DSI-loven

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 har til formål at etablere Den Sociale Investeringsfond og at sætte rammerne for de formål, fonden foreslås at skulle fremme.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Den Sociale Investeringsfond vil således i retlig henseende være en selvstændig juridisk person og vil inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning, kunne optræde som en sådan. Fondens virke vil primært være reguleret af de regler, der foreslås fastsat i nærværende lovforslag om etableringen af Den Sociale Investeringsfond.

Fonden vil herudover – idet den foreslås oprettet som en statslig myndighed – bl.a. være omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændring), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer) og af rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Idet fonden foreslås oprettet som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, vil der dog ikke være mulighed for at klage over fondens afgørelse (f.eks. om tildeling af tilskud) til anden administrativ myndighed.

Det bemærkes, at der ikke vil være tale om en fond i fondslovgivningens forstand. Fonden vil således – idet den foreslås oprettet ved lov – ikke vil være omfattet af reglerne i lov om fonde og visse foreninger (lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer), jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde (lov nr. 712 af 25. juni 2014 med senere ændringer), jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i erhvervsfondsloven.

Fonden er dog omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere, jf. lov om fonde og visse foreninger § 1, stk. 8, eller lov om erhvervsdrivende fonde § 3, stk. 3. I henhold til disse regler vil fondens bestyrelse – som udpeges i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 – skulle registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.

Fondens formål foreslås fastsat i lovforslagets § 1, stk. 2. Formålsbestemmelsen afgrænser de formål, til hvilke fonden f.eks. kan gøre brug af de dispositionsformer, der foreslås fastsat for fonden med lovforslagets § 4. Det bemærkes, at fonden – i det omfang den benytter midler fra satspuljen – vil skulle disponere inden for rammerne af § 5, stk. 2, i lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 373 af 28. maj 2003), hvoraf det bl.a. fremgår, at satspuljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at Den Sociale Investeringsfond har til formål at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.

Bestyrelsen vil på baggrund af deres faglige ekspertise og inden for de politisk givne rammer skulle vurdere, at indsatsen, der ønskes udbredt, kan medføre bedre resultater, der bl.a. vil skabe en positiv forandring for målgruppen samtidig med, at der skabes målbare offentlige besparelser, der er større end udgifterne ved indsatsen. Det kan f.eks. være, hvis der foreligger en veldokumenteret business case for, at der er målbare offentlige besparelser ved en given indsats, der er større end udgifterne ved indsatsen.

Med større velfærdsområder menes eksempelvis social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet. Der vil skulle være tale om større velfærdsområder inden for satspuljens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 2, at fonden som vilkår for finansiering af en indsats kan fastsætte, at finansieringen tilbagebetales og eventuelt med en risikopræmie, hvis indsatsen viser sig at opnå en eller flere aftalte mål. Aftalte mål kan eksempelvis være, at beskæftigelsesgraden øges blandt udsatte, livsstilssygdomme forebygges eller hjemløse bringes ud af hjemløshed. Således kan fondens midler anvendes til at finansiere nye indsatser, hvis de indsatser, der finansieres, lykkes.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, at Den Sociale Investeringsfond endvidere har til formål at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Fonden kan udvikle og modne sådanne indsatser inden for politisk bestemte områder (se også den foreslåede bestemmelse i stk. 3 nedenfor vedrørende de politisk bestemte temaer, som fonden skal fremme) ved at yde tilskud til kommuner og regioner, der ønsker at udvikle og modne indsatser som beskrevet ovenfor.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Ministeren for offentlig innovation orienterer skriftligt fonden herom.

Der lægges op til, at det politisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ved fondens etablering besluttes minimum 3 områder som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Fonden skal herefter sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser inden for, finansieres. Dermed sikres det, at der ikke er områder, der ikke bliver finansieret pga. manglende interesse fra investorer.

Ministeren for offentlig innovation indkalder til de politiske forhandlinger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for fondens dispositioner ikke er en del af finanslovsforhandlingerne. De politiske forhandlinger om de nærmere temaer, fonden skal søge at fremme, vil skulle følge principperne, der er beskrevet i »Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v. – oktober 2015«. Det indebærer bl.a., at det skal tilstræbes at nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er i direkte imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har vetoret og således ikke kan udelukke bestemte temaer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse omhandler den kapital, der skal indskydes i fonden i forbindelse med såvel etableringen af fonden samt eventuelt efterfølgende yderligere tilskud.

