Cirkulæreskrivelse om strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. Generalauditør meddelelse nr. 3/2018

3.3. Flere forhold til samtidig påkendelse (kumulation)

3.3.1. Generelle spørgsmål

I tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, følger det af straffelovens § 88, at der skal fastsættes en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme.

Det gældende udgangspunkt er, at straffen i denne situation fastsættes ved modereret kumulation , dvs. at der som samlet straf fastsættes en noget lavere straf efter en samlet skønsmæssig vurdering af forholdene.

Bestemmelser om, at en bøde ved flere overtrædelser af strafbelagte lovbestemmelser udmåles ved at sammenlægge den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, betegnes absolut kumulation .

Dette følger bl.a. af færdselslovens § 118 a, stk. 2, 1. pkt. Er der tale om overtrædelse af færdselsloven og af anden lovgivning, der medfører bødestraf, følger det af færdselslovens § 118 a, stk. 2, 2. pkt., at bødestraffen for overtrædelse af færdselsloven sammenlægges med bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Det anføres herom i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit ”Færdsel - Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager”, pkt. 5.3.2. :

| | ”Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 2, 2. pkt., at fastsættelsen af den samlede bøde ved overtrædelser af færdselsloven og overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bødestraf, sker ved at sammenlægge den takstmæssige bøde for hver overtrædelse af færdselsloven (absolut kumulation) med bøden for overtrædelse af anden lovgivning. Det kan f.eks. være en overtrædelse af færdselsloven og en overtrædelse af våbenloven. Det er alene bøder for færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af princippet om absolut kumulation efter bestemmelsen i § 118 a, stk. 2. Bestemmelsen angår ikke fastsættelse af bøder uden for færdselslovens område. Ved flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således skulle fastsættes uafhængigt af reglen i færdselslovens § 118 a, stk. 2, hvorimod én eller flere samtidige bøder for overtrædelse af færdselsloven skal medtages fuldt ud ved den samlede bødeberegning. Ved fastsættelsen af den samlede bøde for eksempelvis en overtrædelse af færdselsloven og to overtrædelser af våbenloven skal bøden for overtrædelse af færdselsloven indgå fuldt ud ved den samlede bødeberegning, mens det må afgøres konkret efter principperne om kumulation, om overtrædelserne af våbenloven skal indgå med den fulde takst for hver overtrædelse eller med et mindre beløb. ” | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Er der tale om en overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf, og overtrædelse af anden lovgivning, der medfører frihedsstraf, følger det af færdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt., at der idømmes en bøde for overtrædelse af færdselsloven ved siden af frihedsstraffen.

Det anføres herom i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit ”Færdsel – Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager”, pkt. 5.3.4. :

| | ”Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt., at der skal udmåles en tillægsbøde ved samtidig pådømmelse af en overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf, og en overtrædelse af anden lovgivning end færdselsloven, der medfører frihedsstraf. Reglen medfører, at der eksempelvis som udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde ved samtidig pådømmelse af en overtrædelse af straffeloven, der medfører en kortere frihedsstraf, og en kørsel uden kørekort. Reglen om idømmelse af en bøde ved siden af frihedsstraffen kan i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 4, fraviges, når særlige grunde taler herfor, se pkt. 5.3.5. ” | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

Det anføres endvidere i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit ”Færdsel – Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager”, pkt. 5.3.5. :

| | ”I tilfælde, hvor sammenlægningen af den normale takstmæssige bøde for hver overtrædelse medfører en meget høj bøde, kan denne nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 4. En nedsættelse vil især kunne komme på tale i tilfælde, hvor den sigtedes indtægtsforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, ligesom der kan være behov for at nedsætte en absolut kumuleret bøde, hvis den samlede bøde i sig selv ikke forekommer rimelig. Dette følger af forarbejderne til Lov nr. 475 af 31. maj 2000 (L 262 af 30. marts 2000, de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.). Bortfald af tillægsbøde vil endvidere kunne komme på tale, hvor udgangspunktet om absolut kumulation vil betyde, at der skal idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf. Det skal imidlertid fremhæves, at der som altovervejende hovedregel skal anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en kortere frihedsstraf, forudsættes det, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig påkendelse foreligger en overtrædelse af færdselsloven, der udløser en bødestraf af en vis størrelse. Dette følger af forarbejderne til § 118 a, stk. 4, (L 262 af 30. marts 2000, de specielle bemærkninger til bestemmelsen). ” | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Det forudsættes endvidere i forarbejderne til arbejdsmiljølovgivningen, at bødestraffen ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse skal fastsættes ved en sammenlægning af de normale bøder (absolut kumulation ). Se herom Rigsadvokatmeddelelsens afsnit ”Arbejdsmiljø”, pkt. 5.1.

