Cirkulære om begravelse og ligbrænding. (Til biskopperne, amtmændene og Københavns magistrat).

V. Jordfæstelse og ligbrænding.

Ved henvendelse til kirkegårdens eller krematoriets bestyrelse om jordfæstelse af kister eller foretagelse af ligbrænding skal ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 1, begravelsesmyndighedens attest fremlægges. Efter endt brug arkiveres attesten.

Som noget nyt er der ved lovens § 9, stk. 2, tilvejebragt hjemmel for, at spørgsmålet om valg af gravsted kan forelægges skifteretten til afgørelse i tilfælde af uenighed mellem de efterladte. Skifterettens afgørelse er endelig, jfr. lovens § 9, stk. 3.

Angående udførelse af ligbrænding henvises til et andet cirkulære af dags dato til krematoriebestyrelserne.

Med hensyn til jordfæstelse og anden anbringelse af kister og askeurner gælder følgende bestemmelser:

1. Jordfæstelse af kister og askeurner.

Jordfæstelse af kister og askeurner skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeriet godkendte begravelsespladser, jfr. lovens §§ 2, stk. 1, og 3, stk. 2, 1. pkt. Brug af urne kan dog undlades, således at asken blandes direkte med jorden.

Undtagelsesvis kan der af kirkeministeriet meddeles tilladelse til jordfæstelse af urner uden for godkendte begravelsespladser, jfr. lovens § 3, stk. 2, 1. pkt. Tilladelse til nedsættelse af en urne på en privat ejendom vil i overensstemmelse med hidtidig praksis bl.a. blive betinget af, at der ikke på stedet, hvor urnen nedsættes, anbringes sten, mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.

Tilladelse til anlæggelse af private begravelsespladser til nedsættelse af kister og askeurner vil - ligeledes i overensstemmelse med hidtidig praksis - kun kunne forventes givet aldeles undtagelsesvis, når særlig stærke grunde taler derfor, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 30. april 1949. Sådanne tilladelser, der hidtil er meddelt ved kgl. bevilling, udfærdiget ad mandatum gennem kirkeministeriet, meddeles fremtidig af kirkeministeren, jfr. lovens § 16, stk. 3.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke længere skal gives meddelelse til krematorierne om nedsættelse af urner på kirkegårde.

2. Anden anbringelse af kister og askeurner.

Kister kan kun anbringes i gravkamre på kirkegårde og andre begravelsespladser, såfremt dette er tilladt efter bestemmelserne i kirkegårdens eller begravelsespladsens vedtægt og ikke er i strid med den stedlige sundhedsvedtægt eller andre bestemmelser. Med hensyn til indretning og benyttelse af gravkamre gælder i øvrigt forskrifterne i kirke- og undervisningsministeriets cirkulære af 15. maj 1914, der er opretholdt ved § 41 i kgl. anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.

Gravsætning af kister i kirker eller dertil hørende gravkapeller eller krypter kan ifølge lovens § 2, stk. 2, kun finde sted, såfremt der fra tidligere tid foreligger særlig hjemmel herfor, eller der under særlige omstændigheder meddeles tilladelse hertil af kirkeministeriet.

Urner, der ikke ønskes jordfæstet, kan som hidtil anbringes i dertil særligt indrettede rum (kolumbarier), jfr. lovens § 3, stk. 2, 1 1. pkt. Tilladelse til indretning af kolumbarier meddeles fremtidig af kirkeministeriet. De af justitsministeriet tidligere meddelte tilladelser forbliver i kraft. Endvidere kan urner anbringes i gravkamre på kirkegårde, hvor dette er hjemlet i kirkegårdsvedtægten eller tillades af kirkegårdsbestyrelsen.

Ønskes der forholdt med asken på anden sømmelig måde, kan der af kirkeministeriet meddeles tilladelse hertil, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde, jfr. lovens § 3, stk. 2, 2. pkt.