Lovguiden Logo
Gældende

CIR1H nr 9338 af 17/05/2024

Transportministeriet

Cirkulære om kontrol af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport (Til Færdselsstyrelsen)

Bilag 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/738 af 6. april 2022 om ændring af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej

Præambel og notehenvisninger er udeladt.

I direktiv 2006/1/EF foretages følgende ændringer:

1)I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)Indledningen affattes således: »1. Hver medlemsstat tillader på sit område anvendelse af køretøjer lejet af virksomheder, som er etableret på en anden medlemsstats område, såfremt:«.
ii)Litra a) affattes således:
»a)køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat og, hvis det er relevant, anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 og (EF) nr. 1072/2009.
b)Indledningen i stk. 2 affattes således: »2. Overholdelse af de i stk. 1, litra a)-d), omhandlede betingelser godtgøres ved fremvisning af følgende dokumenter på papir eller i elektronisk form, som skal forefindes i køretøjet:«.
2)Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at virksomheder etableret på deres respektive områder kan anvende udlejningskøretøjer til godstransport ad landevej på samme betingelser som dem, der gælder for anvendelse af køretøjer, der ejes af disse virksomheder, såfremt betingelserne i artikel 2 er opfyldt. 2. Hvis et udlejningskøretøj er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, kan den medlemsstat, hvor vejtransportvirksomheden er etableret:
a) begrænse anvendelsen af udlejningskøretøjet på sit område, forudsat at det tillades, at den samme vejtransportvirksomhed anvender udlejningskøretøjet i mindst to på hinanden følgende måneder i et givet kalenderår; i dette tilfælde kan medlemsstaten kræve, at lejekontrakten ikke løber længere end den frist, der er fastsat af den pågældende medlemsstat
b) kræve, at udlejningskøretøjet registreres i overensstemmelse med dens nationale indregistreringsregler efter mindst 30 dage; i dette tilfælde kan medlemsstaten kræve, at lejekontrakten ikke løber længere end den periode, hvor køretøjerne har været i brug forud for kravet om indregistrering
c) begrænse antallet af udlejningskøretøjer, der kan anvendes af en virksomhed, forudsat at minimumsantallet af tilladte køretøjer er mindst 25 % af godskøretøjerne i den vognpark, som er til rådighed for virksomheden i henhold til artikel 5, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1071/2009 enten den 31. december i det år, der går forud for anvendelsen af udlejningskøretøjet eller den dag, hvor virksomheden begynder at anvende udlejningskøretøjet, hvilket fastsættes af medlemsstaten; hvis en virksomhed har en samlet vognpark, der består af mere end ét men mindre end fire køretøjer, er det tilladt at anvende mindst ét sådant køretøj; minimumsantallet i henhold til dette litra vedrører godskøretøjerne i den vognpark, som er til rådighed for virksomheden på grundlag af de køretøjer, der er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat
d) begrænse anvendelsen af sådanne køretøjer til kørsel for egen regning.«
3)Følgende artikel indsættes:
»Artikel 3a
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at registreringsnummeret på et udlejningskøretøj, der benyttes af en virksomhed, som udfører godstransport ad landevej for fremmed regning, indføres i det nationale elektroniske register, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009. 2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder tæt, yder hinanden hurtig gensidig bistand og giver hinanden alle relevante oplysninger med henblik på at lette gennemførelsen og håndhævelsen af dette direktiv. Hver medlemsstat udpeger med henblik herpå et nationalt kontaktpunkt med ansvar for udveksling af oplysninger med de andre medlemsstater. 3. Den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, foregår gennem det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), som angivet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480. 4. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der gives i henhold til denne artikel, kun anvendes i forbindelse med den eller de sager, der ligger til grund for anmodningen. Enhver behandling af personoplysninger udføres udelukkende med henblik på at overholde dette direktiv og skal overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. 5. Gensidigt administrativt samarbejde og gensidig bistand ydes vederlagsfrit. 6. En anmodning om oplysninger udelukker ikke de kompetente myndigheder fra i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret at træffe foranstaltninger til at undersøge og forebygge påståede overtrædelser af regler, som følger af gennemførelsen af dette direktiv. 7. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af de i denne artikels stk. 1 omhandlede data opfylder kravene til de i artikel 16, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 1071/2009 omhandlede oplysninger som angivet i nævnte forordnings artikel 16, stk. 2, tredje og femte afsnit, og artikel 16, stk. 3 og 4. 8. Senest 14 måneder efter vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt om indførelse af en fælles formel til beregning af risikoklassificering som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger mindstekravene vedrørende de data, der skal indføres i de nationale elektroniske registre for at gøre det muligt at sammenkoble registrene, og fastsætter de funktionaliteter, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder har adgang til disse oplysninger i forbindelse med vejkontroller. Disse mindstekrav og funktionaliteter skal stemme overens med de krav og funktionaliteter, der fastsættes i henhold til artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1071/2009. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. dette direktivs artikel 5b, stk. 2. 9. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til de i stk. 1 omhandlede data i forbindelse med vejkontroller.
4)Følgende artikler indsættes:
»Artikel 5a
Senest den 7. august 2027 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv. Denne rapport skal indeholde oplysninger om anvendelsen af køretøjer lejet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor virksomheden, der lejer køretøjet, er etableret. Rapporten skal lægge særlig vægt på indvirkningen på trafiksikkerheden, på miljøet, på afgiftsindtægter og på håndhævelsen af cabotagereglerne i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, hvorvidt det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger. Artikel 5b 1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
  1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 6. august 2023. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

  1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. april 2022.

R. METSOLA

C. BEAUNE

Detaljer

Relateret indhold