3.3.2. Flere overtrædelser af militær straffelov

Der er ikke i militær straffelov eller i forarbejderne til denne fastsat retningslinjer for fastsættelsen af den samlede (bøde) straf, når der er tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. Det følger heller ikke af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit ”Overtrædelse af værnepligtsloven mv.”, der er udgangspunkt for bødefastsættelsen for ulovlig udeblivelse efter militær straffelov § 25.

Hvis overtrædelsen består i samtidig påkendelse af flere forhold, finder straffelovens § 88 anvendelse, og der skal således fastsættes en samlet straf for samtlige forhold.

Den samlede bødepåstand ved flere overtrædelser af militær straffelov beror således på en konkret vurdering , hvor bødepåstanden som udgangspunkt bør fastsættes ved modereret kumulation. Spørgsmålet om, hvilken straf der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil fortsat bero på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den enkelte sag.

Efter retspraksis anvendes i almindelighed absolut kumulation ved samtidig udmåling af bøde for flere forhold af udeblivelse efter militær straffelov § 25. Se herom nedenfor afsnit 4.5.2.

3.3.3. Blandede militære og civile straffesager

Det følger af militær retsplejelov § 3, stk. 1, at en sag mod en person, der samtidig retsforfølges for flere forhold , som ikke alle påtales af den militære anklagemyndighed, skal retsforfølges under en militær straffesag. Er den militære og den almindelige anklagemyndighed enige, kan sagen behandles som en almindelig straffesag.

Det er i de specielle bemærkninger til bestemmelsen anført, at

| | ”Bestemmelsen svarer til den gældende og giver mulighed for, at en sag, der omfatter forhold, der hører under både den militære anklagemyndighed og den almindelige anklagemyndighed, efter aftale mellem de to anklagemyndigheder kan behandles samlet af én af dem. Bestemmelsen, der på en smidig måde løser et praktisk spørgsmål, foreslås opretholdt. ” | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Spørgsmålet skal som anført forhandles mellem anklagemyndighederne. Sker dette ikke, og rejser den almindelige anklagemyndighed tiltale i en sag, hvor påtalekompetencen tilkommer den militære anklagemyndighed, følger det af Østre Landsrets dom af 15. september 2010 (Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 67 Ø), at den tiltalte skal frifindes.

Bestemmelsen i militær retsplejelov § 3, stk. 2, åbner mulighed for i en sag, hvor flere personer samtidig skal retsforfølges for et forhold, som ikke for alle sigtedes eller tiltaltes vedkommende hører under den militære anklagemyndighed, at sagen i sin helhed kan behandles enten som militær eller almindelig straffesag, når den militære og den almindelige anklagemyndighed er enige om det.

Bestemmelsen i § 3 indebærer i praksis, at den militære anklagemyndighed som udgangspunkt skal behandle sager, hvor kendskab til forsvaret er af særlig betydning for sagens forberedelse.

Praksis

Østre Landsrets dom af 15. september 2010 (UfR 2011.67 Ø) – T frifundet, da det under hovedforhandlingen viste sig, at påtalekompetencen i sagen tilkom den militære anklagemyndighed.

En overkonstabel T blev standset af politiet, fordi han som fører af en personbil benyttede en håndholdt mobiltelefon under kørslen. T blev endvidere fundet i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 10 cm, der kunne fastlåses i udfoldet position. Kniven var udleveret af forsvaret, og T var på vej fra sin arbejdsplads til sin bopæl. T blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og våbenloven. Efter forklaringerne under hovedforhandlingen blev sagen udsat med henblik på at indhente en udtalelse fra Generalauditøren om, hvorvidt sagen henhørte under den militære straffelov og dermed under den militære anklagemyndighed. I forbindelse med den fortsatte forhandling, hvor færdselsforseelsen blev udskilt og afgjort særskilt, påstod anklagemyndigheden sagen afvist med henblik på sagens fremsendelse til Forsvarets Auditørkorps som rette anklagemyndighed. Byretten afsagde afvisningsdom, som T ankede med påstand som for byretten om frifindelse. Landsretten frifandt T og anførte bl.a., at ændringen i 1992 af retsplejelovens § 908 var begrundet med, at det ikke længere skulle have konsekvenser i form af afvisning eller frifindelse, hvis tiltale blev rejst af én myndighed inden for den civile anklagemyndighed, selv om påtalekompetencen henhørte under en anden myndighed inden for den civile anklagemyndighed. Da ændringen således var begrundet i praktiske hensyn inden for samme anklagemyndighed, fandt landsretten det mest nærliggende at antage, at det ikke havde været hensigten at ændre retstilstanden i de tilfælde, hvor påtalekompetencen henhørte under den militære anklagemyndighed, hvilket førte til, at der i et sådant tilfælde fortsat skete frifindelse.

