§ 1. Med resultatet af OK15, et lavere privat lønskøn og en nedjustering af skønnet for prisudviklingen forventes lavere pris- og lønstigninger i 2015 end forudsat ved udarbejdelsen af finansloven for 2015. Der gennemføres som følge heraf en dispositionsbegrænsning i form af en reduktion af bevillinger på finansloven for 2015 under det statslige delloft for driftsudgifter, jf. §§ 2-3 nedenfor.
§ 2. Der gennemføres en dispositionsbegrænsning, der er beregnet ud fra en PL-opregning af de samlede statslige udgifter under delloftet for driftsudgifter in 2015 svarende til de lavere pris- og lønstigninger på bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og anden bevilling, dog således at enkelte bevillinger ikke indgår i beregningen af dispositionsbegrænsningen, herunder § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. jf. § 1 .
Stk. 2. De omfattede bevillinger under delloftet for driftsudgifter for de enkelte ministerområder nedsættes med de beløb, der fremgår af bilag 1 til cirkulæret.
Stk. 3. Dispositionsbegrænsningen kan ikke udmøntes ved mindreforbrug på aktivitetsstyrede bevillinger.
§ 3. Dispositionsbegrænsningen skal udvises som et mindreforbrug på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015 og skal i TB-oversigterne kategoriseres under »Dispositionsbegrænsning« med følgende tekst: »Begrænsning af statslige udgifter i 2015«. Udmøntningen på de enkelte konti fastlægges af ministerierne.
§ 4. Finansministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 2.
Finansministeriet, den 11. maj 2015
Bjarne Corydon
/ Mogens Pedersen
|
| Fordeling af dispositionsbegrænsning på ministerområder | | |
| Mio. kr., 2015-priser | Dispositionsbegrænsning under delloftet for driftsudgifter | Heraf lønsumsrammen |
| § 5. Statsministeriet | 1,1 | 0,7 |
| § 6. Udenrigsministeriet | 15,7 | 5,1 |
| § 7. Finansministeriet | 9,2 | 3,8 |
| § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet | 15,4 | 8,9 |
| § 9. Skatteministeriet | 54,3 | 31,8 |
| § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet | 7,8 | 5,8 |
| § 11. Justitsministeriet | 85,9 | 43,4 |
| § 12. Forsvarsministeriet | 198,8 | 96,6 |