Databeskyttelsesloven § 6

Det følger af persondatalovens § 6, stk. 1, at behandling af almindelige personoplysninger kun må finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til at gennemføre foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der i meget vidt omfang efter databeskyttelsesforordningens artikel 6 vil kunne behandles almindelige oplysninger i samme omfang som det er tilfældet i dag efter persondatalovens § 6, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 1 foreslås det, at der henvises til, at behandling af almindelige personoplysninger skal ske efter behandlingsbetingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, der er direkte anvendelige i Danmark, jf. herved bl.a. betænkningen, s. 17 ff.

Der henvises til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger for nærmere om betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f.

I databeskyttelsesforordningens artikel 8 er der regler om et barns samtykke i forbindelse med informationssamfundstjenester. Der findes ikke tilsvarende regler i persondataloven.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1, at hvis artikel 6, stk. 1, litra a, finder anvendelse i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 16 år, jf. 1. pkt. Er barnet under 16 år, er sådan behandling kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet, jf. 2. pkt. Medlemsstaterne kan ved lov fastsætte en lavere aldersgrænse til disse formål, forudsat at en sådan aldersgrænse ikke er under 13 år, jf. 3. pkt.

I stk. 2 foreslås det at udnytte muligheden i databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1, for at fastsætte en lavere aldersgrænse. Aldersgrænsen foreslås at være 13 år.

Der henvises til afsnit 2.3.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises til betænkningen, side 185-189.

I stk. 3 foreslås det, at forordningens artikel 8, stk. 1, 2. pkt., som følge af den foreslåede udnyttelse i stk. 2 af muligheden for at fastsætte en lavere aldersgrænse gengives – af praktiske og informative grunde – med den konsekvensændring, at den heri nævnte aldersgrænse på 16 år erstattes med en aldersgrænse på 13 år.