Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
Efter forhandling med forsvarsministeriet og udenrigsministeriet skal man udtale følgende:
Værnepligtige, der ønsker at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, skal søge om tilladelse hertil i medfør af § 1 i lov nr. 272 af 4. juni 1970 om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande (»u-landsværnepligtsloven«).
Tilladelse til at aftjene bistandsarbejde i et udviklingsland, der meddeles af 1. udskivningskreds - styrelsen for civil værnepligt, forudsætter, at den værnepligtige af Mellemfolkeligt Samvirke er erklæret for egnet til at udføre bistandsarbejde, som det må forventes, at der i en nærmere fremtid vil blive behov for i udviklingslande. Den af Mellemfolkeligt Samvirke foretagne bedømmelse af ansøgerens egnethed kan indbringes for udenrigsministeren inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt den værnepligtige.
Såfremt Mellemfolkeligt Samvirke på tidspunktet for behandlingen af ansøgningen ikke anser ansøgeren for egnet til bedømmelse, og han ikke INDEN 14 DAGE EFTER, AT AFGØRELSEN ER MEDDELT HAM, overfor Mellemfolkeligt Samvirke meddeler, at han tilbagekalder sin ansøgning, meddeles der ham i medfør af bestemmelsen i u-landsværnepligtslovens § 2, stk. 3, udsættelse med aftjening af værnepligt, såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod. Sådan udsættelse kan dog højst gives i et tidspunkt af 14 måneder, regnet fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at den pågældende endnu ikke er egnet til bedømmelse.
Værnepligtige, der ønsker at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, bør, forinden ansøgning herom fremsendes til Mellemfolkeligt Samvirke, udnytte den normale mulighed for udsættelse med aftjening af værnepligt med henblik på afslutning af uddannelse, idet Mellemfolkeligt Samvirke lægger vægt på, at bedømmelsen af de værnepligtige først sker, når de værnepligtige har afsluttet deres uddannelse.
Sålænge der IKKE er meddelt værnepligtige tilladelse efter u-landsværnepligtslovens § 1 ellr er givet dem udsættelse efter ulandsværnepligtslovens § 2, stk. 3, og efter at en i medfør af u-landsværnepligtslovens § 1 meddelt tilladelse er bortfaldet, gælder de i lov om værnepligt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 20. januar 1970 indeholdte regler om udsættelse, jfr. denne lovs § 12, stk. 2, om udsættelse med session, og §§ 26 og 27 om udsættelse med aftjening af værnepligt. Man henviser i denne forbindelse til indenrigsministeriets vejledning af 26. april 1967 for udskrivningskredsene om behandlingen af andragender om udsættelse samt til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 19. december 1968 om udsættelse m.v. til værnepligtige med sessionsmøde og med indkaldelse.
De i loven om værnepligt indeholdte bestemmelser om adgang til at opnå udsættelse med aftjening af værnepligt finder ikke anvendelse for så vidt angår værnepligtige, hvem der ER meddelt tilladelse i medfør af ulandsværnepligtslovens § 1.
Et ønske om senere at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande kan efter indenrigsministeriets opfattelse ikke i SIG SELV danne grundlag for udsættelse i medfør af loven om værnepligt. Ansøgeren må henvises til at rette henvendelse til Mellemfolkeligt Samvirke.
En tilladelse efter § 1 i u-landsværnepligtsloven bortfalder i henhold til lovens § 3, stk. 1, såfremt påbegyndelsen af forudgående uddannelse eller udsendelse til bistandsarbejde ikke har fundet sted inden 1 år efter udløbet af det halvår, hvori tilladelse er meddelt, eller såfremt den værnepligtige er udeblevet fra indkaldelse til uddannelse eller fra indkaldelse til udsendelse til bistandsarbejde. Tilladelsen bortfalder endvidere, såfremt uddannelsen afbrydes. 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt kan dog efter ansøgning bestemme, at tilladelsen ikke bortfalder. Den af udskrivningskredsen trufne afgørelse kan indbringes for indenrigsministeriet inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt den værnepligtige.
Der er mellem udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og indenrigsministeriet opnået enighed om, at den i u-landsværnepligtslovens § 3, stk. 1, omhandlede frist for bortfald af tilladelse til opfyldelse af værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande i medfør af stk. 2 i samme lovbestemmelse vil kunne forlænges i følgende tilfælde:
1o Ved hustruens graviditet og nedkomst, i hvilken forbindelse hensyn blandt andet tages til, at et barn skal være ca. 1 år, inden forældrene eventuelt medtager det til ulandet.
2o Såfremt fristforlængelsen vil være af afgørende betydning for den værnepligtiges eller hans pårørendes velfærd.
3o Såfremt den værnepligtige på grund af sygdom eller tilskadekomst forhindres i at rejse eller påbegynde forudgående uddannelse inden fristens udløb.
a) Fristforlængelse i de under punkt 9, 1o-3o nævnte tilfælde kan højst gives for et år, og en værnepligtig kan kun opnå fristforlængelse en gang.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 29. APRIL 1974.
P.M.V.
Zeuthen.
/Louis Heegaard.