Cirkulære om stop for ulovlige udledninger inden 1. maj 1987 (til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

I. Indsats vedrørende de enkelte udledninger

1. Udledninger fra kommunale rensningsanlæg

En udlovlig spildevandsudledning foreligger,

enten i tilfælde hvor udledningen foregår uden den fornødne tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 18, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 1, der fastslår strafansvar for bl.a. overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1,

eller i tilfælde hvor udledningen ikke overholder fastsatte vilkår for en udledningstilladelse (eller tilslutningstilladelse) efter miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 3, der fastslår strafansvar for bl.a. tilsidesættelse af vilkår knyttet til en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 18,

eller i tilfælde hvor udledningen foregår i strid med forbud eller miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 2, der fastslår strafansvar for den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter bl.a. § 25.

Ulovlige forhold i forbindelse med udledninger fra komunale rensningsanlæg kan skyldes enten drifts- eller kapacitetsproblemer.

Ulovlige forhold i forbindelse med udledninger fra kommunale rensningsanlæg skal være bragt til ophør ved fysisk lovliggørelse snarest og senest 1. maj 1987.

Ulovlige forhold, der skyldes kapacitetsproblemer, hvis løsning forudsætter større bygge- og anlægsarbejder, skal være bragt til ophør snarest og senest med udgangen af 1988.

Det er tilsynsmyndigheden, der i det enkelte tilfælde afgør, om det ulovlige forhold kan bringes til ophør senest 1. maj 1987. Tilsynsmyndighedens frist kan ikke påankes.

Der henvises til Miljøstyrelsens redegørelse af januar 1984 om driftsproblemer i kommunale rensningsanlæg.

2. Virksomheder med særskilt udledning eller udsprøjtning af spildevand

Folketingets dagsorden indebærer, at tilsynsmyndigheden skal gennemgå samtlige særskilte udledninger fra industrivirksomheder m.v. (herunder dambrug), og at der skal gribes inde over for alle virksomheder, der overtræder deres udledningstilladelser, således at ulovlighederne er bragt til ophør snarest og senest den 1. maj 1987.

I de tilfælde, hvor der på grund af utilstrækkelig kontrol ikke er mulighed for at afgøre om kravværdierne overholdes, kan tilsynsmyndigheden enten vælge selv at foretage de for vurderingen fornødne målinger eller at påbyde virksomheden at foretage målingerne. Disse målinger skal som mimimum omfatte BI5, totalt kvælstofindhold og totalt fosforindhold af det udledte spildevand. Målingerne skal i givet fald foretages i så god tid, at de ulovlige udledninger kan bringes til ophør snarest og inden udløbet af fristen 1. maj 1987.

Hvor de ulovlige udledninger skyldes kapacitetsproblemer, hvis løsning forudsætter større byge- og anlægsarbejder, kan tilsynsmyndigheden i det enkelte tilfælde fastsætte en længere frist, dog ikke længere end till udgangen af 1988. Tilsynsmyndighedens frist kan ikke påankes.

Med hensyn til udsprøjtning af spildevand fra industri m.v. forholdes helt som med særskilt udledning af spildevand, idet belastningen pr. ha af udsprøjtningsområderne tillige skal opgøres.

3. Landbrug

3.1. Permamente og lejlighedsvise ulovlige udledninger.

Ulovlige udledninger fra landbrug kan for det første bestå i mere eller mindre permanente udledninger som følge af uheldigt eller ulovligt indrettede stalde, gødningsopbavaringsanlæg og ensilageoplag. Disse udledninger kan stoppes ved et effektivt tilsyn på ejendommene.

Ulovlige udledninger fra landbrug kan for det andet opstå i forbindelse med udbringning af husdyrgødning og ensilage. Tilsynet har ikke reel mulighed for at hindre sådanne udledninger, men der kan gøres en indsats for at motivere landmændene til at skåne vandløbene. Lejlighedsvise ulovlige udledninger skal altid give anledning til politianmeldelse fra den miljømyndighed, som opdager forholdet.

