Cirkulære om lov nr. 239 af 2. april 1997 om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse af beløb, som afholdes af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje til oprensning af forurenede ejendomme)

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 239 af 2. april 1997 om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse af beløb, som afholdes af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje til oprensning af forurenede ejendomme).

Med loven er der indført generel skattefritagelse af grundejere for beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme, samt beløb, som udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme, jf. de nye regler i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 11 og 12.

De nye skattefritagelsesregler indebærer, at der ikke på oprensningstidspunktet skal ske beskatning af grundejere ved oprensninger af forurenede ejendomme, der betales af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje. Spørgsmålet om beskatning, der herefter udelukkende relaterer sig til en eventuel værdiforøgelse af ejendommen som følge af den pågældende forureningsoprensning, bliver først aktuelt på tidspunktet for afståelse af ejendommen. En værdiforøgelse som følge af forureningsoprensningen vil i kraft af de gældende skatteregler om beskatning af fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom blive integreret i den almindelige avanceopgørelse, der skal foretages på afståelsestidspunktet, og vil dermed kunne få betydning for størrelsen af den fortjeneste eller det tab, der på tidspunktet for afståelse af ejendommen kommer til beskatning. Som følge af, at værdiforøgelsen integreres i den almindelige avanceopgørelse, der skal foretages på afståelsestidspunktet, skal der hverken på oprensningstidspunktet eller afståelsestidspunktet ske en udskillelse af den værdistigning, som kan henføres til forureningsoprensningen.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 11, skal der ikke ske beskatning af grundejeren af beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.

Ved »beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme«, forstås sådanne udgifter, som det offentlige med hjemmel i gældende og fremtidig miljølovgivning kan afholde til undersøgelse af forureningens art og omfang, afværgeforanstaltninger, oprensning og bortskaffelse af forurenet jord samt efterfølgende kontrolforanstaltninger og lignende udgifter, der har tilknytning til forureningsbekæmpelse af den forurenede ejendom. Omfanget af det offentliges aktuelle oprensningsforpligtelse, som er fastlagt i miljølovgivningen, afgrænses således af den til enhver tid gældende miljølovgivning på området. Fremtidige ændringer i miljølovgivningen om det offentliges oprensningsforpligtelser medfører dermed automatisk en ændring af omfanget af skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 11.

De gældende regler i miljølovgivningen om det offentliges oprensningsforpligtelse fremgår af affaldsdepotloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996, værditabsloven, jf. lov nr. 214 af 28. april 1993, og miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 395 af 22. maj 1996.

Det offentliges oprensningsforpligtelse efter affaldsdepotloven omfatter

• 1. depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,
• 1. depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før 1. november 1972, og
• 1. lossepladser m.v. uden olie- og kemikalieaffald, der er taget i brug før 1. oktober 1974, og som ikke var i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

For »nyere« forureninger, d.v.s. forureninger der falder udenfor affaldsdepotlovens nævnte tidsmæssige afgrænsning, finder reglerne i miljøbeskyttelsesloven anvendelse.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 12, skal der ikke ske beskatning af grundejere af beløb, der afholdes af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.

Den 21. december 1992 blev der indgået en frivillig aftale mellem Oliebranchens Fællesrepræsentation, Miljøstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune om oprensning af forurenede ejendomme, hvor der har ligget benzinstationer. Formålet med aftalen er inden for en overskuelig årrække at gennemføre miljøprioriterede oprensninger af forurenede ejendomme, hvor der har ligget detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter - i et vist omfang omfattes dog også igangværende detailsalgsanlæg, der var i drift den 1. oktober 1991, og som forventes nedlagt i løbet af de kommende år. For disse sidstnævnte igangværende detailsalgsanlæg er det en betingelse, at de er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje inden udgangen af 1995. I tilknytning til aftalen af 21. december 1992 har de tilsluttede olieselskaber ved en særskilt aftale stiftet Oliebranchens Miljøpulje. Denne aftale er bindende overfor Industriministeriet, Energiministeriet og Miljøministeriet (nu Erhvervsministeriet og Miljø- og Energiministeriet).

Aftalen skal betragtes som et supplement til den eksisterende lovgivning, og aftalen følger den samme kompetencefordeling, som findes efter affaldsdepotloven og miljøbeskyttelsesloven.

For nærmere oplysninger om Oliebranchens Miljøpulje henvises til aftalen af 21. december 1992 samt Miljøstyrelsens notat af 12. oktober 1992 om aftale om oprydninger på nedlagte og eksisterende detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter, der er optrykt som bilag til lov nr. 239 af 2. april 1997.

Eventuelle ændringer i aftalen bag Oliebranchens Miljøpulje i forhold til den foreliggende aftale af 21. december 1992 vil efter loven ikke være omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i . Spørgsmålet om, hvorvidt sådanne eventuelle ændringer medfører, at den foreliggende aftale af 21. december 1992 må anses for bortfaldet og de heraf følgende konsekvenser for skattefritagelsesbestemmelsen, beror på en nærmere vurdering af indholdet af sådanne eventuelle ændringer.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 2, kan udgifter i det omfang, de er dækket ved tilskud m.v., der er skattefri efter § 7 F, stk. 1, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifterne kan heller ikke medregnes i grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af en skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Grundejeren kan således ikke fradrage den af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje betalte udgift til oprensning m.v. ved indkomstopgørelsen eller medregne udgiften til ejendommens afskrivningsgrundlag eller anskaffelsessum.

Beskatningsreglerne ved afståelse af en fast ejendom indeholder ikke specifikke regler for ejendomme, hvorpå der er foretaget en oprensning efter en forurening. En eventuel beskatning ved en senere afståelse af en oprenset ejendom følger således de almindelige regler for beskatning af fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom. De gældende beskatningsregler indebærer, uanset om beskatningen sker efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. eller statsskatteloven, at en eventuel fortjeneste som følge af forureningsoprensningen integreres i den almindelige avanceopgørelse. Det betyder, at den værdistigning på ejendommen, som måtte følge af en forureningsoprensning finansieret af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje, ikke skal søges udskilt fra de forskellige elementer, der i øvrigt er bestemmende for en ejendoms handelsværdi.

Det bemærkes, at udgifterne til en forureningsoprensning betalt af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje, som der ikke er sket beskatning af, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for ejendommen ved avanceopgørelsen, uanset efter hvilket regelsæt afståelsesbeskatningen sker.

Fritagelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (»parcelhusreglen«) og § 9 (landbrugets stuehuse m.v.) og § 11 om skattefrihed ved ekspropriation, frivillige aftaler, der træder i stedet for ekspropriation og opkøb efter værditabslovens § 11 betyder, at der generelt ikke sker nogen avancebeskatning ved afståelsen i disse tilfælde.

Ejendomsavancebeskatningsloven giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at udskyde beskatningen på afståelsestidspunktet til et later tidspunkt ved at anvende ejendomsavancebeskatningslovens genanbringelsesregler i og eller henstandsreglen i .

Lov nr. 239 af 2. april 1997 trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med den 29. januar 1997, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 2. Det vil sige, at de nye regler finder anvendelse på oprensninger betalt af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje, der fuldføres den 29. januar 1997 eller senere.

Skatteministeriet, den 22. april 1997

Peter Loft

/ K.-H. Ludolph

I modsætning til affaldsdepotloven indeholder miljøbeskyttelsesloven ikke en generel ordning, efter hvilken det offentlige er forpligtet til at rense op, idet udgangspunktet i miljøbeskyttelsesloven er et »forureneren betaler« princip. Hvis det på den anden side ikke er muligt at gennemføre »forureneren betaler« princippet, f.eks. fordi den ansvarlige forurener er gået konkurs eller lignende, er det offentlige forpligtet til at rense op, hvis forureningen medfører en overhængende alvorlig fare for sundheden, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 70. Derudover har det offentlige i forbindelse med håndhævelse af ulovlige forhold en ret til at lave afværgeforanstaltninger, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 3. Efter lovens § 84 a har det offentlige endvidere mulighed for at rense op efter forureninger på fremmed grund, hvis grundejeren samtykker.

Det offentliges oprensningsforpligtelse efter værditabsloven omfatter hovedsageligt helårsbeboelser, men dog også etageejendomme med blandet bolig og erhverv, såfremt mindre end 50 % af etagearealet anvendes erhvervsmæssigt. Oprensningsforpligtelsen omfatter ejendomme, der er forurenet i en sådan grad, at de typisk vil være omfattet af oprensningsforpligtelsen efter affaldsdepotloven. Værditabsloven åbner imidlertid mulighed for, at grundejere, der uforvarende er blevet ejere af sådanne ejendomme - mod en egenbetaling - kan få fremrykket oprensningstidspunktet, hvis forureningen har en skadelig virkning på mennesker og miljø, eller indebærer en fare herfor.

Ved beløb, der betales af »det offentlige« forstås udgifter til oprensning m.v., der betales af staten, amterne eller kommunerne. Det er ikke alene staten, der afholder midler til oprensning af forurenede grunde. En del af den opgave, som Miljøstyrelsen indtil 1996 havaretaget efter affaldsdepotloven er ved lov nr. 396 af 22. maj 1996 om ændring af lov om affaldsdepoter overført til amterne. Derudover består der efter miljøbeskyttelsesloven både en ret og en pligt for tilsynsmyndighederne (amter og kommuner) til under visse betingelser at iværksætte afværgeforanstaltninger.

Skattefritagelsen gælder hvad enten der er tale om næringsejendomme eller ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. Skattefritagelsen gælder endvidere for alle grundejere. Det er således uden betydning, om grundejeren var vidende eller uvidende om forureningen på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen, ligesom det er uden betydning om grundejeren er forurener eller ej.

Hvis grundejeren i henhold til miljølovgivningen eller almindelige erstatningsretlige regler gøres retligt forpligtet til selv at afholde oprensningsudgiften (f.eks. som ansvarlig forurener) har det offentliges eventuelle foreløbige afholdelse af udgifterne til oprensningen karakter af udlæg. I disse tilfælde vil det offentlige således have en fordring mod grundejeren, svarende til det beløb, som grundejeren er retligt forpligtet til at betale.

For nærmere oplysninger om de gældende skatteregler om beskatning ved afståelse af fast ejendom henvises til de nævnte love samt cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven og cirkulære nr. 20 af 2. december 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder.