Den gældende lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) indeholder ingen EU-note.

Efter § 1, stk. 1, i CVR-loven fører Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret.

Det følger af § 2 i CVR-loven, at CVR har til formål at 1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4, 2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og 3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages i CVR for henholdsvis juridiske enheder og produktionsenheder.

Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i registret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8, nævner en række undtagelser og betingelser hertil.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, fastsætter regler om, at hver medlemsstat i et register opretter en aktmappe for hvert selskab, som er registreret der, og bl.a. at hver medlemsstat sikrer offentliggørelse af dokumenter og oplysninger i registret.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16 a fastsætter regler om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, mens digitaliseringsdirektivets artikel 19, stk. 2, oplister, hvilke dokumenter og oplysninger medlemsstaterne som minimum skal sikre gratis adgang til gennem registersammenkoblingssystemet BRIS.

Det foreslås, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister tilføjes en fodnote, der fastslår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret.

EU-noten er en konsekvens af, at CVR-loven gennemfører bestemmelser i digitaliseringsdirektivet. Kravene i digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved den gældende CVR-lov.

Det følger af § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at alle personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

I medfør af § 82, stk. 2, vil den, der modtager oplysninger efter § 82, stk. 1, være omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 83-85, hvorefter videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt for forsikringsselskabet at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden, når vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.

Det foreslås i § 83 a, 1. pkt., at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.

Forslaget vil omfatte forsikringsselskaber efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Oplysningerne, der efter bestemmelsen må videregives, er navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagerne, f.eks. via sikker digital post.

Forslaget vil medføre, at virksomhederne eller foreningerne, der ejer forsikringsselskaberne, lettere kan kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Denne afgræsning skal sikre, at oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som følge af kundeforholdet i forsikringsselskabet, får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være en betingelse, at den virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Der stilles ikke krav om, hvor stor en andel af forsikringsselskabet, der ejes af virksomheden eller foreningen.

Med lovforslaget vil det blive klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra forsikringsselskabet til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer forsikringsselskabet. En forbrugerejet virksomhed kan være et eksempel på en virksomhed, der ejer et forsikringsselskab, hvor kunderne er eller kan blive medlem, når de bliver kunde i forsikringsselskabet. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske virksomheder.

Forslaget vil ligesom de øvrige regler i lov om forsikringsvirksomhed supplere de databeskyttelsesretlige regler, når der videregives personoplysninger.

Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.

En viderebehandling af personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen - ikke ske på en måde, som er uforenelig med de udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke personnummeret oprindeligt var indsamlet.

Forslaget vil ikke ændre på, at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger, når det er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget vil derved heller ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivelsen er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen, at forsikringsselskabet videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. Et forsikringsselskab kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter § 82, stk. 1, da det som altovervejende hovedregel vil være en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Det foreslås i § 83 a, 2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

Forslaget vil medføre, at videregivelsen kun sker, hvis kundeoplysningerne bliver brugt til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Virksomheden eller foreningen, der ejer forsikringsselskabet, må ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen. Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer må dog f.eks. ikke anvendes til markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan videregives som kontaktoplysning.

Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller delvist skal eje forsikringsselskabet, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke ejer forsikringsselskabet, fra at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse. Hvis forsikringsselskabet vil videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget videregivelse efter de allerede gældende regler i § 82, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges tavshedspligt efter § 82, stk. 1.

Når et forsikringsselskab videresender oplysninger, er forsikringsselskabet ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen i forsikringsselskabet skal sikre sig, at dette er tilfældet. Forsikringsselskabet skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Brud på tavshedspligten i medfør af det foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens § 82, stk. 1, jf. § 312, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovens titel er »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)«.

Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Den gældende § 2 i erhvervsvirksomhedsloven, fastsætter i stk. 1, hvad der forstås ved et interessentskab. I stk. 2 fastsættes, hvad der forstås ved et kommanditselskab. Bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber. Det følger af det gældende 2. pkt., at interessentskaber og kommanditselskaber dog skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og at §§ 10-16 og 18 a finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1. Efter bestemmelsens stk. 4 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse virksomheder, jf. stk. 3.

Det er således i dag ikke alle regler i erhvervsvirksomhedsloven, som gælder for alle de virksomheder, der er omfattet af loven. Baggrunden for registreringspligten af disse virksomheder er, at virksomhederne forpligtes til at indsende årsrapporter og gøre dem offentlig tilgængelige, idet virksomhederne ellers ikke skal udarbejde og aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

For at sørge for, at de kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres i Erhvervsstyrelsen i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, fremover vil være omfattet af lovens bestemmelser om kommunikation, registrering, offentliggørelse, opbevaring af virksomhedsdokumenter, ejerregister, frister og kontrol, sletning og genregistrering samt klageadgang, er det derfor foreslået, at der i § 2, stk. 3, 2. pkt., indsættes de rette henvisninger.

På denne baggrund foreslås det i § 2, stk. 3, 2. pkt. , i erhvervsvirksomhedsloven, at kapitel 1 a, 4 og 7 a og § 18 a og § 21 skal finde anvendelse for kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres i henhold loven.

De gældende bestemmelser i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 1 a fastsætter kravene til kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen, herunder krav om digital kommunikation og muligheden for at udstede afgørelser uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der muliggør entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Disse bestemmelser foreslås at gælde for kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., idet Erhvervsstyrelsen modtager anmeldelser og kan træffe afgørelse om det anmeldte forhold, såvel som udføre kontrol.

Erhvervsvirksomhedslovens kapitel 4, finder i dag også anvendelse for registreringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber, jf. den i § 2, stk. 3, 2. pkt., gældende henvisning til §§ 10-16, idet der alene er en enkelt bestemmelse i kapitlet som ikke omfattes af §§ 10-16. Således finder hele kapitel 4 i dag anvendelse, bortset fra den gældende § 16 a, som er en af to fristregler. Det må antages at være en fejl, at der ikke tillige er henvisning til den gældende § 16 a. Med den foreslåede henvisning til kapitel 4 i sin hele, vil § 16 a, nu også omfattes, ligesom de bestemmelser der foreslås indført i kapitlet også vil finde anvendelse for de registreringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber.

Med henvisningen til kapitel 4, foreslås det tillige at lade forslaget til § 12, gælde for registreringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber. Det vil sige, at selskabslovens §§ 115, 117 og 118 vil finde anvendelse for virksomhedens ledelse med de fornødne tilpasninger.

Eftersom opbevaring af virksomhedsdokumenter er en forudsætning for at kunne dokumentere, at virksomheden har overholdt gældende lovgivning, foreslås det, at kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., bliver omfattet af opbevaringspligten der foreslås indført i §§ 15 c-15 e, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, jf. den foreslåede henvisning til kapitel 4. Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås ved henvisningen til kapitel 4, at § 16 a også skal finde anvendelse for de registreringspligtige virksomheder. Bestemmelsen fastsætter fristberegningen for, hvornår handlinger, der skal foretages i henhold til loven, senest skal foretages. Bestemmelserne i §§ 16 og 16 a om frister blev indført ved lov nr. 516 af 12. juni 2009. Først ved lov nr. 616 af 14. juni 2011 blev registreringspligtige kommanditselskaber og interessentskaber omfattet af fristbestemmelsen i § 16, som led i nyaffattelsen af § 2, stk. 3, 2. pkt., men ved en fejl ikke af § 16 a.

Det foreslås, at kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., bliver omfattet af de nye kontrolbestemmelser, der foreslås indført i §§ 17-17 i, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, jf. den foreslåede henvisning til kapitel 4. Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne til denne bestemmelse.

Kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., er i dag omfattet af bestemmelsen om det underrepræsenterede køn i § 18 a. Det foreslås, at kommanditselskaberne og interessentskaberne fortsat er omfattet af bestemmelsen.

