Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
CIR1H nr 9590 af 01/07/2019
Børne- og Undervisningsministeriet
I tilslutning til bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 15. april 2011 (Perst. nr. 009-11) om jubilæumsgratiale til ansatte i staten, herunder § 4, stk. 1, 3. pkt., fastsættes følgende bestemmelser om ydelse af jubilæumsgratiale til ansatte ved selvejende institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet bortset fra frie grundskoler og frie kostskoler samt visse selvejende institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Jubilæumsgratiale gives ved 25, 40 og 50 års tjeneste efter reglerne nedenfor.
Stk. 2. I forbindelse med jubilæet kan udstedes et diplom underskrevet af vedkommende institutions leder. Diplomets udseende og indhold bestemmes af den enkelte institution.
Stk. 3. Gratiale og diplom gives kun til ansatte, der har udført tilfredsstillende tjeneste. Afgørelse af, om gratiale og diplom skal gives, træffes af vedkommende institutions leder.
Gratialet er 6.000 kr. ved 25 års ansættelse, 7.600 kr. ved 40 års ansættelse og 9.000 kr. ved 50 års ansættelse (grundbeløb pr. 1. oktober 2012). Beløbet procentreguleres.
Stk. 2. Gratialet udgør pr. 1. april 2019 inklusive procentregulering 6.509 kr. ved 25 års ansættelse, 8.245 kr. ved 40 års ansættelse og 9.764 kr. ved 50 års ansættelse.
Stk. Stk. 3. Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse ved en selvejende eller selvstændig institution. Er der sket afbrydelse af tjenesten, sammenlægges ansættelsesperioderne.
Stk. 4. Ved opgørelsen af jubilæumsancienniteten medregnes feriedage og sygedage under ansættelsen. Endvidere medregnes fravær på grund af militærtjeneste, hvis den pågældende på tidspunktet for aftjening af værnepligt var ansat ved en selvejende eller selvstændig institution.
Stk. 5. Rådighedsløns- og ventepengeperioder medregnes kun i jubilæumsancienniteten, hvis der i umiddelbar forlængelse af perioden sker genansættelse ved en selvejende eller selvstændig institution.
Stk. 6. Den tid, hvori en ansat har tjenestefrihed uden løn, medregnes ikke i jubilæumsancienniteten, medmindre vedkommende i tjenestefrihedsperioden har været ansat ved en selvejende eller selvstændig institution, eller tjenestefriheden i øvrigt medregnes i lønancienniteten. Perioder med tjenestefrihed med løn medregnes i jubilæumsancienniteten.
Stk. 7. Beskæftigelse i statslige institutioner og virksomheder samt i folkekirken medregnes i jubilæumsancienniteten. Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolen forud for den 1. april 1993. Beskæftigelsen medregnes efter de for disse ansættelsesområder gældende regler.
Stk. 8. Med virkning fra den 1. april 2008 medregnes tjeneste efter det fyldte 70. år ved opgørelse af jubilæumsancienniteten.
Stk. 9. Jubilæumsancienniteten opgøres af institutionen. Hvis denne ikke er i besiddelse af nøjagtige oplysninger om tidspunktet for første ansættelse eller om varigheden af tidligere beskæftigelsesperioder, fastsættes ancienniteten på grundlag af de for institutionen foreliggende oplysninger.
Som jubilæumsdag regnes den dag, hvor den ansatte har gjort henholdsvis 25, 40 og 50 års tjeneste, der efter dette cirkulære kan medregnes i jubilæumsancienniteten.
Der gives den ansatte en fridag med løn i anledning af jubilæet.
Udgiften til jubilæumsgratiale afholdes af institutionens bevillinger.
Ved selvejende institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser eller lov om institutioner for forberedende grunduddannelse medregnes beskæftigelse ved de af de nævnte lovgivninger omfattede institutioner i jubilæumsancienniteten. Med virkning fra den 1. april 2010 gælder dette uanset skift fra en institutionstype til en anden.
Dette cirkulære træder i kraft den 1. august 2019 og har virkning fra den 1. april 2019, medmindre andet er anført.
Stk. Stk. 2. For så vidt angår ansatte, der pr. 1. august 2019 i forbindelse med oprettelsen af institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) er overgået til ansættelse ved en institution for forberedende grunduddannelse under Børne – og Undervisningsministeriet, videreføres jubilæumsancienniteten, således som denne er fastsat af den hidtidige ansættelsesmyndighed.
Stk. 3. For så vidt angår ansatte, der har været omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og visse andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. eller lov om produktionsskoler, og som er overgået til ansættelse ved en selvejende institution under Børne- og Undervisningsministeriet, eller ansættelse ved visse selvejende institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, videreføres jubilæumsancienniteten, således som denne er fastsat af den hidtidige ansættelsesmyndighed.
Stk. 4. For så vidt angår ansatte, der pr. 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen er overgået til ansættelse ved en selvejende institution under Børne- og Undervisningsministeriet, videreføres jubilæumsancienniteten fra (amts)kommunen, således som denne er fastsat af den hidtidige ansættelsesmyndighed.
Stk. 5. Samtidig ophæves Undervisningsministeriets cirkulære af 11. oktober 2010 om jubilæumsgratiale til ansatte ved selvejende og selvstændige institutioner under Undervisningsministeriet bortset fra frie grundskoler og frie kostskoler.
Stk. 6. Hidtidig optjent jubilæumsanciennitet opgøres efter de før den 1. april 2019 gældende regler og tillægges den anciennitet, der opnås i henhold til dette cirkulære.