LBK nr 1038 af 11/08/2025
Børne- og Undervisningsministeriet
Dagtilbudsloven § 45a
For børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, jf. § 23, stk. 1, skal fritidshjemmet, i perioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 4.
Forarbejder til Dagtilbudsloven § 45a
RetsinformationStk. 1 er hovedsageligt en videreførelse af børnemiljølovens § 1, stk. 1. Stk. 2- 3 og stk. 5-6 er nye. Stk. 4 er hovedsagelig en videreførelse af servicelovens § 21, stk. 4 og 6.
Det anføres i stk. 1 , sidste pkt. , at det pædagogiske arbejde i fritidshjemmet skal respektere og understøtte børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Denne dobbelthed er meget vigtig også set i lyset af aldersgruppen, der skal understøttes i selv at udvikle lege og kammeratskaber, ligesom de skal udfordres af personalet gennem forskellige pædagogiske aktiviteter. Timerne i fritidshjemmet skal således give plads til både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter.
For så vidt angår stk. 1 henvises der i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1.
Efter stk. 2 skal fritidshjem være særligt opmærksomt på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Fritidshjem har en særlig mulighed for at nå børn, som ikke oplever succes i eksempelvis skolen. Fritidshjem skal derfor udnytte denne særlige adgang ved at have fokus på børn, der med en ekstra indsats kan involveres og aktiveres i fritidshjemmets aktiviteter. Fritidshjem kan på en legende og vedkommende måde introducere f.eks. overvægtige børn til inspirerende bevægelsesfremmende aktiviteter, og børn med mindre succes i skolen til opgaver, som de er gode til at løse.
Det fremgår af stk. 3 , at det er en del af formålet med fritidshjem, at de skal arbejde med at fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Det vil i den forbindelse indgå naturligt, at der som led i arbejdet bl.a. fokuseres på at udvikle barnets emotionelle evner. Arbejdet skal ske ved tilrettelæggelse af miljøer og igangsættelse af aktiviteter, der naturligt kan indgå i fritidshjemmets hverdag. Der er ikke krav om pædagogiske læreplaner i fritidshjemmene.
Det fremgår af stk. 4 , at fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dette indebærer, at der skal lyttes til børn og at børn skal tages alvorligt. Børnene skal i fritidshjemmet have mulighed for at få indflydelse og medbestemmelse på deres dagligdag afhængig af deres alder og udvikling. Hensigten hermed er at medvirke til, at børn udvikler selvstændighed, og at børn lærer at tage medansvar og udvikle evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber.
Alle fritidshjem skal bygge på de demokratiske værdier, der kendetegner danske fritidshjem og medvirke til, integration i det danske samfund, således at børnene kan begå sig i det danske samfund. Det indebærer, at dansk er hovedsproget i alle fritidshjem, at børnene introduceres til danske traditioner, at børnene medinddrages m.v. Dog kan kommunen, hvis den konkret skønner, at det ikke medfører integrationsmæssige problemer, at hovedsproget i fritidshjemmet ikke er dansk – for eksempel fordi der er tale et fritidshjem oprettet som en privatinstitution af det tyske mindretal – se bort fra kravet om, at der tales dansk i fritidshjemmet.
Det fremgår af stk. 5 , at fritidshjem bl.a. på baggrund af sin tidsmæssige placering i børnenes fritid, skal bidrage til at give børn kendskab til andre fritidstilbud, såsom muligheden for at gå til f.eks. musik, drama eller diverse former for idræt og sport. Udover at fremme kendskabet skal fritidshjem i så vid udstrækning som muligt også tilstræbe at skabe sammenhæng til andre tilbud for børn, som børnene vælger at gå til.
Det fremgår af stk. 6 , at fritidshjem skal bidrage til en harmonisk overgang mellem skole og fritidshjem. Tiden i fritidshjemmet er ofte placeret lige efter skoletid. Det er derfor vigtigt, at fritidshjem bidrager til i samarbejde med skolen og forældrene at skabe sammenhæng og en harmonisk overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Det kan bl.a. ske ved, at fritidshjem kan udbygge nogle af de temaer, som der arbejdes med i skolen, på en måde hvor børnenes fritid samtidig respekteres. Ved samarbejde mellem fritidshjem og skole tænkes der ikke nødvendigvis på, at disse skal samarbejde en til en. Det kan ligeledes være et overordnet samarbejde ud fra de pædagogiske rammer, idet børn fra fritidshjem ofte har børn fra forskellige skoler. Endvidere skal fritidshjem give mulighed for lektielæsning, så børnene kan vælge at lave lektier i fritidshjemmet. Muligheden for lektielæsning indebærer, at der er rammer i fritidshjemmet, der bidrager til, at børnene kan læse deres lektier. Der er ikke tale om en sagkyndig undervisning i skolens fag i forbindelse med, at børnene laver lektier.
Kommunalbestyrelsen kan i udarbejdelsen af mål og rammer for fritidshjem efter lovforslagets § 3 tage højde for ”Skolestartudvalgets” anbefalinger om mål og indholdsbeskrivelser for fritidshjem.
Børnemiljøvurdering