Dagtilbudsloven § 31

Bestemmelsen er en videreførelse af servicelovens § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 7, med redaktionelle ændringer.

Det følger af stk. 1 , at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud til brug for dagtilbud efter lovforslagets § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2, dvs. kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale dagpleje.

Ved vedtagelse af lov nr. 342 af 14. maj 2003 om ændring af lov om social service (Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.) blev det blandt andet besluttet at ændre forældrebetalingsbegrebet til et tilskudsbegreb. Begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. blev således ændret til dels et samlet tilskud (kommunalbestyrelsens andel af bruttodriftsudgifterne), dels en egenbetaling (forældrenes andel af bruttodriftsudgifterne).

Med begreberne tydeliggøres, at der i forbindelse med dækning af bruttodriftsudgifterne til dagtilbud m.v. er tale om dels et tilskud fra kommunalbestyrelsen, dels en egenbetaling for forældrene. Egenbetalingen er som udgangspunkt den samme for kommunens borgere ved brug af samme dagtilbud i opholdskommunen, mens egenbetalingen kan variere, hvis forældrene vælger et dagtilbud i en anden kommune, der har et andet pris- og serviceniveau end opholdskommunen.

De forskellige tilskudsformer er følgende:

– Grundtilskud

– Ekstra tilskud til brug for dagtilbud over kommunegrænsen

– Økonomisk f ripladstilskud

– Søskendetilskud

– Socialpædagogisk fripladstilskud

– Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Et samlet tilskud til en familie med krav på fripladstilskud og søskendetilskud fastsættes til et beløb, der svarer til grundtilskuddet + eventuelt økonomisk fripladstilskud + eventuelt søskendetilskud. Forældrenes egenbetaling er forskellen mellem det samlede tilskud og bruttodriftsudgiften pr. plads.

Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til driften af dagtilbuddet.

Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsens tilskud efter stk. 1, udgøre mindst 75 pct., og forældrenes egenbetaling højest 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Folketinget vedtog den 6. december 2005 lov nr. 1390 af 21. december 2005, om ændring af lov om social service (Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning). Lovforslaget betød, at den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i et dagtilbud til børn under 3 år pr. 1. januar 2006 blev nedsat til 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud i opholdskommunen. Som bebudet i lovforslaget blev dette fulgt op med en gennemførelse af målsætningen i regeringsgrundlaget Nye mål, hvorefter den maksimale forældrebetalingsandel blev nedsat pr. 1. januar 2007 til maksimalt 25 pct. for hele aldersgruppen fra 0 år til skolealderen. Dette skete ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 486 af 7. juni 2006.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 486 af 7. juni 2006, at skolealderen/skolestart i denne sammenhæng regnes fra det tidspunkt, hvor barnet begynder i børnehaveklasse eller 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, eller tidligst fra 1. maj i det år, hvor barnet begynder i skolen. Overflyttes et barn til fritidshjem tidligere end 1. maj i det kalenderår, hvor barnet begynder i skolen, skal forældrenes egenbetaling frem til 1. maj fastsættes på baggrund af den gældende takst for fritidshjem med en maksimal egenbetalingsandel på 25 pct.

Ved vurderingen af, om en udgift kan indgå i grundlaget for beregning af forældrenes egenbetaling, må man se på formålet med udgiften. Der skal blandt andet skelnes mellem myndighedsopgaver, der ikke kan indregnes og udgifter til dagtilbuddets drift, som kan indregnes.

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der kan indgå i beregningsgrundlaget

– Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i forbindelse med nybygning eller om- og tilbygning af dagtilbud.

– Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, som legeredskaber, borde og stole m.v.

– Løbende driftsudgifter vedrører den faste ejendom, herunder forbrugsafgifter vedr. ejendommen som udgifter til renovation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme m.v.

– Løbende driftsudgifter ved busbørnehaver, f.eks. til benzin, vask og lignende.

– Forsikring, der ikke vedrører ejendommen, som f.eks. arbejdsulykkesforsikring m.v.

– Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renholdelse – herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af vaskemaskine indgå.

– Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse af institutionerne med småreparationer og lignende både af udenomsarealer og indvendig vedligeholdelse.

Moms

Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til dagtilbud opgøres inkl. merværdiafgift (moms). Ved beregning af forældrebetaling er det momsen af de udgiftstyper, som kan indregnes i forældrenes egenbetaling, der indgår. Momsbærende poster vedrørende f.eks. ejendomsudgifter kan ikke indgå.

