Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. oktober 2005, som blev udsendt den 12. oktober 2005, blev der iværksat en forsøgsordning i udvalgte politikredse med mulighed for at anvende behandling i ”anger management” (vredeshåndtering) som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere.
Forsøgsordningen trådte i kraft den 1. november 2005.
Der har efterfølgende været rejst spørgsmål om den nærmere definition af ikrafttrædelsestidspunktet for forsøgsordningen, idet det synes uklart, hvorvidt det er gerningstidspunktet eller tidspunktet for oversendelse af sagen til kriminalforsorgen, der er afgørende for, hvornår ordningen kan bringes i anvendelse.
Justitsministeriet har drøftet spørgsmålet om den nærmere definition af ikrafttrædelsestidspunktet med Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Justitsministeriet er i den forbindelse i øvrigt blevet opmærksom på, at der siden udsendelsen af cirkulæreskrivelsen er afsagt et mindre antal domme med vilkår om behandling i ”anger management”, hvor gerningstidspunktet ligger før den 1. november 2005.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at forsøgsordningen omfatter sager, hvor gerningstidspunktet ligger den 1. november 2005 eller senere. Betingede domme med vilkår om behandling i ”anger management” afsagt siden udsendelsen af cirkulæreskrivelsen, hvor gerningstidspunktet ligger før den 1. november 2005, er tillige omfattet af ordningen.
Justitsministeriet, den 15. november 2005
P.M.V. E.B. Mads Christian Christensen
1) Forskriften blev den 29. november 2005 offentliggjort i Retsinformation med følgende fejl, men er pr. 6. januar 2006 rettet. Rettelsen er sket på grund af fejl i: Signaturen ”Christian Christensen” rettes til ”Mads Christian Christensen”.