LBK nr 289 af 08/03/2024
Justitsministeriet
Databeskyttelsesrådgivere, der er udpeget efter databeskyttelsesforordningens artikel 37, stk. 1, litra b og c, må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv som databeskyttelsesrådgiver er blevet bekendt med.
I denne bestemmelse fastsættes nærmere regler om databeskyttelsesrådgiveres tavshedspligt. Efter bestemmelsen må databeskyttelsesrådgivere således ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv som databeskyttelsesrådgivere er blevet bekendt med.
Den strafbare handling beror på, om der er tale om en ”uberettiget” videregivelse eller udnyttelse af oplysninger, som databeskyttelsesrådgivere under udøvelsen af deres hverv som databeskyttelsesrådgivere er blevet bekendt med. Udtrykket ”uberettiget” angiver, at der skal være tale om en retsstridig videregivelse eller udnyttelse af oplysninger, hvorefter videregivelsen er i strid med lovforslagets § 24.
Det betyder, at oplysninger om f.eks. en organisations påtænkte omstrukturering, strategiske overvejelser eller lignende, som databeskyttelsesrådgivere under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med – efter omstændighederne – kan anses for omfattet af databeskyttelsesrådgiveres tavshedspligt efter lovforslagets § 24.
For så vidt angår betydningen af offentligt ansatte databeskyttelsesrådgiveres tavshedspligt, henvises i øvrigt til forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f.
Det er forbundet med bødestraf, hvis databeskyttelsesrådgivere ”uberettiget” videregiver eller udnytter oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv som databeskyttelsesrådgivere er blevet bekendt med, jf. lovforslagets § 41, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 41, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
