Lovguiden Logo
Gældende

CIS nr 9417 af 30/06/2020

Justitsministeriet

Cirkulæreskrivelse om overførelse til Civilstyrelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager om antagelse af beneficerede advokater og autoriserede bobestyrere og bobehandlere

1. Justitsministerens kompetencer

1. Justitsministeren antager efter retsplejelovens § 333, stk. 1, 1. pkt., for hver ret et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i denne lov.

Justitsministeren antager endvidere efter lov for Færøerne om rettens pleje § 336 et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces.

Til at beskikkes som offentlige forsvarere antager justitsministeren endvidere efter retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt., og lov for Færøerne om rettens pleje § 733, stk. 1, 1. pkt., efter overenskomst et passende antal af de til møde for vedkommende ret berettigede advokater eller, om fornødent, andre dertil egnede personer.

Justitsministeren antager endvidere efter retsplejelov for Grønland § 83 et passende antal advokater til at påtage sig beskikkelse i civile sager og kriminalsager.

Justitsministeren autoriserer efter dødsboskiftelovens § 11, stk. 1, for hver retskreds et passende antal advokater til som bobestyrere at forestå behandlingen af dødsboer.

Justitsministeren autoriserer endvidere efter lov om ægtefælleskifte m.v. § 45, stk. 1, for hver retskreds et passende antal advokater til som bobehandlere at forestå behandlingen af ægtefælleskifter m.v.

Detaljer

Relateret indhold