Kommanditselskaber og interessentskaber, der skal registreres, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., kan efter den gældende § 12 slettes, som følge af de opregnede forhold i stk. 1, nr. 1-5, og genregistreres efter stk. 2. Eftersom det foreslås at indføre bestemmelse om sletning af kommanditselskaber og interessentskaber og om genregistrering i § 21, jf. lovforslagets § 3, nr. 18. foreslås det, at registreringspligtige kommanditselskaber og interessentskaber bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser om sletning og genregistrering.

Den gældende § 15 e, stk. 3-5 i erhvervsvirksomhedsloven fastsætter klageadgangen for de omfattede virksomheder. Som led i de foreslåede kontrolbestemmelser i §§ 17-17 i, foreslås det samtidig, at der indføres et nyt kapitel 7 a i loven om klageadgang, jf. lovforslagets § 3, nr. 20. Som følge heraf foreslås det, at registreringspligtige kommanditselskaber og interessentskaber bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser om klageadgang.

Den gældende § 29 i lov om betalinger fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om betalinger, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Et institut har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når det har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 29, stk. 2, i lov om betalinger at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.

Det følger af § 29, stk. 3, i lov om betalinger at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det følger af § 29, stk. 4, i lov om betalinger at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 29 i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke institutter omfattet af lov om betalinger, der skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at bestyrelsen i de omfattede e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at institutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i instituttets bestyrelse kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29 i lov om betalinger, men tydeliggøres i selve lovteksten med den foreslåede formulering.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til det enkelte institut at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af de omfattede institutter, forudsættes det, at bestyrelsen som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til, at den foreslåede model i lovforslaget giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal.

Måltallet skal fremover alene omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1, lov om betalinger i forvejen er strafbelagt med bøde, jf. § 152, stk. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at § 29, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at instituttets bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2 dermed krav om opstilling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som er beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen i e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger for så vidt angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på instituttets øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af instituttets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituttet attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.

Det står det enkelte institut frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for det pågældende institut til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at instituttet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Institutterne kan således vælge de procedurer og metoder, som de finder bedst egnede til at fremme en ligelig kønssammensætning i ledelsen af instituttet.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet kravene om udarbejdelse af måltal og politikker i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3. Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt krav, at e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter bliver forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det pågældende institut har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 4, i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er ny som en del af lovteksten, men udgør en videreførelse af gældende ret, idet reglen i dag fremgår af bemærkningerne til lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, som måtte omfattes af flere regelsæt om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen, skal overholde reglerne i lov om betalinger.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages om juridiske enheder i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det fremgår af § 11, stk. 9, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.

Det foreslås i § 11, stk. 9, at ændre »og offentliggørelse af« til: »af og adgang til«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab, der indhentes fra By-, Land- og Kirkeministeriets register på www.sogn.dk ikke offentliggøres i CVR.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at der fremover alene vil være adgang til oplysninger om reelt ejerskab for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med legitim interesse, jf. det foreslåede § 18 a, stk. 1 og 4, i lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af det gældende § 152, stk. 2, i lov om betalinger, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger.

Det foreslås at ændre § 152, stk. 2, i lov om betalinger således, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om betalinger straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at instituttet ikke har opstillet måltal for de underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller instituttets på øvrige ledelsesniveauer.

Der er ikke i dag en bestemmelse i erhvervsvirksomhedsloven, der samlet definerer lovens begreber.

Lovens kapitel 1 vedrører anvendelsesområdet og definitioner. Der er dog alene tale om definition af de omfattede virksomhedsformer og begrebet erhvervsdrift.

Den gældende § 5 i selskabslovens fastsætter definitionen af en række selskabsretlige forhold. Blandt andet fastsætter bestemmelsens nr. 13 Hjemsted: Den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på, og nr. 19 Ledelsen: Alle de organer, som er nævnt i nr. 4 og 5. Et medlem af ledelsen kan være et medlem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.

