CIR1H nr 10001 af 12/11/2019
By-, Land- og Kirkeministeriet
Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer
Uddannelsesudgifter
§ 19. For kurser udbudt af AMU ydes tilskud til kost, logi og transport efter regler fastsat for AMU-systemet.
Stk. 2. Menighedsrådet afholder udgifter til deltagerbetaling og eventuelle undervisningsmaterialer samt udgifter, der ikke dækkes af reglerne for AMU-systemet.
Stk. 3. Udgifter for deltagelse i "Samarbejde, kommunikation og faglig etik" afholdes af menighedsrådet.
Stk. 4. Der opkræves ikke deltagergebyr for deltagelse i introduktionskurset.
Stk. 5. For kirkefunktionærer, der ikke tilhører AMU-målgruppen, afholdes udgifterne for deltagelse i uddannelse efter dette cirkulære af menighedsrådet.
Stk. 6. Udgifter for deltagelse i uddannelsen til sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder afholdes af menighedsrådet.
Stk. 7. Udgifter for deltagelse i provstisekretæruddannelsen afholdes af provstiudvalget.