Østre Landsrets kendelse af 11. oktober 2016 (1. afd. Nr. S-2612-16) – ikke bindende påtalebegrænsning.

Auditøren fremsendte en sag mod en sergent T, der var sigtet for vold mod en officer begået på et værtshus under en fælles bytur, til anklagemyndigheden. Ved en dom af 23. august 2016 fandt byretten, at voldsepisoden, der var rejst tiltale for, fandt sted som følge af et tjenstligt begrundet uvenskab mellem T som befalingsmand og forurettede som officer, således at straffesagen måtte anses for vedrørende parternes tjeneste eller i anledning af deres tjeneste, hvorfor sagen måtte anses for en militær straffesag, jf. militær retsplejelov § 2, stk.1, nr. 2, jf. nr. 1. Da sagen ikke tillige omfattede andre forhold, forelå der ikke en situation som anført i militær retsplejelov § 3, stk. 1. På denne baggrund, og da tiltalen var rejst af den civile anklagemyndighed i stedet for den militære anklagemyndighed, fandt retten at måtte frifinde T, jf. retsplejelovens § 883, stk. 1, nr. 1.

Auditøren rejste herefter tiltale i sagen. Forsvareren nedlagde påstand om afvisning af den militære straffesag. Byretten bestemte ved kendelse af 22. september 2016, at påstanden om afvisning ikke toges til følge, hvilket forsvareren påkærede til Østre Landsret, der ved kendelse af 11. oktober 2016 stadfæstede byrettens afgørelse.

Landsretten udtalte blandt andet:

| | ”Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at dommen af 23. august 2016 ikke angår skyldspørgsmålet i sagen, men alene påtalekompetencen. Rettens frifindelse af T og ikke afvisning af sagen som følge af anklagemyndighedens manglende påtalekompetence er i overensstemmelse med retsplejelovens § 883, stk. 2, jf. UfR 2011.67Ø. Forsvarets Auditørkorps har ikke ved at oversende sagen til anklagemyndigheden foretaget en bindende påtalebegrænsning”. | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Østre Landsrets dom af 14. november 2016 (UfR 2017.777 Ø) – fornøden påtalekompetence.

Auditøren fremsendte en sag mod en sergent T, der var sigtet for overtrædelse af militær straffelovs § 11 ved at have undladt at efterkomme en tjenstlig ordre fra en overordnet om af sikkerhedsmæssige hensyn at aflyse en helikopterflyvning, til den civile anklagemyndighed, der behandlede forhold mod en civil helikopterpilot for overtrædelse af luftfartslovgivningen ved at have ført helikopteren i for lav højde ind over et antal personer, der var forsamlet til et åbent-hus arrangement. T blev i byretten idømt en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af militær straffelov § 11, stk.1, mens piloten blev idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af luftfartslovgivningen.

T ankede dommen til landsretten og nedlagde påstand om frifindelse. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og udtalte blandt andet:

| | ”Efter sin ordlyd og forarbejderne til militær retsplejelov § 3, stk. 2, finder landsretten, at formålet med bestemmelsen er at danne grundlag for en smidig og hensigtsmæssig samlet forfølgning af en sag, der såvel er en militær som en almindelig straffesag. Tiltalen for byretten omhandler i realiteten et samlet begivenhedsforløb, og den militære og almindelige anklagemyndighed er enige om, at sagen i sin helhed kan behandles som en almindelig straffesag. Herefter, og da en samlet forfølgning forestået af den almindelige anklagemyndighed i sagen i øvrigt ikke giver anledning til retsplejemæssige betænkeligheder, finer landsretten, at den almindelige anklagemyndighed har fornøden påtalekompetence i sagen også for så vidt angår tiltalte T”. | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |