Lovguiden Logo
Gældende

CIS nr 9675 af 02/12/2010

By-, Land- og Kirkeministeriet

Cirkulæreskrivelse vedrørende cirkulære om ophævelse af en række cirkulærer m.v. - (Til stiftsøvrigheder, menighedsråd m.v.)

Indledning

(Til stiftsøvrigheder, menighedsråd m.v.)

Med ophævelse af en række cirkulærer m.v. ophæves de sidste dele af de obligatoriske opmålingssystemer og regulativpligten afskaffes.

Forpligtelsen til at udfærdige regulativ er ophævet for samtlige folkekirkens personalegrupper, der overgår til ansættelse på overenskomstvilkår. Det anbefales, at der i stedet udarbejdes en arbejdsbeskrivelse for stillingsindholdet i en kirkefunktionærstilling. Der er ingen formelle regler om, at arbejdsbeskrivelser skal have en bestemt form, eller at de skal indsendes til overordnede myndigheder. Arbejdsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver der er indeholdt i stillingen. Arbejdsbeskrivelsen er ikke en bindende eller udtømmende beskrivelse af stillingsindholdet, og menighedsrådet kan til enhver tid fravige arbejdsbeskrivelsen og ændre i stillingsindholdet. Det anbefales, at menighedsrådet løbende opdaterer arbejdsbeskrivelsen, så denne svarer til stillingsindholdet.

Desuden afskaffes pligten til, at kordegnekontoret holdes åben i bestemte tidsrum. Fremover beslutter menighedsrådet, om der til stillingen skal være regulativ, stillingsbeskrivelse eller lignende. Menighedsrådet fastsætter tidspunkterne for kordegnekontorets åbning.


Detaljer

Relateret indhold