Lovguiden Logo
Gældende

CIR nr 16 af 07/02/1983

Skatteministeriet

Cirkulære om lån til betaling af ejendomsskatter (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).

HVILKE EJENDOMME ER OMFATTET AF ORDNINGEN?

6. Ejendommen skal indeholde en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse, jfr. lovens § 1. Ordningen omfatter således parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder, to- og flerfamiliehuse, stuehuse til landbrugsejendomme, beboelseslejligheder i erhvervsejendomme iøvrigt samt fritidshuse. Som medlemmer af husstanden medregnes ejerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

I tilfælde, hvor en enlig ejer er optaget på plejehjem eller over en længere periode er indlagt på hospital, må kravet om, at ejendommen skal anvendes til beboelse anses for opfyldt, så længe ejeren bevarer boligen i sin ejendom, og fraværet ikke med sikkerhed kan antages at blive af permanent karakter.

At ejendommen fortrinsvis skal anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, vil sige, at der kan ydes lån til betaling af de samlede ejendomsskatter m.v. også i tilfælde, hvor ejeren har udlejet enkelte værelser. Det er imidlertid en forudsætning, at den væsentligste del af ejendommen anvendes af ejeren eller hans husstand, samt at ejendommen fortsat alene anvendes til beboelse. Særligt i relation til fritidshuse er det en forudsætning, at fritidshuset ikke for længere perioder er udlejet eller udlånt til andre end medlemmer af husstanden.

For så vidt angår to- eller flerfamiliehuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lån kun ydes til betaling af ejendomsskatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed, jfr. § 1. I de tilfælde, hvor der i forvejen af vurderingsmyndighederne er foretaget en selvstændig vurdering af boligen, vil denne vurdering kunne lægges til grund ved fordelingen. Foreligger en sådan vurdering ikke, må en erklæring om skatternes og eventuelle afgifters forholdsmæssige fordeling indhentes fra vurderingsmyndighederne, jfr. § 8. Vurderingsrådenes afgørelser kan ankes i overensstemmelse med vurderingslovens ankeregler. Når fordelingen er endeligt fastlagt, vil det i almindelighed kun være nødvendigt at foretage ændringer heri, hvis forholdene ændres. Udgifterne i forbindelse med vurderingsmyndighedernes bistand afholdes af kommunen, jfr. § 8.

Detaljer

Relateret indhold