Cirkulæreskrivelse om strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. Generalauditør meddelelse nr. 3/2018

3.5. Afgrænsningen mellem militær straffelov og anden lovgivning

I en række sager opstår der spørgsmål om, hvorvidt et forhold skal henføres (subsummeres) under militær straffelov, straffeloven eller anden strafferetlig særlovgivning eller eventuelt efter både militær straffelov og civile bestemmelser.

3.5.1. Afgrænsningen over for færdselsloven

Afgrænsningen mellem militær straffelov og anden særlovgivning er særlig relevant med hensyn til overtrædelser af færdselsloven. Færdselsloven finder efter lovens § 1 kun anvendelse for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Militært personel, der uden for lovens gyldighedsområde foretager kørsel, som ville have været i strid med færdselsloven, hvis denne lov kunne anvendes, vil normalt kunne drages til ansvar for grov pligtforsømmelse efter militær straffelov § 27. Militær straffelov § 27 er således bragt i anvendelse på f.eks. kørselsfejl på områder, hvor færdselsloven ikke gælder, herunder ved kørsel under øvelser på marker, skydeterræn og i internationale operationer mv.

Den militære anklagemyndighed følger samme praksis som den civile anklagemyndighed ved afgørelser i færdselssager eller ved tilsvarende forseelser begået uden for færdselslovens område. Se herom pkt. 4.5.5.1. om færdselssager begået i udlandet og pkt. 5.2.1. om behandlingen af sager om overtrædelse af færdselsloven.

3.5.2. Afgrænsningen over for straffelovens § 293 a om brugstyveri

Dette afsnit vedrører afgrænsningen over for straffelovens § 293 a om brugstyveri i forbindelse med misbrug af militære tjenestekøretøjer.

Det følger af bestemmelsesgrundlaget for anvendelsen af forsvarets køretøjer, at det ikke er tilladt at anvende militære tjenestekøretøjer til private formål, herunder kørsel til f. eks. et indkøbscenter med henblik på indkøb til private formål. Der henvises til FPSBST 564-13, 2017-11, Bestemmelse om tjenesterejser inden for Forsvarsministeriets område.

Spørgsmålet om, hvorvidt et strafbart forhold skal subsumeres under militær straffelovs § 27 som grov pligtforsømmelse eller som brugstyveri efter straffelovens § 293 a, beror på en konkret vurdering af sagens karakter eller grovhed, herunder om der er tale om misbrug af et tjenestekøretøj, der er udleveret til tjenstlig kørsel, f.eks. i forbindelse med kursusvirksomhed, eller om den pågældende på eget initiativ uberettiget har sat sig i besiddelse af tjenestekøretøjet. I sidstnævnte tilfælde vil forholdet som udgangspunkt skulle subsumeres under straffelovens § 293 a. Er der derimod tale om et tilfælde, hvor tjenestekøretøjet er udleveret til tjenestekørsel, men køretøjet samtidig uberettiget anvendes til privatkørsel, vil forholdet som udgangspunkt skulle subsumeres under militær straffelovs § 27.

Strafpåstanden ved overtrædelse af straffelovens § 293 a er som udgangspunkt frihedsstraf. Ved overtrædelse af militær straffelov § 27 er strafpåstanden som udgangspunkt en forhøjet bøde.

Se herom nærmere pkt. 5.1. om behandlingen af sager om overtrædelse af straffeloven.

3.5.3. Afgrænsningen over for våbenloven, fyrværkeriloven og straffeloven

Dette afsnit vedrører afgrænsningen over for våbenloven, fyrværkeriloven og straffeloven i forbindelse med ikke tjenstlig omgang med ammunition mv.

Våbenloven gælder efter lovens § 8 ikke for militære myndigheder. Militært personels besiddelse og anvendelse mv. af våben mv., f.eks. ammunition, i privat øjemed kræver derimod tilladelse efter lovens almindelige regler. Tilsvarende regler findes efter fyrværkerilovens § 6, der undtager offentlige myndigheder, fra lovens krav om godkendelser og tilladelser for så vidt angår deres normale virke.

Militært personel, der har hjemtaget genstande omfattet af våbenloven, f.eks. efter endt øvelse, vil – foruden et strafansvar efter våbenloven – normalt også skulle drages til ansvar efter militær straffelov § 27, jf. det militære bestemmelsesgrundlag. Se herom neden for pkt. 3.6.

Opbevares genstandene derimod midlertidigt f.eks. på den pågældendes værelse i et militært etablissement, vil vedkommende normalt blive draget til ansvar for grov pligtforsømmelse efter militær straffelov § 27.

Tilsvarende gælder genstande, der er omfattet af fyrværkeriloven.

Hjemtagelse af effekter kan efter omstændighederne henføres under straffeloven, hvor betingelserne for at rejse tiltale for berigelseskriminalitet, f.eks. tyveri fra arbejdsplads, er til stede.