Ved dette lovforslag foreslås en række bestemmelser, der har til formål at styrke kontrolindsatsen over for virksomheder med henblik på at kunne påse, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes. Det indebærer et øget fokus på begreber, der vedrører virksomhederne og virksomhedens deltagere.

På denne baggrund foreslås det, at en række begreber defineres i § 4 a .

I nr. 1 defineres hjemsted som den adresse her i landet, hvorpå virksomheden til enhver tid skal kunne kontaktes. Hvis en virksomhed med begrænset ansvar ikke kan træffes på dens hjemsted her i landet, risikerer virksomheden tvangsopløsning efter den foreslåede § 20 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 17. Kommanditselskaber og interessentskaber, der ikke kan træffes på deres hjemsted her i landet, risikerer tilsvarende at blive slettet fra Erhvervsstyrelsens register efter den foreslåede § 21, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

I nr. 2 defineres, at hvor man i dette lovforslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert medlem af de organer, der udgør en virksomheds ledelse, dvs. medlemmerne af bestyrelse, direktion eller det tilsvarende ledelsesorgan.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder regulerer i dag ikke, hvordan virksomheder omfattet af loven organiserer sig. Det forudsættes dog, at vedtægterne for en virksomhed med begrænset ansvar fastsætter, hvordan virksomheden ledes.

Med indførelsen af lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder, fastsatte den dagældende § 10, stk. 3, at i registreret optages oplysning om navn og adresse på medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan. Ordlyden blev imidlertid ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, der indebar en række ændringer med henblik på at ensrette ordlyden med de tilsvarende bestemmelser i selskabsloven, der blev indført ved lov nr. 470 af 12. juni 2009. Efter den ændrede ordlyd skal medlemmerne af ledelsen i en virksomhed omfattet af loven registreres i Erhvervsstyrelsen, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Den ændrede ordlyd medførte dog ingen ændringer i retstilstanden for så vidt angår virksomhedens ledelse, som kan betegnes bestyrelse, direktion eller have en helt anden betegnelse. Afgrænsningen af ledelsesorganets kompetence må afgøres ud fra vedtægternes bestemmelser om virksomhedens organisation og struktur.

I kommanditselskaber kan komplementaren varetage ledelsen som led i sine forvaltningsmæssige beføjelser, og komplementaren vil som følge heraf være registreret i Erhvervsstyrelsens register både som komplementar og som ledelsesmedlem. Er komplementaren en juridisk person, vil det bero på en konkret vurdering, hvem der udøver den faktiske ledelse.

Tilsvarende gør sig gældende for interessentskaber, hvor interessenterne varetager ledelsen, medmindre andet er bestemt.

Både kommanditselskaber og interessentskaber kan dog vælge, at ledelsen ikke varetages af komplementaren i et kommanditselskab eller af interessenterne i et interessentskab, men at virksomheden har ledelsesorganer som bestyrelse og/eller direktion, hvor medlemmerne heraf vælges på en generalforsamling.

I nr. 3 defineres virksomhedsdokumenter, som de dokumenter og bilag, som en virksomhed med begrænset ansvar, et interessentskab eller et kommanditselskab, er forpligtet til at lade udarbejde i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Ved virksomhedsdokumenter forstås således alle de dokumenter, der skal udarbejdes efter loven, herunder de dokumenter, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Det omfatter bl.a. stiftelsesdokument og vedtægter. Herudover er bl.a. oplysninger om ejerforhold omfattet.

Der er ligeledes tale om dokumenter, som udarbejdes af f.eks. revisor i henhold til loven, idet ordlyden omfatter alle dokumenter som virksomheden lader udarbejde, og altså ikke alene dokumenter som udarbejdes af virksomheden. Det vil f.eks. være en erklæring som indhentes efter den foreslåede § 17 b.

