Cirkulære om den kommunale ejendomsbeskatning og den amtskommunale beskatning. (Til samtlige amtmænd og kommunalbestyrelser)

I. Bykommunerne.

A. Grundskyld.

I København og på Frederiksberg samt i købstæderne, de sønderjyske flækker og Marstal handelsplads opkræves grundskyld til kommunen med en af kommunalbestyrelsens fastsat promille af grundværdien efter fradrag for forbedringer, d.v.s. DEN AFGIFTSPLIGTIGE GRUNDVÆRDI, således som den er fastsat ved beregningen af grundskyld til staten, jfr. § 1, stk. 2, i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme sammenholdt med afsnit I. C. og D. i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960).

Den af kommunalbestyrelsen fastsatte GRUNDSKYLDPROMILLE kan ikke være lavere end den promille, hvormed ordinær og ekstraordinær grundskyld tilsammen blev opkrævet i skatteåret 1960-61, jfr. lovens § 2, stk. 1. Promillen kan således i Københavns kommune ikke fastsættes lavere end 25, i Frederiksberg kommune ikke lavere end 26 og i langt de fleste købstadskommuner og flækker ikke lavere end 24-16. I Marstal handelsplads, hvor der tillige opkræves amtskommunal grundskyld, kan den kommunale grundskyldpromille ikke være mindre end 6.

Grundskyldpromillen fastsættes som gældende indtil videre eller for et af kommunalbestyrelsen fastsat åremål eller for et enkelt skatteår. Er promillen fastsat for et bestemt åremål, er kommunalbestyrelsen dog ikke afskåret fra inden periodens udløb at ændre promillen med virkning for det eller de kommende skatteår.

Beslutning om fastsættelse af ny grundskyldpromille skal træffes af kommunalbestyrelsen ved to behandlinger med mindst 14 dages mellemrum, jfr. lovens § 2, stk. 2, 1. punktum. Såfremt den nye promille skal have virkning for det kommende skatteår, skal begge behandlinger ligge forud for den 1. april i det kommende skatteår, jfr. lovens § 2, stk. 2, 2. punktum.

Med hensyn til bestemmelserne om fritagelse for grundskyld henvises til afsnit IV.A.

B. Ejendomsskyld.

1. Grundlaget for ejendomsskyldens beregning.

A. DE ÆLDRE REGLER.

Med virkning fra skatteåret 1957-58 blev den kommunale ejendomsskyld i København og på Frederiksberg samt i købstæderne, de sønderjyske flækker og Marstal handelsplads FIKSERET til de beløb, der blev opkrævet som kommunal ejendomsskyld i skatteåret 1956-57, jfr. afsnit I i lov nr. 31 af 15. februar 1957. Ejendomsskylden blev for dette skatteår beregnet på grundlag af forskelsværdien (d. v. s. ejendomsværdien - grundværdien) ved den seneste vurdering forud for 11. almindelige vurdering. Forinden ejendomsskyldens beregning blev forskelsværdien nedsat med et af kommunalbestyrelsen fastsat ensartet fradrag på mindst 12 000 kr. og højst 21 000 kr. pr. ejendom samt med et fradrag pr. lejlighed udover een på 2 000 kr.

Den fikserede ejendomsskyld skulle reguleres i følgende tilfælde:

1. Ved ÆNDRING AF DEN ANSÆTTELSE, der blev lagt til grund ved ejendomsskyldens beregning for skatteåret 1956-57, jfr. § 2, stk. 4, i lov nr. 31 af 15. februar 1957, blev den fikserede ejendomsskyld ændret tilsvarende.

2. Såfremt forskelsværdien for en ejendom ved 11. almindelige vurdering eller en senere vurdering blev mindre end 5 procent af grundværdien, BORTFALDT ejendomsskylden til kommunen, jfr. § 3 i loven af 15. februar 1957 sammenholdt med § 75 i statsejendomsskatteloven.

3. Ved NEDSÆTTELSE AF EJENDOMSSKYLDEN TIL STATEN i medfør af §§ 3 og 4 i lov nr. 30 af 15. februar 1957 om fiksering af ejendomsskyld til staten (hvilke bestemmelser nu er afløst af §§ 76 og 77 i statsejendomsskatteloven, jfr. nedenfor afsnit b. 3.) blev den kommunale ejendomsskyld nedsat tilsvarende, jfr. § 3 i lov nr. 31 af 15. februar 1957.

4. Ved UDSTYKNING blev ejendomsskylden til kommunen fordelt på de enkelte lodder efter forholdet mellem de enkelte lodders andel i forskelsværdien ved den sidst foretagne vurdering af den samlede ejendom, jfr. § 3 i lov nr. 31 af 15. februar 1957, jfr. nr § 78 i statsejendomsskatteloven.

I henhold til lov nr. 357 af 27. december 1958 blev der fra og med skatteåret 1959-60 tillige opkrævet EKSTRAORDINÆR EJENDOMSSKYLD i bykommunerne.

B. DE NYE REGLER.

Ved den nye lov af 18. februar 1961 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er den hidtidige fiksering af fast ejendomme er den hidtidige fiksering af den kommunale ejendomsskyld på skattebeløb helt forladt, og den samlede kommunale ejendomsskyld beregnes fra og med skatteåret 1961-62 - på samme måde som hidtil alene den ekstraordinære ejendomsskyld - på grundlag af den fikserede skattepligtige forskelsværdi for den enkelte ejendom (»FIKSERINGSVÆRDIEN«), jfr. lovens kapitel II.A.