Det foreslås som § 2, 1. pkt., at ministeren for offentlig innovation bemyndiges til at lave kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens 2. pkt., at ministeren for offentlig innovation også på et senere tidspunkt kan beslutte at indskyde yderligere midler i fonden. Denne del af bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke er tvivl om, at ministeren på et senere tidspunkt efter etableringen af fonden kan beslutte at indskyde yderligere midler i fonden. Det forudsættes, at ministeren vil drøfte eventuelle yderligere tilskud med satspuljekredsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 er indsat i lovforslagets kapitel 2 om fondens dispositioner. Bestemmelsen har til formål at fastslå, hvordan fonden kan træffe beslutning om disponering af fondens midler.

Det foreslås med § 3, 1. pkt., at beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, 2. pkt. Denne bestemmelse er nødvendig, idet der i henhold til lovforslagets § 9, stk. 1, lægges op til, at bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer, hvorfor der vil kunne være stemmelighed, når bestyrelsen tager stilling til, hvordan fondens midler skal disponeres.

Disponering over fondens midler vil i øvrigt skulle ske i henhold til de foreslåede regler i lovforslaget – herunder bl.a. reglerne om fondens formål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og de disponeringsformer, der foreslås i lovforslagets § 4 – samt evt. supplerende procedurer m.v., som fastsættes i bestyrelsens forretningsorden, jf. lovforslagets § 12. Der kan herudover henvises til lovforslagets § 11, hvorefter det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

Der foreslås generelt fastsat nærmere regler for udpegning af bestyrelse, bestyrelsessammensætning og bestyrelsens virke m.v. i lovforslagets kapitel 3 (§§ 9-12 i lovforslaget).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 har til formål at fastslå de måder, hvorpå fonden kan finansiere indsatser i overensstemmelse med fondens formål.

Det foreslås, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, kan anvende en række forskellige forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, jf. den foreslåede bestemmelses nr. 1-10, herunder kombinationer heraf. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre mulighed for, at fonden i forbindelse med samme projekt kan gøre brug af omfattede finansieringsformer på samme tid, såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt. Fonden vil ikke være forpligtet til at afkræve vederlag for finansiering af en indsats.

Det foreslås at give fonden en bred palet af mulige finansieringsformer og forretningsdispositioner med henblik på at give fonden den største værktøjskasse og dermed de bedste rammer for at kunne investere i velfærdsprojekter i overensstemmelse med fondens formål. Ved at give fonden så brede dispositionsmuligheder sikres det, at fonden ikke står i en situation, hvor den som følge af dispositionens karakter ikke kan investere i et partnerskab, selvom det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt at indgå i partnerskabet. Det foreslås således f.eks. nærmere, at fonden skal kunne yde lån, kapitalindskud, kapitaltilsagn, garantier, tilskud, indskydelse af midler i partnerskaber og stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. Det bemærkes, at de investeringsformer, det foreslås at give fonden mulighed for at lave, i vidt omfang svarer til de finansieringsformer, som f.eks. Vækstfonden har til rådighed i dag.

Fondens dispositioner skal ske inden for rammerne af det indskud, som ministeren for offentlig innovation i henhold til lovforslagets § 2 indskyder i fonden, og eventuelle beløb disponeret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse vil tælle med i fondens forbrug af de midler, som er indskudt i fonden.

Den foreslåede bestemmelse om, at Den Sociale Investeringsfond kan tilbyde forskellige former for finansiering mod vederlag indebærer, at Den Sociale Investeringsfond kan modtage f.eks. ejerandele i virksomheder, renter, gebyrer, præmier m.v. i forbindelse med fondens finansiering af indsatser.

Fonden kan med den foreslåede nr. 1, yde lån. Bestemmelsen omfatter alle former for lån, herunder eksempelvis lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, konvertible lån, ansvarlige og efterstillede lån.

Fonden kan med den foreslåede nr. 2, yde kapitalindskud i virksomheder. Bestemmelsen omfatter alle typer af kapitalindskud.

Fonden kan med den foreslåede nr. 3, give kapitaltilsagn. Dermed kan fonden f.eks. give tilsagn om kapital til en serviceleverandør, hvor der ikke nødvendigvis er behov for et indskud indledningsvist og et tilsagn derfor er relevant.

