Cirkulære om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring (Til Statsamterne, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland)

Cirkulære om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring (Til Statsamterne, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland)

(Erklæringscirkulæret)

Lovhjemmel

§ 1. Efter indfødsretslovens §§ 3, 4, 10 B og 10 C (lovbekendtgørelse nr. 457 af 17. juni 1991) kan dansk indfødsret erhverves eller generhverves ved at afgive skriftlig erklæring overfor Statsamtet (i Københavns kommune: Københavns Overpræsidium, på Færøerne og i Grønland: Rigsombudsmanden).

Stk. 2. Ved aftaleland forstås i dette cirkulære et land, der er indgået overenskomst med efter lovens § 10. Det vil sige Finland, Norge og Sverige.

Erklæringsbetingelserne

§ 2. Ved erhvervelse af indfødsretten efter lovens § 3, skal det påses, at den erklærende

• 1. er fyldt 21 år, men ikke 23 år,
• 1. har boet her i riget fra det fyldte 16. år, og
• 1. derudover tidligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år

eller

• 1. er fyldt 18 år, men ikke 21 år,
• 1. har boet her i riget i de sidste 5 år,
• 1. derudover tidligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år, og
• 1. er statsløs eller godtgør, at den fremmede statsborgerret automatisk mistes ved erhvervelse af dansk indfødsret.

Stk. 2. Den erklærendes bopæl i aftaleland indtil det fyldte 16. år ligestilles med bopæl her i riget. Den erklærende skal dog have boet her i riget i de sidste 5 år ved erklæringens afgivelse.

§ 3. Ved generhvervelse af indfødsretten efter lovens § 4, skal det påses, at den erklærende

• 1. ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret,
• 1. har boet her i riget indtil det fyldte 18. år,
• 1. har boet her i de sidste 2 år og
• 1. godtgør, at den fremmede statsborgerret mistes ved generhvervelse af dansk indfødsret.

Stk. 2. Den erklærendes bopæl i aftaleland indtil det fyldte 12. år ligestilles med bopæl her i riget.

§ 4. Ved erhvervelse af indfødsretten efter lovens § 10 B, skal det påses, at den erklærende

• 1. har erhvervet statsborgerret i et eller flere aftalelande på anden måde end ved naturalisation,
• 1. er fyldt 18 år,
• 1. har boet her i riget i de sidste 7 år, og
• 1. ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller dømt til anbringelse i forvaring, jf. borgerlig straffelovs § 70.

§ 5. Ved generhvervelse af indfødsretten efter lovens § 10 C, skal det påses, at den erklærende

• 1. har haft dansk indfødsret,
• 1. derefter vedblivende har været statsborger i et eller flere af aftalelandene, og
• 1. nu bor her i riget.

§ 6. Erhverves indfødsretten efter dette cirkulæres §§ 2-5, har dette også virkning for den erklærendes ugifte barn under 18 år født i ægteskab, hvis barnet på erklæringstidspunktet bor her i riget.

Stk. 2. Det barn, der er født i ægteskab, får dog ikke indfødsret, hvis den anden forældrepart, efter opløsning af ægteskabet eller separation, har forældremyndigheden alene.

Stk. 3. Reglen i stk. 1, finder ligeledes anvendelse i forholdet mellem en kvinde og hendes barn uden for ægteskab under forudsætning af, at hun har (del i) forældremyndigheden over barnet.

Prøvelse af betingelserne

§ 7. Erklæringen skal være forsynet med den erklærendes egen underskrift.

Stk. 2. Erklæringen kan ikke afgives ved værge, ved forældremyndighedens indehaver eller af tredjemand i henhold til fuldmagt.

Stk. 3. Mindreårige eller personer, der på grund af sindssygdom eller åndssvaghed er ude af stand til at varetage egne interesser, kan ikke erhverve indfødsret ved erklæring.

§ 8. Statsamtet kan benytte politiets og folkeregistrets bistand til sagernes oplysning, herunder til fremskaffelse af fornøden dokumentation.

Stk. 2. Ved prøvelse af vandelsbetingelsen i lovens § 10 B, skal Statsamtet anmode Rigspolitichefen om at udstede en straffeattest, jf. §§ 14 og 15 i Justitsministeriets cirkulære nr. 147 af 30. august 1978 om det centrale kriminalregister.

§ 9. En erklæring kan ikke tilbagekaldes.

Stk. 2. Er betingelserne for at afgive erklæring ikke tilstede, skal Statsamtet afvise erklæringen. Statsamtet kan i disse tilfælde henvise til politiet med henblik på eventuel naturalisation.

Stk. 3. Erklæringer, som Statsamtet videresender til Indenrigsministeriet, skal ledsages af en udtalelse.