3.2. Nødprocedure i landbrugstilsynet

De kommuner, der har gennemgået deres landbrugsjendomme, behøver ikke anvende den nødprocedure, der anbefales nedenfor. Miljøstyrelsen går ud fra, at de ved gennemgangen har taget de skridt, som er nævnt nedenfor under 3.3.. Det samme gælder for kommuner, som med udgangspunkt i samtlige deres vandløb har fået landbrugsejendomme med udledninger til at stoppe disse.

I det omfang, hvor kommunen ikke har været igennem alle landbrugsejendomme med husdyrhold, anbefaler Miljøstyrelsen, at følgende nødprocedure anvendes:

Der afsættes straks mindst 1 medarbejder til en specialgennemgang af landbrugsejendomme med husdyrhold. Andre miljøopgaver må så udskydes, mens gennemgangen foretages. Tilsynet under nødproceduren koncentreres om opbevaringen af husdyrgødning og ensilage og lignende forhold, som kan give anledning til ulovlige udledninger. Ved at begrænse opgaven på denne måde vil det normalt være muligt at komme gennem 4-5 ejendomme på en arbejdsdag.

3.3. Indgriben under nødproceduren.

Oplagring af ensilage og husdyrgødning kan give anledning til forskellige former for udledninger. Der kan være tale om, at ensilagesagt, møddingvand, gylle eller ajle afledes direkte til et vandløb, herunder grøfter og dræn. Denne form for udledninger er som hovedregel ulovlig, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 17, og kommunen skal, når den bliver bekendt med sådanne udledninger, pålægge landmanden, at de bringes til ophør inden for en meget kort tidsfrist. Det skal i øvrigt bemærkes, at sådanne lovliggørelsespåbud ikke kan påklages til højere instanser. Dog kan udledninger af møddingvand fra anlæg, der var lovlige i 1974 og som ikke siden er ændrede, være lovlige, hvis de ikke forurener vandløbet. Over for sådanne skal der gives påbud som nævnt nedenfor.

Hvor et oplag af gødning eller ensilage giver anledning til uacceptabel forurening af overfladevand eller grundvand, skal der udstedes et påbud, hvorefter forholdet skal bringes i orden inden for en passende tidsfrist. Sådanne påbud kan gives med hjemmel i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, og tidsfristens længde bør fastsættes ud fra, hvor stor en forurening det pågældende forhold giver anledning til. Ved udstedelsen af påbud skal kommunen være opmærksom på miljøbeskyttelseslovens kap. 10 om forvarsel.

De situationer, som skal imødegås efter foregående stykke er sådanne, hvor et oplag af gødning eller ensilage giver anledning til forurening, f.eks. ved at husdyrgødning opbavares i en mødding uden bund, med utilstrækkelig bund eller i en mødding, hvor der ikke er etableret afløb til en opsamlingsbeholder.

Da folketingets dagsorden kræver, at alle ulovlige udledninger skal være bragt til ophør inden 1. maj 1987, skal kommunen inden denne dato have gennemgået alle ejendomme med husdyr og foretaget de nødvendige skridt. Specielt er det vigtigt, at lovliggørelsespåbud vedrørende klart ulovlige udledninger stilles på betids, at disse forhold kan være bragt til ophør inden 1. maj 1987.

I forbindelse med, at tilsynsmyndigheden stiller vilkår om at begænse forurening fra oplag af gødning og ensilage, hvor der ikke er tale om direkte udledning, skal det anbefales, at landmanden gøres opmærksom på de nye regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og på tidspunktet for disses fulde ikrafttræden.

Det kan endvidere anbefales, at landmanden tilskyndes til at søge konsulentbistand med henblik på at få udarbejdet et projekt til opfyldelse af det udstedte påbud.