Fikseringsværdien for en ejdendom er normalt den fikserede skattepligtige forskelsværdi, der lå til grund for beregningen af den ekstraordinære ejendomsskyld for skatteåret 1960-61 (d. v. s. normalt den skattepligtige forskelsværdi for skatteåret 1956-57) jfr. lovens § 11, stk. 1. Såfremt den kommunale ejendomsskyld er reguleret, udfindes fikseringsværdien ved at multiplicere den regulerede ejendomsskyld (inclusive den ekstraordinære ejendomsskyld) med 1000 og dividere resultatet med summen af den for skatteåret 1956-57 gældende ejendomsskyldpromille (inclusive tillægspromillen) og den ekstraordinære ejendomsskyldpromille (14).

For EJENDOMME, der i skatteåret 1960-61 var helt eller delvist fritaget for fikseret kommunal ejendomsskyld, udgør fikseringsværdien det beløb, hvoraf den fikserede kommunale ejendomsskyld og ekstraordinære ejendomsskyld ville have været beregnet for skatteåret 1960-61, såfremt ejendommen ikke havde været fritaget, jfr. lovens § 11, stk. 2. Selvom en ejendom efter bestemmelserne i §§ 20 og 21, jfr. nærmere herom i cirkulærets afsnit IV.B., er HELT fritaget for at svare ejendomsskyld til kommunen, vil det være formålstjenligt (f.eks. med henblik på et senere bortfald af fritagelsen) at foretage en opgørelse af fikseringsværdien for den pågældende ejendom, således at denne værdi føres a jour med eventuelle fremtidige reguleringer.

I de tilfælde, hvor der hidtil skulle ske regulering af den fikserede kommunale ejendomsskyld, skal der også nu foretages REGULERING AF FIKSERINGSVÆRDIEN.

1. Ved ÆNDRING AF DEN ANSÆTTELSE, DER LIGGER TIL GRUND FOR FIKSERINGSVÆRDIEN, d. v. s. den for skatteåret 1956-57 gældende ansættelse, skal der ske en tilsvarende regulering af fikseringsværdien, jfr. lovens § 11, stk. 3.

2. Dersom FORSKELSVÆRDIEN for en ejendom ved en senere vurdering bliver MINDRE END 5 PROCENT AF GRUNDVÆRDIEN, nedsættes fikseringsværdien endeligt til 0 (lovens § 11, stk. 4, jfr. § 75 i statsejendomsskatteloven).

3. Såfremt EJENDOMSSKYLDEN TIL STATEN NEDSÆTTES i medfør af bestemmelserne i §§ 76 og 77 i statsejendomsskatteloven, skal der ske en tilsvarende regulering af fiskseringsværdien, jfr. § 11, stk. 4, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

4. Ved UDSTYKNINGER skal vurderingsrådet foretage en særskilt ansættelse, jfr. § 78 i statsejendomsskatteloven. Ifølge § 11, stk. 4, i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fordeles fikseringsværdien ved udstykning på samme måde som ejendomsskylden til staten.

2. Ejendomsskyldpromillen.

Ved lovens § 21, stk. 3, opretholdes de i byggestøttelovgivningen indeholdte regler om fritagelse for kommunal ejendomsskyld af nyere beboelsesejendomme m.v. samt reglerne om opkrævning af ejendomsskyld med lavere promiller af visse ejendomme i § 5, stk. 3, i lov nr. 31 af 15. februar 1957, jfr. § 1, stk. 2, i lov nr. 166 af 24. maj 1955, samt § 5 i lov nr. 357 af 27. december 1958.

Ifølge § 1, STK. 2, I LOV AF 24, MAJ 1955 OM FORØGELSE AF DEN KOMMUNALE EJENDOMSBESKATNING I KØBSTÆDER M.V. skulle den ved loven i købstederne og de sønderjyske flækker indførte TILLÆGSEJENDOMSSKYLD opkræves af visse ejendomme fritaget i henhold til byggestøttelovgivningen. Disse særregler blev opretholdt ved fikseringen af den kommunale ejendomsskyld i bykommunerne, jfr. § 5, stk. 3. i lov nr. 31 af 15. februar 1957.

For den EKSTRAORDINÆRE EJENDOMSSKYLD til kommunen blev der indført tilsvarende regler ved § 5 I LOVEN AF 27. DECEMBER 1958.

EKSEMPER 1:

I en købstadskommune, hvor den ordinære ejendomsskyldpromille i skatteåret 1956-57 var 4,5, opkræves ejendomsskyld herefter med følgende promiller:

Kategori	Ordinær Promille 1956-57 (1)	Tillægspromille (2)	Ekstraordinær promille (3)	De gældende promiller (I alt kol. 1-3) (4)
a. For de under 1) nævnte ejendomme....	4,5	4,5	14,0	23,0
b. For de under 2) nævnte ejendomme....	0	4,5	14,0	18,5
c. For de under 3) nævnte ejendomme....	0	3,0	8,0	11,0

Fra og med det efter den almindelige vurdering pr. 1. september 1964 og hver senere almindelige vurdering følgende skatteår nedsættes ejendomsskyldpromillen med 1/7 af den for skatteåret 1961-62 gældende promille, jfr. lovens § 10, stk. 2.

3. SÆRREGEL FOR VISSE SMÅEJENDOMME.

Ifølge § 10, stk. 1, 2. punktum, skal der ikke svares kommunal ejendomsskyld af ejendomme med en fikseringsværdi på under 7 150 kr.