Udarbejder virksomheden andre dokumenter frivilligt i tilknytning til en selskabsretlig beslutning, vil disse dokumenter også være et virksomhedsdokument, som vil blive omfattet af opbevaringspligten, idet de er at anse som et bilag til den selskabsretlige beslutning. Dokumenter, der indgår som led i en selskabsretlig beslutning vil være at betragte som bilag til beslutningen og vil dermed være omfattet af opbevaringspligten. Dokumenter der udarbejdes frivilligt i øvrigt, men som ikke indgår i en selskabsretlig beslutning vil derimod ikke være at anse som et selskabsdokument.

Meddelelser om selskabsretlige forhold, der offentliggøres, anses ikke for at være et selskabsretligt dokument og en meddelelse er derfor ikke omfattet af opbevaringspligten.

Definitionen af virksomhedsdokumenter omfatter alene dokumenter, der skal udarbejdes efter erhvervsvirksomhedsloven eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt ikke opbevaring af regnskabsmateriale, der er omfattet af bogføringslovens krav. Når der træffes selskabsretlige beslutninger, vil oplysninger, vurderinger mv. af regnskabsmæssig karakter imidlertid i mange tilfælde indgå som en del af beslutningsgrundlaget, og idet dokumentet bliver en del af den selskabsretlige beslutning, vil det blive omfattet af opbevaringspligten. Et dokument vil kunne være omfattet af såvel definitionen af virksomhedsdokumenter efter erhvervsvirksomhedsloven som af definitionen af regnskabsmateriale efter bogføringsloven. Årsagen er, at dokumentet først anvendes til en selskabsretlig beslutning, hvorefter dokumentet danner grundlag for bogføringen af beslutningen, jf. bogføringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, og § 5.

Et manglende regnskabsmæssigt bilag til en selskabsretlig beslutning vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at føre til tvangsopløsning.

I henhold til overskriften til kapitel 3 i erhvervsvirksomhedsloven vedrører bestemmelserne i kapitlet registrering og retsevne. Bestemmelserne omfatter §§ 8 og 9.

Erhvervsvirksomhedslovens kapitel 4 fastsætter de nærmere krav til registrering. Som følge heraf foreslås det, at overskriften til kapitel 3 nyaffattes til »Retsevneregistrering«. Herved vil det af overskriften fremgå, at det er dette forhold, der reguleres af bestemmelserne i kapitel 3.

I henhold til overskriften til kapitel 4 i erhvervsvirksomhedsloven dækker bestemmelserne i kapitlet anmeldelse og offentliggørelse. Bestemmelserne omfatter §§ 10-17.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 i erhvervsvirksomhedsloven nyaffattes til »Registrering, offentliggørelse, opbevaring af virksomhedsdokumenter, ejerregister, frister og kontrol«.

Ændringen foreslås som følge af, at det med lovforslaget at indføre regler om opbevaring af selskabsdokumenter og kontrol. Herved vil det af overskriften fremgå, hvilke forhold bestemmelserne i kapitel 4 regulerer.

Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at der efter »stk. 2-8« indsættes », jf. dog § 18 a«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at adgangen til grunddata begrænses af den foreslåede § 18 a, hvorefter der vil være adgang til oplysninger om reelt ejerskab for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og fysiske og juridiske personer med legitim interesse, jf. det foreslåede § 18 a, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 18, stk. 9, i CVR-loven, at offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, ved en eventuel videregivelse af de modtagne data skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i § 19, stk. 3, og regler fastsat i medfør af stk. 7.

Det foreslås i § 18, stk. 9, at der efter »stk. 2 og i« indsættes »§ 18 a og«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger om reelt ejerskab alene må videregives i overensstemmelse med den foreslåede § 18 a, der fastsætter, hvem der kan få adgang til oplysninger om reelle ejere.

For at få adgang til oplysninger om reelle ejere vil det forudsætte, at offentlige myndigheder og institutioner enten er en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller har legitim interesse.

Ved en videregivelse af oplysninger om reelle ejere vil offentlige myndigheder og institutioner skulle sikre sig, at oplysninger om reelle ejere ikke videregives til andre, der ikke har en berettiget adgang efter § 18 a.

