CIR1H nr 9869 af 27/08/2025
Finansministeriet
Cirkulære om aftale for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)
§ 3. Pension for tjenestemandsansatte ledere og lærere
Ledere og lærere er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. bilag 2.
Stk.2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning.
Stk. 3. Der kan som supplement lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2. I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag, jf. § 3, stk. 4, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinforløb. Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende. Med virkning fra den 1. april 2025 udgør pensionsbidraget 18,4 pct. af det overskydende.
Stk. 4. For tjenestemandsansatte ledere og lærere udgør pensionsbidraget 17,3 pct. af tillægget. Med virkning fra den 1. april 2025 udgør pensionsbidraget 18,4 pct. for tjenestemandsansatte ledere og lærere
Stk. 5. For tjenestemandsansatte ledere og lærere indbetales pensionsbidraget i pensionskasser som anført i bilag 1a.
Stk. 6. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 7. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 4. februar 2015 om pensionsbidrag af visse faste tillæg (Modst. nr. 003-15).