Lønudgifter

Løn m.v. til medarbejdere udgør en væsentlig post på dagtilbuddenes budgetter og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling.

Med under personaleudgifter kan regnes:

– Udgifter både til fastansatte og til vikarer i dagtilbuddene.

– Udgifter til støttepædagoger, idet de indgår i personalenormeringen.

– Efteruddannelse / kurser.

Lønudgifter til personale i dagpleje og daginstitutioner indgår, uanset om de benyttes til det enkelte dagtilbud eller er samlet i en central pulje.

På områder, hvor der er statslig refusion for lønudgifter, kan kun de kommunale udgifter indregnes. F.eks. i forbindelse med barsel og sygdom, løntilskudsjob, fleksjob m.v.

Anden støtteindsats

Udover den ekstra støtte til børnene i dagtilbud, som støttepædagoger giver, ydes der andre former for særlig støtte til børnene. For at vurdere, om anden form for støtte til et barn i dagtilbud kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling, skal der tages udgangspunkt i den funktion/opgave i forhold til barnet, som varetages.

Når indsatsen har samme karakter og funktion, som støttepædagogindsatsen, kan udgiften indregnes. I det omfang støtten er rettet mod en gruppe af børn og indeholder træning/supervision af det almindelige personale, kan udgiften ligeledes indgå i beregningsgrundlaget, f.eks. særlig støtte til en specialgruppe i en børnehave.

Hvis funktioner har karakter af individuel behandling, betragtes det som støtteopgaver, der ikke er integreret i institutionen, og som derfor ikke kan indregnes. Udgifter til sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn, jf. folkeskolelovens § 4 a, afholdes af kommunen som en udgift efter folkeskoleloven og kan derfor ikke indregnes.

Udgifter, der er forbundet med særlig støtte til børn efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge, kan ikke indregnes.

Tolkeudgifter

I det omfang tolkebistand er en integreret del af børnearbejdet og nødvendig for at kunne udføre den pædagogiske opgave med barnet, kan udgiften indregnes i forældrenes egenbetaling. Der kan således ikke indregnes udgifter i forbindelse med tolkebistand, der hører under kommunens generelle vejledningsforpligtelse, herunder f.eks. i forbindelse med ansøgning om optagelse i et dagtilbud og forældresamtaler.

Ansatte i den kommunale forvaltning (pædagogiske konsulenter m.fl.)

I den kommunale forvaltning er der personer med forskellige opgaver i forhold til dagtilbuddene f.eks. pædagogiske konsulenter og institutionskonsulenter.

Det afgørende for spørgsmålet om medregning i forældrebetalingen er den opgave, disse personer varetager.

Såfremt der er tale om administration og myndighedsopgaver, som f.eks. tilsyn og visitation, kan udgifterne ikke indregnes.

Derimod kan opgaver, som er knyttet til udførelse af det pædagogiske arbejde, indregnes i grundlaget for forældrebetalingen, f.eks. supervision/træning af personale, ledelse af institutionen og den pædagogiske ledelse af dagplejen, uddannelse, pædagogisk ledelse, ledelse af støttepædagogkorps.

Det kan være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifterne, så kun den del, der ikke er myndighedsudøvelse, medregnes i forældrebetalingen. Opdelingen kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering.

Børnerelaterede udgifter

Udgifter, der i øvrigt er knyttet til hverdagen i dagtilbuddene, kan indregnes.

Det beløb, institutionen får til aktiviteter m.v., er direkte driftsudgifter, som kan indregnes. Der kan være tale om udgifter til beskæftigelsesmaterialer, IT-udstyr til børnenes aktiviteter, legeredskaber, legetøj, bøger og lignende. Udgifter knyttet til hygiejniske forhold som vask, bleer, sæbe m.v. kan også indregnes.

Almindelig transport til og fra dagtilbud er ikke en del af dagtilbudsydelsen og dækkes derfor fuldt ud af forældrene. Udgiften til befordring til udflytterbørnehaver kan ikke indregnes. Transport som led i aktiviteter med børnene under opholdet i dagtilbuddet kan indregnes, f.eks. udgifter til klippekort.

En præcisering af beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunalbestyrelsens tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i et dagtilbud til børn efter serviceloven fremgår af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders orientering af 5. maj 2006.

Efter stk. 3 skal kommunalbestyrelsen fastsætte tilskud til og egenbetaling for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3 samt § 21, stk. 2, for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter.