Dagtilbudsloven § 27c

Bestemmelsen er en videreførelse af servicelovens § 26, stk. 2 og 5, med redaktionelle ændringer og med den tilføjelse, at der foreslås indført en pligt for såvel kommunalbestyrelsen, som privatinstitutionen til at offentliggøre de fastsatte retningslinjer for optagelse af børn.

Efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte retningslinjer for optagelse og opskrivning i dagtilbud, herunder hvilken rækkefølge der er for optagelse.

Formålet med forslaget er at sikre borgernes kendskab til formalia, frister m.v., der gælder i forhold til ansøgning om en plads i dagtilbud. Fastsættelse og offentliggørelse af retningslinjer er yderligere nødvendig, idet de fastsatte frister har betydning i forbindelse med forældrenes ret til en plads i forbindelse med pasningsgaranti.

Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold og træffer afgørelse om anvisning af en plads i et konkret dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis,

– forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde og forældre, som er under uddannelse,

– at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes i en indslusning på arbejdsmarkedet,

– børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen,

– at søskende kan komme i samme dagtilbud,

– børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud,

– sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet og

– dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads m.v.

Kommunerne kan ikke fastsætte retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud, men ventetiden kan blive lidt længere for nogle børn, dog med den øvre grænse, der følger af pasningsgarantien.

Rammerne for optagelse i dagtilbud til børn skal være baseret på, at dagtilbud er for alle børn. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsprincippet. Kommunen skal administrere optagelsen efter lovlige kriterier, hvilket indebærer, at kriterierne ikke må diskriminere visse grupper af børn. Dette skal ses i sammenhæng med dagtilbuddenes formålsbestemmelser om trivsel, udvikling og læring.

Bestemmelsen indeholder ikke krav om det tidsmæssige omfang af en dagtilbudsplads. Kommunen kan dog ikke ved anvisning af en plads i et dagtilbud stille betingelser om, at pladsen tildeles for en bestemt periode. Kommunen har mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed. Også her skal der foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte families behov, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte generelt at tilbyde f.eks. børn af forældre på overførselsindkomst en deltidsplads, idet det enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads.

I stk. 1 er det ligeledes fastsat, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, og kommunen skal så vidt muligt tage hensyn hertil ved anvisning af en konkret plads.

Muligheden for at tilkendegive ønsker om konkrete dagtilbud gælder ligeledes dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Optagelsen og opskrivningen sker efter den pågældende kommunes retningslinjer for dette.

Ved anvisning af den konkrete plads vil der være hensyn, som bør veje tungere end andre, f.eks. hvis forældrene har ønsket plads i f.eks. en røgfri dagpleje eller en dagpleje uden dyr under henvisning til, at deres barn har udviklet allergi eller astma. Ligeledes kan der lægges vægt på den geografiske placering af familiens bopæl og arbejdspladser set i forhold til de dagtilbud, der kan tilbydes plads i, således at der så vidt muligt tages hensyn til familiernes mulighed for at kunne skabe sammenhæng i hverdagen. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte i retningslinjerne for optagelse, hvorledes disse situationer håndteres i kommunen, herunder kan der indgå retningslinjer for forældre, der i sådanne tilfælde afviser et tilbud. Kommunalbestyrelsen opfylder i disse tilfælde pasningsgarantien, selvom forældrene afviser pladsen.

Det foreslås i stk. 2 , at selvejende daginstitutioner og privat dagpleje med kompetence til at træffe afgørelse om optagelse skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen. Retningslinjerne skal fastsættes indenfor og i tråd med kommunalbestyrelsens retningslinjer, jf. § 27, stk. 1, ligesom retningslinjerne for optagelse ikke må være i strid med almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Selvejende daginstitutioner og private dagplejere kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i dagtilbuddet.

Formålet med offentliggørelsen af retningslinjerne er at sikre forældre, der ønsker deres barn optaget i et selvejende eller privat tilbud, information om tilbuddenes retningslinjer for optagelse af børn. Retningslinjerne skal ligge inden for kommunalbestyrelsens fastsatte retningslinjer, jf. § 27, stk. 1. Der må ikke fastsættes retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra optagelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 27, stk. 1, for så vidt angår forpligtelsen til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn.

Selvejende daginstitutioner og private dagplejere kan reservere pladser i henhold til deres vedtægter eller aftalen med kommunalbestyrelsen. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis der er tale om en selvejende daginstitution eller privat dagpleje, der er opført efter et særligt formål, f.eks. i tilknytning til en bestemt virksomhed. Dette skal fremgå af daginstitutionens vedtægter og af aftalen med kommunalbestyrelsen.

Efter stk. 3 skal privatinstitutioner fastsætte og som noget nyt også offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutionen, idet de selv har optagelseskompetencen, jf. § 26, stk. 3.

Retningslinjerne for optagelse i privatinstitutioner må ikke være i strid med almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Privatinstitutioner kan være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, f. eks. virksomhedsbørnehaver.

Dette skal fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen. Kommunen skal sikre, at privatinstitutioner gennem sine optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i kommunens institutioner. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privatinstitution.

Efter stk. 4 er privatinstitutionen forpligtet til at optage et barn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og har efterlevet retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er en ledig plads i institutionen. Et barn har således altid ret til at blive optaget på venteliste til en privatinstitution, jf. dog bemærkningerne til stk. 2.

Ønsker forældrene til et barn med behov for støtte, at barnet optages i en privatinstitution, og har privatinstitutionen ledige pladser, vil denne som udgangspunkt være forpligtet til at optage barnet. Barnets opholdskommune skal vurdere, om barnet bør tilbydes støtte efter lovforslagets § 4, stk. 2, til at kunne trives og udvikle sig i privatinstitutionen, og i så tilfælde yde støtten ved enten selv at stille den til rådighed eller ved at betale eksempelvis institutionskommunen for at yde støtten.

Vurderer kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune, at barnet heller ikke med sådan støtte vil kunne trives og udvikle sig i privatinstitutionen, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et dagtilbud med støtte i kommunen eller i et særligt dagtilbud efter serviceloven og således afslå at yde tilskud til en plads i en privatinstitution.