Udfærdigelse og udsendelse af bevis, bevisformular m.v.

§ 10. Statsamtet, hvor den erklærende bor på tidspunktet for erklæringens afgivelse, udfærdiger indfødsretsbevis.

§ 11. Ved udstedelse af bevis må kun anvendes de formularer, som Indenrigsministeriet har udfærdiget.

Stk. 2. Beviset skal angive:

• 1. Den paragraf i loven som indfødsretten erhverves efter,
• 1. erhververens fulde navn og bopælskommune, fødselsdata og fødeland,
• 1. dato for erhvervelsens virkning (datoen for erklæringens modtagelse i Statsamtet) samt
• 1. eventuelle børn, jf. pkt. 2, ovenfor og cirkulærets § 6.

Stk. 3. Der må ikke foretages ændringer i beviset. Ved fejlskrift eller lignende skal den benyttede formular tilintetgøres.

Stk. 4. Ikke udfyldte linjer eller dele af sådanne lukkes ved vandrette streger. Omfatter beviset ikke børn, udstreges følgende i den trykte tekst: »Indfødsretten tilkommer efter nævnte lovs § 5, nedennævnte børn«.

Stk. 5. Beviset forsynes med Statsamtets stempel (tørstempel).

Stk. 6. Ved bevisudstedelsen indføres i bevisprotokollen oplysning om bevisets løbenummer, udstedelsesdato, den erklærendes navn og fødselsdata samt sagens journalnummer.

§ 12. Hvis den hidtidige statsborgerret automatisk fortabes ved erhvervelse af dansk indfødsret (se bilag), skal der indkræves pas, statsborgerretsbevis og anden eventuel dokumentation for fremmed statsborgerret eller en erklæring - afgivet på tro og love - om, at vedkommende ikke er i besiddelse af sådanne, inden beviset udleveres.

Bevisgenpart sendes i 2 eksemplarer til Indenrigsministeriets indfødsretskontor sammen med bevisgenparterne til CPR-kontoret (CPR-nr.) og Værnepligtsstyrelsen (hvor beviset omfatter mandlige personer i alderen 16 til 30 år). Endvidere sender Statsamtet de dokumenter, der er indkrævet efter stk. 1, til indfødsretskontoret.

Overgangsbestemmelser m.v.

§ 14. Statsamtet kan ikke meddele bevis efter lovens § 4, i følgende tilfælde:

• 1. Personer, der er født her i landet i tiden 9. april 1921 - 31. december 1929, og som ved deres fyldte 19. år var
• a) tyske statsborgere eller
• b) statsløse, som selv eller hvis forældre senest har været i besiddelse af tysk statsborgerret.
• 1. Kvinder, der i tiden 9. april 1940 - 31. december 1948 har indgået ægteskab med en dansk mand, eller uden for ægteskab fødte børn, der i samme tidsrum er blevet legitimeret ved et sådant ægteskab, såfremt disse personer ved ægteskabets indgåelse (legitimationen) var
• a) tyske statsborgere eller
• b) statsløse, som selv eller hvis forældre senest havde været tyske statsborgere, eller
• c) flygtninge, der ved tysk foranstaltning var ført her til landet, eller personer, som i øvrigt opholdt sig her uden at være i besiddelse af dansk opholdstilladelse.
• 1. Personer, der i tiden 9. april 1940 - 31. december 1947 har erhvervet tysk statsborgerret på anden måde end ved fødsel af tyske forældre.

§ 15. Dette cirkulære træder i kraft 1. marts 1992.

Stk. 2. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 119 af 25. august 1983 til statsamterne, Københavns magistrat, rigsombudet på Færøerne og i Grønland om erhvervelse (generhvervelse) af dansk indfødsret ved erklæring (§§ 3, 4, 10 B og 10 C i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978) ophæves.

Indenrigsministeriet, den 20. januar 1992

Thor Pedersen

/ Torben Steffensen

Officielle noter

Ikrafttræden 1. marts 1992

Stk. 3. Statsamtet sender bevisgenpart til Direktoratet for Udlændinge (udl. nr.).

§ 13. Konstateres fejl i et netop udfærdiget indfødsretsbevis, skal statsamtet udstede et nyt bevis.

Stk. 2. På bevisgenparterne - jf. § 12, stk. 2 og 3 - noteres, at beviset træder i stedet for det tidligere udfærdigede bevis, sammen med en bemærkning om rettede fejl.

Stk. 3. Er et bevis meldt til politiet som bortkommet, kan statsamtet udstede en bekræftelse om indfødsrettens erhvervelse.

Stk. 4. I nødvendigt omfang forevises fødsels- og vielsesattest. Endvidere kan en erklæring på tro og love om, at den pågældende efterfølgende ikke har erhvervet fremmed statsborgerskab indkræves.