CIR nr 60223 af 08/12/1983
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)
Kapitel 2 – Bekendtgørelsens område
Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelsen af slagger og flyveaske fra forbrænding af affald og kul i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jfr. bekendtgørelsens § 1. De bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, berøres dog ikke af bekendtgørelsens bestemmelser, jfr. nedenfor kapitel 5.
I bekendtgørelsens § 2 defineres de restprodukter fra kul- og affaldsforbrænding, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det bemærkes, at blandinger af slagger og flyveaske og flyveaske og slagger, der er dannet i forbindelse med støttefyring eller optænding med olieprodukter, er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.