Dagtilbudsloven § 22a

Hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, skal være dansk, jf. dog stk. 2. Daginstitutioner oprettet af det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, kan være engelsk, tysk eller fransk, hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering skønner, at det ikke medfører integrationsmæssige problemer. For selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3, privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, og private dagplejere efter § 21, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens beslutning alene træffes efter anmodning fra institutionen eller dagplejeren.

Stk. 3. For selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, og privat dagpleje efter § 21, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 2 i forbindelse med indgåelsen af driftsaftalen eller ændringer heraf.

Stk. 4. For privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 2 som led i godkendelsen af institutionen. For allerede godkendte privatinstitutioner kan der udarbejdes et tillæg til den eksisterende godkendelse.

Forarbejder til Dagtilbudsloven § 22a

Retsinformation

Bestemmelsen viderefører servicelovens § 24 med en sproglig modernisering med henblik på at præcisere kommunalbestyrelsens ansvar i forhold til godkendelse af dagplejehjem. Bestemmelsen omfatter nu både den kommunale og private dagpleje, jf. lovforslagets § 21.

Efter stk. 1 skal den stedlige kommune, hvor dagplejen er beliggende, godkende dagplejen for at sikre gode forhold og kvalitet i tilbuddet. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal som minimum omfatte godkendelse af de fysiske rammer, dagplejerens personlige kvalifikationer, samt hvorvidt forholdene i det enkelte hjem er egnede til dagpleje. Varetages dagplejen af flere personer, jf. stk. 2, skal disse godkendes hver især. I forbindelse med godkendelsen skal der indhentes børneattest, jf. lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

Godkendelse af den kommunale og private dagpleje skal finde sted ud fra ensartede krav. I forhold til den private dagpleje bør de krav, som kommunalbestyrelsen stiller ved godkendelsen, indføjes i driftsaftalen. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med dagplejen på baggrund af aftalen. Såfremt der er tale om en privat dagpleje, hvor dagplejehjemmet ikke længere opfylder kravene, må kommunalbestyrelsen kræve, at forholdene ændres eller opsige aftalen. Hvis der er tale om et kommunalt dagplejehjem, hvor forholdene er uforsvarlige, har kommunalbestyrelsen+ pligt til at sørge for, at forholdene bliver bragt i orden, eller at godkendelsen inddrages, og ansættelsesforholdet derved bringes til ophør.

Efter stk. 2 kan der modtages op til 5 børn i en privat eller kommunal dagpleje. Det maksimale antal børn gælder, uanset om børnene kun møder en del af dagen, enkelte dage i ugen eller lignende. Som udgangspunkt medregnes dagplejerens egne børn ikke i det maksimale antal børn i dagplejen, som dagplejen godkendes til og modtager betaling for, jf. dog stk. 3.

Varetages dagplejen af flere personer, der hver for sig opfylder kravene for godkendelse, kan der modtages op til 10 børn både i den kommunale og private dagpleje. Børnene indskrives i dette tilfælde hos hver deres dagplejer.

Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af antallet af børn, der indgår i dagplejen, må der tages hensyn til de konkrete forhold i hjemmet. Ved vurderingen af de konkrete forhold i hjemmet kan der tages hensyn til antallet af egne børn i hjemmet under skolealderen.

Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at dagplejerens egne børn kan indgå i det antal børn, som dagplejeren modtager betaling for efter stk. 1. Udgangspunktet er, at dagplejeren modtager andre børn ud over egne børn. Dagplejerens egne børn, eksempelvis trillinger, kan dog udgøre det samlede antal børn, en dagplejer modtager betaling for. Den hidtidige aldersbegrænsning for egne børn, der kan modtages betaling for i dagplejen, foreslås ikke videreført. Med ændringen bliver der større fleksibilitet for den enkelte dagplejer, der ønsker at passe egne børn som en del af dagplejen. Det er imidlertid en forudsætning, at barnet er alderssvarende med de øvrige dagplejebørn i hjemmet.

Vælger kommunalbestyrelsen, at dagplejerens egne børn kan indgå i antallet af betalende dagplejebørn, gælder ordningen for både kommunale og private dagplejere i kommunen, der opfylder betingelserne og ønsker at indgå i ordningen.

Til kapitel 4

Optagelse, pasningsgaranti, plads i en anden kommune og opsigelse

Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen