Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1038 af 11/08/2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Dagtilbudsloven § 27c

Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste til alle daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen og i en anden kommune, jf. dog stk. 2 og § 28, stk. 2. I daginstitutioner med flere enheder skal forældre have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste til de enkelte enheder. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste efter 1. og 2. pkt. en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart.

Stk. 2. Forældre kan uanset stk. 1 ikke tilkendegive ønske om deres barns optagelse i selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, som har indgået aftale med kommunalbestyrelsen om at forbeholde pladserne i institutionen for børn af medarbejdere fra en eller flere virksomheder, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Forældre kan lade barnet blive stående på en venteliste, jf. stk. 1, efter eget ønske, selv om barnet som følge af pasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældre, hvis barn står på venteliste, fjerne barnets navn fra ventelisten.