Fonden kan med den foreslåede nr. 4, stille garantier. Dermed kan fonden eksempelvis agere garant for indsatser, hvor serviceleverandøren eksempelvis har lånt penge hos f.eks. pengeinstitutter eller lignende.

Fonden kan med den foreslåede nr. 5, yde tilskud. Dermed kan fonden bidrage til at udvikle og modne indsatser, der finansieres gennem de nye offentligt-private partnerskaber, uden at kræve tilskuddet tilbage, jf. nærmere herom under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For så vidt angår tildeling af tilskud til eksempelvis statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, som fastslår, at tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser.

Fonden kan med den foreslåede nr. 6, indskyde midler i partnerskaber m.v. Dermed kan fonden indskyde midler i partnerskaber, hvor andre investorer også investerer i partnerskabet.

Fonden kan med den foreslåede nr. 7, stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v. Dermed kan fonden igangsætte investeringer, hvor andre investorer kan inddrages.

Fonden kan med den foreslåede nr. 8, etablere eller deltage i partnerskaber, foreninger m.v. Dermed kan fonden igangsætte partnerskaber, hvor andre investorer også investerer i partnerskabet.

Fonden kan med den foreslåede nr. 9, forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgåelse i samarbejder, understøtte udviklingen af markedet og igangsætte eller deltage i øvrige initiativer. Dermed kan fonden igangsætte partnerskaber, hvor andre investorer kan inddrages og desuden understøtte en generel markedsudvikling.

Fonden kan med den foreslåede nr. 10, anvende andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom ministeren for offentlig innovation fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Den Sociale Investeringsfond. Den foreslåede bestemmelse sikrer således, at ministeren for offentlig innovation – efter forslag fra Den Sociale Investeringsfond – administrativt kan fastsætte yderligere dispositionsmuligheder for fonden. Bestemmelsen har til formål at sikre, at fonden i fremtiden relativt hurtigt vil kunne få mulighed for at gøre brug af eventuelle nye finansieringsmuligheder, uden at der forinden vil skulle fremsættes – og vedtages – et lovforslag herom. Fonden vil således i takt med, at der opstår nye behov og udvikles nye finansieringsformer, også relativt hurtigt kunne imødekomme de ændrede behov og tilbyde sådanne nye produkter. Formålet hermed er at sikre, at fondens handlemuligheder til enhver tid følger markeds- og samfundsudviklingen.

De i nr. 1-10 nævnte finansieringsformer vil primært være relevante i forhold til fondens fremme af de formål, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1 (at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter), men vil efter omstændighederne også kunne være relevante i forhold til fremme af fondens øvrige formål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes endelig, at fondens aktiviteter vil skulle ske i overensstemmelse med de statsstøtteretlige og udbudsretlige regler.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5 supplerer lovforslagets § 4 for så vidt angår muligheden for at fonden kan udøve aktivt ejerskab i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 2 og 3.

Det foreslås i den foreslåede bestemmelses stk. 1, at fonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt ejerskab. Dette kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale om direkte investeringer i selskaber eller indirekte investeringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved indsættelse af egne eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer, indsættelse af medlemmer i advisory boards og lignende aktiviteter.

Om og hvordan fonden i givet fald udøver det aktive ejerskab af den konkrete virksomhed eller i forbindelse med fondens investeringer i fonde, afhænger af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds eller fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos virksomheden eller fonden selv eller hos andre medinvestorer, virksomhedens udviklingsstadie samt Den Sociale Investeringsfonds ejerandel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 har i henhold til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, til formål at sætte rammerne for, hvordan der kan ansøges om støtte (tilskud) fra Den Sociale Investeringsfond til indsatser. Det foreslås således med lovforslagets § 6, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Der kan f.eks. være tale om indsatser på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet. Det er en betingelse for at yde tilsagn om støtte, at kommunen eller regionen har hjemmel i lovgivningen til at varetage opgaven, herunder i overensstemmelse med de generelle betingelser om samarbejde med private, jf. nærmere under pkt. 3.1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at fonden bl.a. til formål at understøtte, at offentlige myndigheder kan igangsætte forsøg med de nye offentligt-private partnerskaber, og at det for at fremme dette formål bl.a. kan være hensigtsmæssigt, at fonden kan give tilskud til offentlige myndigheder, jf. nærmere under pkt. 3.3.1.2.2.1. Det skal sikre, at der skabes konkurrence om midlerne og at midlerne fordeles til de fagligt bedst vurderede forslag. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på private aktørers ansøgning om tilskud fra Den Sociale Investeringsfond.

