes med veterinære hensyn, må overvejes nøje i den konkrete situation.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.2. og bemærkningerne til den foreslåede § 29.

Med lovforslagets § 27, stk. 3, foreslås, at miljø og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om operative og lignende indgreb, herunder regler om kastration, halekupering, afhorning, mærkning, isætning af ring m.m. i næsen eller trynen, fjernelse af kløer, tænder og andre legemsdele og beskæring af næb.

Lovforslagets § 27, stk. 3, er en videreførelse af bestemmelsen i dyreværnslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., dog foreslås bemyndigelsen udvidet således, at den giver mulighed for at fastsætte regler om isætning af ring m.m. i næsen eller trynen og fjernelse af tænder.

Bemyndigelsen i dyreværnslovens § 14, stk. 3, 2. pkt., til at fastsætte nærmere regler om halekupering af visse hunderacer, der anvendes til jagt, videreføres ikke særskilt, idet den anses for at være omfattet af bemyndigelsen i forslagets § 27, stk. 3. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om beskæring af klove og hove foreslås videreført med lovforslagets § 15. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15.

Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 27, stk. 3, bliver der hjemmel til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om isætning af ringe eller andet i trynen på dyr samt regler om fjernelse af tænder. Bemyndigelsen erstatter og udvider således bestemmelsen i dyreværnslovens § 16, hvorefter der ikke må sættes ringe og andet i trynen på svin, medmindre det er for at hindre svinet i at rode i jorden. Det samme gælder bestemmelsen i § 10 i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, hvorefter fjernelse af mælketænder hos heste er forbudt, medmindre den blivende tand er i frembrud og kan ses. I andre tilfælde, hvor fjernelse af tænder hos heste er nødvendig, må denne kun foretages af en dyrlæge. For begge bestemmelsers vedkommende findes det mest hensigtsmæssigt, at de videreføres i bekendtgørelsesform.

Med lovforslagets § 27, stk. 4, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse typer af operative og lignende indgreb kun må foretages af en dyrlæge eller andet særligt uddannet personale.

Lovforslagets § 27, stk. 4, viderefører med en sproglig tilpasning dyreværnslovens § 14, stk. 4.

Bemyndigelserne i dyreværnslovens § 14, stk. 3 og stk. 4, er udnyttet til fastsættelse af en række administrative regler, herunder om hvilke indgreb der kun må foretages af dyrlæger, og hvilke indgreb der kan foretages af andre end dyrlæger og uden bedøvelse, jf. afsnit 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. De foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 27, stk. 3 og 4, vil desuden i fremtiden kunne danne hjemmel for, at der i bekendtgørelsesform fastsættes nye eller ændrede regler om de nævnte operative og lignende indgreb, såfremt dette findes hensigtsmæssigt på baggrund af anerkendte praktiske eller videnskabelige erfaringer.

Med lovforslagets § 27, stk. 5, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at forbyde visse typer operative og lignende indgreb.

Lovforslagets § 27, stk. 5, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 14, stk. 5.

Bemyndigelsen i dyreværnsloven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1169 af 8. oktober 2010 om forbud mod hel eller delvis fjernelse af hundes stemmebånd og bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste. Bekendtgørelserne forbliver i kraft, jf. lovforslagets § 73, stk. 4, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede § 27, stk. 5. Det er hensigten, at bekendtgørelsernes regler fremover vil fremgå af de artsspecifikke bekendtgørelser, jf. afsnit 1.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det Veterinære Sundhedsråd har i en udtalelse af 19. december 2003 givet udtryk for, at det er rådets opfattelse, at følgende indgreb påfører dyrene varigt men og væsentlig ulempe: fjernelse af stemmebånd hos hunde, amputation af kløer på katte, fjernelse af duftkirtler på stinkdyr, fjernelse af analsække, slibning, klipning og udtrækning af hjørnetænder på ildere og fritter samt blodig stækning af fugle. Fjernelse af stemmebånd hos hunde er allerede forbudt.

Det kan ikke udelukkes, at det i fremtiden findes hensigtsmæssigt også at forbyde andre af de af rådet nævnte indgreb, der har det fællestræk, at formålet er en tilpasning og modifikation af dyrenes adfærd og egenskaber for at lette menneskers samvær med samt håndtering og pasning af dyrene. Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 27, stk. 5, vil desuden i fremtiden kunne danne hjemmel for regler om forbud mod andre operative eller lignende indgreb, såfremt dette findes nødvendigt på baggrund af anerkendte praktiske eller videnskabelige erfaringer.

Det fremgår af § 4, nr. 3, i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, at det er forbudt at bruge andre levende hvirveldyr end fisk som agn. Anvendelse af levende fisk som agn indebærer, at de får sat en krog igennem følsomt væv. Dette må anes for at være omfattet af begrebet ”operative og lignende indgreb”. Forbuddet er gældende, jf. dyreværnslovens § 32, stk. 2, idet det ikke er afløst af regler fastsat i medfør af dyreværnsloven. Med lovforslagets § 70, stk. 2, foreslås, at bestemmelsen i § 4, nr. 3, i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983 forbliver i kraft, indtil den afløses af regler fastsat i medfør af lovforslaget. Bemyndigelsen i den foreslåede § 27, stk. 5, vil kunne anvendes til at fastsætte regler om forbud mod brug af levende hvirveldyr som agn, som kan afløse bestemmelserne i § 4, nr. 3, i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983. Den foreslåede bemyndigelse i § 27, stk. 5, vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte forbud mod randklipning af ørerne på f.eks. kalve og svin, hvor dyrene får et nummer ved hjælp af klipning af hak forskellige steder i ørets kant. Der findes i dag andre metoder, til at mærke dyr, som ikke indebærer den samme ulempe for dyret som randklipning, og det kan ikke afvises, at det vil findes hensigtsmæssigt at fastsætte et forbud mod denne mærkningsmetode.