Efter det foreslåede § 18 a, stk. 4, foreslås det at bemyndige Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om bl.a. videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 22 i CVR-loven, at den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 16 eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at overtrædelse af § 11 a, stk. 1 og 2, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelsen i § 19, stk. 2 eller 3, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at i de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 22, hvorefter den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed videregiver oplysninger om reelle ejere til andre end de i § 18 a, stk. 1, nævnte eller offentliggør oplysningerne, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uberettiget videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab vil kunne straffes med bøde. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis adgangen benyttes til at offentliggøre oplysninger om reelle ejere generelt. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering ikke være til hinder for videregivelse af oplysningerne som led i myndighedsudøvelse eller anden legitim behandling af oplysningerne foretaget af de persongrupper, der lovligt kan få adgang til oplysningerne efter § 18 a.

Myndigheder vil derfor kunne videregive oplysninger om reelle ejere i konkrete sager, hvor videregivelsen af oplysningerne anses for nødvendig for myndighedens opgavevaretagelse. Bestemmelsen vil desuden ikke være til hinder for at give partsaktindsigt. En eventuel partsaktindsigt i dokumenter, der indeholder oplysninger om reelle ejere, vil som hidtil kunne gives på baggrund af en konkret vurdering efter forvaltningsloven.

Personer med en legitim interesse, herunder f.eks. pressen i deres journalistiske arbejde, vil ligeledes kunne anvende oplysninger om reelle ejere, hvor videregivelsen af oplysningerne anses for nødvendig i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges.

Når tredjepartsdataleverandører indgår kontrakt med en kunde om data, der indeholder oplysninger om reelt ejerskab, skal dataleverandøren sikre sig, at videregivelsen er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør heraf. Dette følger ligeledes af de databeskyttelsesretlige forpligtelser, der påhviler tredjepartsdataleverandører som dataansvarlig efter artikel 4, stk. 1, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen. Det vil som minimum omfatte, hvad en tredjepartsdataleverandør vidste eller burde vide på tidspunktet for videregivelsen. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af den modtagende part. Det kan f.eks. ske ved at anmode den modtagende part om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens og bekendtgørelsens betingelser for at kunne modtage oplysninger om reelt ejerskab.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af den foreslåede § 22, stk. 3, der kan medføre bødestraf ved forsætlig eller groft uagtsom videregivelse af oplysninger til andre end personer omfattet af den foreslåede § 18 a eller ved offentliggørelse af oplysningerne. Hvis en tredjepartsdataleverandør kan dokumentere at have spurgt den modtagende part, om den pågældende i henhold loven eller regler udstedt i medfør heraf er adgangsberettiget, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil tredjepartsdataleverandøren ikke have tilsidesat sine forpligtelser. Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at tredjepartsdataleverandører skal indhente certifikater fra den part, de videregiver data til.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den gældende lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) indeholder ingen EU-note.

Efter § 1, stk. 1, i CVR-loven fører Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret.

Det følger af § 2 i CVR-loven, at CVR har til formål at 1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4, 2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og 3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages i CVR for henholdsvis juridiske enheder og produktionsenheder.

Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i registret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8, nævner en række undtagelser og betingelser hertil.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, fastsætter regler om, at hver medlemsstat i et register opretter en aktmappe for hvert selskab, som er registreret der, og bl.a. at hver medlemsstat sikrer offentliggørelse af dokumenter og oplysninger i registret.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16 a fastsætter regler om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, mens digitaliseringsdirektivets artikel 19, stk. 2, oplister, hvilke dokumenter og oplysninger medlemsstaterne som minimum skal sikre gratis adgang til gennem registersammenkoblingssystemet BRIS.

Det foreslås, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister tilføjes en fodnote, der fastslår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret.

EU-noten er en konsekvens af, at CVR-loven gennemfører bestemmelser i digitaliseringsdirektivet. Kravene i digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved den gældende CVR-lov.

Lovens titel er »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)«.

Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.