De midler, som fonden kan tildele ved tilskud, kan eksempelvis anvendes til:

– Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et offentligt-privat partnerskab som beskrevet under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

– Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et offentligt-privat partnerskab som beskrevet under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

– Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i forbindelse med etableringen af et offentligt-privat partnerskab som beskrevet under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelegere eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskrevet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave.

Fondens sekretariat kan bistå statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. med vejledning i ansøgningsprocessen, jf. også lovforslagets § 6. Dermed kan fondens sekretariat bidrage til, at interesserede aktørers transaktionsomkostninger mindskes. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører, herunder eksempelvis statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v., civilsamfundsorganisationer og almennyttige fonde, kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden.

Det foreslås at fastsætte i bestemmelsens stk. 2, at fonden i henhold til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, som vilkår for tildeling af tilskud, kan fastsætte, at tilskud til eksempelvis statslige, kommunale eller regionale myndigheder kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå en eller flere aftalte mål. Dermed kan gevinsten ved succesfulde indsatser kan geninvesteres i nye indsatser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden i form af et tilskud kan investere i indsatser, der leveres af statslige, kommunale eller regionale myndigheder, og at fonden kan kræve investeringen tilbagebetalt med en risikopræmie. Gevinsterne ved succesfulde indsatser kan således geninvesteres i nye indsatser. Bestemmelsen bl.a. mulighed for, at fonden kan gennemføre partnerskaber alene med offentlige parter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om reglerne for Den Sociale Investeringsfonds udbetaling af tilskud henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 har til formål at sikre klar hjemmel til, at navnlig kommuner og regioner har hjemmel til at deltage i projekter, som Den Sociale Investeringsfond tildeler midler til.

Det foreslås således, at statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. samt private aktører kan deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler. Ved private aktører skal forstås private virksomheder, civilsamfundsorganisationer samt selvejende institutioner.

Med bestemmelsen vil der ikke være tvivl om, at Den Sociale Investeringsfond inden for de områder, som falder inden for fondens formål, kan agere i samarbejde med andre aktører på f.eks. de statslige, regionale og kommunale områder, og at de offentlige aktører har hjemmel hertil. De statslige, regionale og kommunale myndigheder m.v. vil, når de deltager i indsatser med Den Sociale Investeringsfond, skulle agere i overensstemmelse med de gældende materielle regler om kommuner og regioners hjemmel til at udføre opgaver på de relevante velfærdsområder inden for Den Sociale Investeringsfonds formål, jf. bl.a. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det betyder f.eks., at regioner vil kunne deltage i indsatser, der er omfattet af § 5, stk. 1, i regionsloven.

Ved at give statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. mulighed for at deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler, får relevante offentlige aktører eksempelvis mulighed for selv at levere en given velfærdsindsats inden for Den Sociale Investeringsfonds foreslåede formål. En velfærdsindsats inden for fondens formål vil f.eks. kunne være en indsats, der fokuserer på at skabe bedre resultater for en gruppe borgere og samtidig mindsker de offentlige udgifter.

Formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelegere eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskrevet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave.

Fonden skal sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser inden for, finansieres.

Det aftales i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger hvilke områder denne del af fonden skal finansiere indsatser inden for, jf. nærmere i lovforslagets § 1, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i lovforslagets § 8 har til formål at sikre, at Folketinget får et nærmere indblik i Den Sociale Investeringsfonds arbejde.

Det foreslås med bestemmelsens 1. pkt., at fonden afgiver en årlig redegørelse til ministeren for offentlig innovation om fondens virksomhed, herunder fondens økonomi og aktiviteter. Redegørelsen oversendes til Folketinget, jf. 2. pkt.

Redegørelsen må – netop fordi den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger om f.eks. drifts- eller forretningsforhold m.v., som vil kunne være skadelige for de virksomheder m.v., som fonden har indgået i samarbejdsrelationer med.

Inden for disse rammer skal sigtet med fondens redegørelser være at give en generel information om de projekter, fonden har igangsat, og om de indgåede aftaler vurderes at leve op til de fastsatte mål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 omhandler udpegning og afskedigelse af bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond. Bestemmelsen har sammenhæng med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 17, stk. 3, som omhandler udnævnelse af de første medlemmer af bestyrelsen i forbindelse med etableringen af Den Sociale Investeringsfond. Der henvises herom nærmere til lovforslagets § 17 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer. Bestyrelsen vil navnlig skulle træffe beslutning om disponering af fondens midler, jf. nærmere lovforslagets § 3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for offentlig innovation. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner. Bestyrelsen vil således i alt bestå af 8 medlemmer.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal til sammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrelsens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på investeringsområdet og viden om den offentlige sektor og civilsamfundet.

Udpegning af bestyrelsesmedlemmerne forudsættes at skulle ske inden for rammerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer, herunder lovens § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges 1 gang. En undtagelse til bestemmelsen findes i lovforslagets § 17, stk. 3, som omhandler den første udnævnelse af bestyrelsens medlemmer. Der henvises nærmere herom til lovforslagets § 17, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at ministeren for offentlig innovation kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1, stk. 3.

Om baggrunden for bestemmelsen i stk. 5 kan det oplyses, at der på den ene side ønskes etableret en konstruktion, hvorefter Den Sociale Investeringsfond som nyoprettet og uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, som kan disponere frit inden for fondens formål og de temaer, som besluttes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. På den anden side må der sikres mulighed for, at et bestyrelsesmedlem kan afskediges, hvis det viser sig, at medlemmet har medvirket til at træffe dispositioner uden for sit mandat. Det forudsættes på denne baggrund, at ministeren for offentlig innovation alene benytter muligheden for at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis der er tale om et forhold af alvorlig karakter, f.eks. hvis det med en vis sikkerhed kan godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet i ond tro var medvirkende til at disponere fondens midler i modstrid med de politisk besluttede temaer eller hvis det kan godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket til, at fondens midler disponeres på en måde, som er i bestyrelsesmedlemmets personlige (f.eks. økonomiske) interesse.

Det vil herudover efter omstændighederne kunne komme på tale at tilbagekalde bestyrelsesformandens udnævnelse, hvis bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin pligt til at underrette ministeren for offentlig innovation om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter, jf. herved lovforslagets § 15, stk. 3.

Såfremt der bliver behov for at tage skridt til at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse forudsættes det, at ministeren for offentlig innovation indhenter en udtalelse fra bestyrelsesmedlemmet, inden beslutningen om evt. tilbagekaldelse af udnævnelsen træffes.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at ministeren for offentlig innovation fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer. Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer, og det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra bl.a. det private erhvervsliv uden at være lønførende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10 er at fastslå klart, at bestyrelsen i deres arbejde skal holde sig inden for rammerne af navnlig den foreslåede lov om Den Sociale Investeringsfond, og at fastslå, at bestyrelsen er underlagt et ansvar i deres arbejde.

Det foreslås, at fastslå i loven, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med den foreslåede lov, jf. forslaget til § 10, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer navnlig, at bestyrelsen ikke kan gå ud over f.eks. lovforslagets § 4 om disponeringsformer. Den foreslåede bestemmelse vil have den yderligere virkning, at bestyrelsen i sin forretningsorden, jf. lovforslagets § 12, ikke kan udvide sin kompetence og handlemuligheder. Bestyrelsen vil herudover i sit øvrige arbejde skulle virke inden for rammerne af anden relevant lovgivning.

Det foreslås endvidere, at bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler, jf. § 10, 2. pkt. Bestyrelsesmedlemmerne kan således stilles personligt til ansvar for deres handlinger i den henseende.

Det foreslås endelig at fastslå i bestemmelsens § 10, stk. 2, at der ikke vil være mulighed for at påklage fondens afgørelser til anden administrativ myndighed. Det sker som følge af, at fonden foreslås oprettet som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.2.1 og 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden, jf. lovforslagets § 11. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være bestyrelsesformanden, som har ret til at forpligte Den Sociale Investeringsfond ved retshandler m.v. (herunder dispositioner i henhold til lovforslagets § 4) i forhold til andre parter.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at fonden selv bestemmer dens interne arbejdsgange i forhold til, hvornår bestyrelsesformanden kan tegne fonden over for omverdenen. Fonden kan således f.eks. i sin forretningsorden fastsætte nærmere regler om beslutningskraft m.v. Der henvises nærmere herom til lovforslagets § 12.

Det bemærkes, at Den Sociale Investeringsfond vil være forpligtet af en retshandel, som bestyrelsesformanden indgår i som tegningsberettiget, uanset om bestyrelsesformanden i den forbindelse har overtrådt interne regler for bestyrelsens arbejde (f.eks. i forretningsordenen), medmindre bestyrelsesformanden har overtrådt sine beføjelser i henhold til lovgivningen, f.eks. hvis bestyrelsesformanden har tildelt midler til et projekt, som falder uden for formålsbeskrivelsen i lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, hvis der ikke er flertal for bestyrelsesformandens disposition i bestyrelsen, jf. lovforslagets § 3, eller hvis bestyrelsesformanden godkender en disposition, der ikke falder inden for de tilladte dispositionsformer i lovforslagets § 4.

Såfremt det godtgøres, at bestyrelsesformanden har misbrugt sin tegningsret, vil det efter omstændighederne kunne komme på tale at tilbagekalde bestyrelsesformandens udnævnelse, jf. herved lovforslagets § 9, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 12, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden.

Bestyrelsens forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde regler om mødefrekvens, stemmeregler og beslutningsdygtighed. Bestyrelsens forretningsorden vil skulle udformes i overensstemmelse med de rammer for fondens arbejde, som foreslås med dette lovforslag. Den af bestyrelsen fastsatte forretningsorden vil herudover skulle holde sig inden for den gældende lovgivnings rammer, herunder de foreslåede regler i lov om Den Sociale Investeringsfond.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 13, at bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.

Bestyrelsen kan antage sekretariatsbistand, når bestyrelsens medlemmer er antaget. Det forudsættes i den forbindelse, at den antagne sekretariatsbistand bl.a. vil have juridiske og finansielle kompetencer.

Indtil bestyrelsen har antaget den fornødne sekretariatsbistand vil Finansministeriet varetage fondens sekretariatsfunktioner, jf. lovforslagets § 17, stk. 2.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2 at fastsætte nærmere regler for, hvad sekretariatet skal bistå bestyrelsen med af arbejde. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning m.v.

Sekretariatet skal i dets arbejde bl.a. tage udgangspunkt i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) som grundlag for dialogen med kommuner m.fl., når det gælder udbredelse af indsatser, der omfatter de målgrupper der indgår i modellen. SØM er et beregningsværktøj, der kan styrke det lokale beslutningsgrundlag og sætte fokus på de økonomiske konsekvenser, der kan være ved lokalt at investere i indsatser. Modellen er udviklet for Socialstyrelsen til socialområdet med midler fra satspuljen. SØM kan anvendes i dialogen med kommuner og regioner med henblik på at give kommunerne og regionerne et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser ved at investere i indsatser. Beregninger foretaget i SØM afgør ikke selvstændigt, hvilken finansiering, der er den mest hensigtsmæssige, men beregninger på modellen kan indgå i en samlet vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssig at anvende sociale investeringsprogrammer.

Sekretariatet skal i dialog med Socialstyrelsen, hvor udviklingsarbejdet med SØM på socialområdet er forankret, sikre, at genereret data om effekter som de indsatser, der bliver igangsat via Den Sociale Investeringsfond, bliver indarbejdet i SØM, i det omfang det er relevant.

Foruden sekretariatets løbende betjening og understøttelse af bestyrelsens arbejde og dispositioner, vil sekretariatet også kunne rådgive bestyrelsen i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning m.v. Heri ligger, at sekretariatet – bl.a. på baggrund af deres erfaringer med finansiering af innovative velfærdsindsatser – vil kunne påpege, om der i lovgivningen findes uhensigtsmæssige barrierer m.v., der gør det vanskeligt at etablere partnerskaber med henblik på at finansiere innovative velfærdsindsatser. Sådanne forslag vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for senere lovgivningsmæssige tiltag, der kan forbedre lovgivningen på området.

Sekretariatet skal ligeledes løbende opsamle og dele viden og erfaringer med interesserede aktører om etablering af partnerskaberne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 omhandler etablering af et rådgivende udvalg, der skal rådgive Den Sociale Investeringsfond om dens aktiviteter.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 25 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det rådgivende udvalg vil få til opgave at rådgive fondens bestyrelse og bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får den størst mulige effekt i forhold til fondens formål.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at ministeren for offentlig innovation udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne af det rådgivende udvalg udpeges for en periode på 4 år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan genudpeges 1 gang.

Det foreslås endelig i bestemmelsens stk. 3, at medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisationer m.v. Den foreslåede bestemmelse sætter således rammerne for, hvem ministeren for offentlig innovation kan udpege til udvalget i medfør af lovforslagets § 14, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 vedrører tilsyn med fonden.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden. Som en del af ministeren for offentlig innovations tilsynsforpligtelse vil ministeren skulle sikre sig, at bestemmelserne i den foreslåede lov om Den Sociale Investeringsfond efterleves. Der vil efter behov kunne afholdes løbende orienterings- og ad hoc-møder mellem Finansministeriet og Den Sociale Investeringsfond.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at ministeren for offentlig innovation kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen medfører således, at ministeren for offentlig innovation til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindelse med udøvelse af tilsynet fremlagt.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesformanden holder ministeren for offentlig innovation orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi. Dette er for at sikre, at ministeren for offentlig innovation kan føre tilsyn på et oplyst grundlag og vedtage de fornødne foranstaltninger (f.eks. tage skridt til at indskyde yderligere midler i fonden eller lignende), såfremt der måtte være behov herfor.

Såfremt bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin underretningspligt, vil det efter omstændighederne kunne føre til, at bestyrelsesformandens udnævnelse tilbagekaldes, jf. også lovforslagets § 9, stk. 5.

Det forudsættes generelt, at ministeren for offentlig innovations tilsyn udøves under respekt for bestyrelsens kompetence. Dermed overlader ministeren for offentlig innovation den faktiske ledelse af Den Sociale Investeringsfond til bestyrelsen, hvilket skaber en klar fordeling af ansvaret, så der derved kan opnås et større fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse, inden for hvilken Den Sociale Investeringsfond kan drives.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 omhandler opløsning af Den Sociale Investeringsfond.

Det foreslås i den foreslåede bestemmelses stk. 1 at fastslå, at Den Sociale Investeringsfond kan opløses ved lov. Såfremt der måtte være behov for at opløse Den Sociale Investeringsfond, vil der således skulle fremsættes et lovforslag i Folketinget om at ophæve lov om Den Sociale Investeringsfond.

Det foreslås fastsat i den foreslåede bestemmelses stk. 2, at ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

Dette har til formål at sikre, at ministeren efter fondens opløsning kan afvikle de aftaler og andre retsforhold, som fonden har indgået på det tidspunkt, hvor fonden opløses. Ministeren vil i den forbindelse så hurtigt, som omstændighederne og de indgåede aftaler m.v. tillader det, skulle afvikle fondens aftaler m.v. under hensyntagen til, at fondens resterende midler i videst muligt omfang tilbageføres til satspuljen i det omfang, midlerne stammer derfra.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2018. Ministeren vil således kunne indskyde midler i fonden, jf. lovforslagets § 2, fra dette tidspunkt.

Det foreslås i stk. 2, at Finansministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Med henblik på at sikre kontinuitet i arbejdet i Den Sociale Investeringsfonds bestyrelse foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at der ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, udpeges 4 af medlemmerne for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. Herved opnås, at der ikke samtidig skal ske en fuldstændig udskiftning af bestyrelsens medlemmer, idet de efterfølgende funktionsperioder vil blive forskudt 2 år i forhold til hinanden.

Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 2, at formanden og tre bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for offentlig innovation, mens Danske Regioner og Kommunernes Landsforening hver udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer. I forbindelse med den første udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 3, forudsættes det, at ministeren for offentlig innovation udpeger 2 medlemmer (herunder formanden), som udpeges for en periode for op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år, og 2 medlemmer, som udpeges for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. Tilsvarende forudsættes det, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner hver udpeger 1 medlem for en periode for op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år, og 1 medlem, som udpeges for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.

Idet bestemmelsen i forbindelse med den første udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmerne i op til 4 år, er det muligt at udpege medlemmerne i en kortere periode i forbindelse med første udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer, således at en udnævnelse som bestyrelsesmedlem f.eks. udløber ved udgangen af et kalenderår, selvom bestyrelsesmedlemmet bliver udnævnt i løbet af et forudgående kalenderår.

Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.