CER-loven § 17

Det var i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EPCIP-direktivet) ikke reguleret, hvordan overtrædelser af nationale regler, der var udstedt i medfør af EPCIP-direktivet, skulle sanktioneres.

Det følger af den foreslåede stk. 1, at med bøde straffes den, der; 1) overtræder § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, 2 eller 3, 2. pkt., § 6, stk. 1 eller 2, § 7, § 8, stk. 1, 3 eller 4 eller § 16, 2) undlader at efterkomme krav efter § 3, stk. 4, eller § 14, stk. 1, nr. 2-5, eller stk. 3, 3) undlader at efterkomme påbud efter § 15, og 4) hindrer den kompetente myndighed i at føre tilsyn efter § 14, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Det foreslåede vil for det første indebære, at der efter stk. 1, nr. 1, kan straffes for ikke at underrette den relevante kompetente myndighed, såfremt den kritiske enhed leverer væsentlige tjenester til eller i seks eller flere EU-medlemsstater jf. § 4, stk. 2.

Den kritiske enhed vil for det andet efter stk. 1, nr. 1, kunne straffes for ikke at foretage en risikovurdering med henblik på at vurdere alle relevante risici, der kan forstyrre leveringen af deres væsentlige tjenester, jf. § 5, stk. 1, ligesom den kritiske enhed efter stk. 1. nr. 1, vil kunne straffes for ikke at have inddraget de i § 5, stk. 2 nævnte hensyn ved udarbejdelsen af risikovurderingen, jf. § 5, stk. 2 og den kritiske enhed vil endvidere efter stk. 1, nr. 1, kunne straffes for ikke at opdatere risikovurderingen, når det er nødvendigt, og mindst hvert fjerde år, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslåede vil for det tredje indebære, at den kritiske enhed der undlader at træffe passende og forholdsmæssige tekniske, sikkerhedsmæssige og organisatoriske foranstaltninger for at sikre enhedernes modstandsdygtighed, kan straffes efter stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1. Det samme vil være tilfældet, hvis den kritiske enhed ikke har og anvender en plan for modstandsdygtighed, jf. § 6, stk. 2.

Der vil som det fjerde tillige kunne straffes efter stk. 1, nr. 1, hvis den kritiske enhed ikke udpeger en kontaktperson og dennes relevante kontaktoplysninger meddeles til den kompetente myndighed samt hvis den kritiske enhed ikke underretter den kompetente myndighed om ændringer i kontaktoplysningerne, jf. § 7.

Der vil for det femte kunne straffes efter stk. 1, nr. 1, hvis ikke der til den relevante kompetente myndighed underrettes om hændelser, der i betydelig grad eller har potentiale til i betydelig grad at forstyrre leveringen af enhedens væsentlige tjenester, jf. § 8, stk. 1.

Det foreslåede vil for det sjette indebære, at den kritiske enhed vil kunne straffes efter stk. 1, nr. 1, hvis underretningen efter § 8, stk. 1, ikke indeholder alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan forstå hændelsens art, årsag og mulige konsekvenser, herunder alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for at fastslå hændelsens eventuelle grænseoverskridende indvirkning, jf. § 8, stk. 3.

Det foreslåede vil for det syvende indebære, at der efter stk. 1, nr. 1, kan straffes for ikke uden unødigt ophold og, med mindre det operationelt ikke er muligt, senest 24 timer efter, at den kritiske enhed er blevet opmærksom på hændelsen, foretager underretning. Det vil endvidere kunne straffes, hvis den kritiske enhed ikke på anmodning fra den kompetente myndighed sender en detaljeret rapport til den kompetente myndighed senest én måned efter hændelsen, jf. § 8, stk. 4.

Det foreslåede vil for det ottende indebære, at kritiske enheder af særlig europæisk karakter efter stk. 1, nr. 1, vil kunne straffes hvis denne ikke giver rådgivende EU-delegationer adgang til oplysninger, systemer og faciliteter, der vedrører levering af deres væsentlige tjenester, og som er nødvendige for at gennemføre den pågældende rådgivende aktivitet, jf. § 16.

Den foreslåede § 1, nr. 2, vil for det første indebære, at den kritiske enhed kan straffes, hvis enheden undlader at fremlægge materiale og oplysninger til vedkommende minister, der er nødvendige for stillingtagen til, hvorvidt denne skal identificeres som kritisk, jf. § 3, stk. 4.

Det foreslåede vil for det andet indebære, at en kritisk enhed efter stk. 1, nr. 2, kan straffes for at forhindre den kompetente myndighed i at udføre tilsyn efter § 14, stk. 1, nr. 2-5.

Det foreslåede vil for det tredje indebære, at den kritiske enhed efter stk. 1, nr. 2, kan straffes for at undlade at efterkomme den kompetente myndigheds krav til, hvordan og i hvilken form oplysningerne og materialet nævnt i stk. 1, nr. 3-5, skal afgives, jf. § 14, stk. 3.

Det foreslåede vil for det fjerde indebære, at den kritiske enhed efter stk. 1, nr. 3, kan straffes for at undlade at efterkomme påbud fra den kompetente myndighed om at træffe nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe en konstateret overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven, jf. § 15.

Det foreslåede vil for det femte indebære, at den kritiske enhed efter stk. 1, nr. 4, kan straffes for ikke, mod behørig legitimation og med det formål at foretage inspektioner på stedet af den kritiske infrastruktur og de lokaler, som den kritiske enhed anvender til at levere sine væsentlige tjenester, at give den kompetente myndighed adgang, jf. § 14, stk. 1, nr. 1. Den kritiske enhed kan endvidere efter stk. 1, nr. 4, straffes for at hindre at der foretages audit af denne og at resultaterne heraf stilles til rådighed for den kompetente myndighed, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 22, 1. og 2. pkt., i CER-direktivet, hvoraf følger, at medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Den fastsatte bøde skal i overensstemmelse med CER-direktivets artikel 22, 2. pkt., være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det bemærkes, at manglende efterlevelse af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes efter både § 17, stk. 1, nr. 2 og 4. Baggrunden er, at de kompetente myndigheder efter den pågældende bestemmelse enten kan stille krav om, at enhederne foretager en audit, eller selv kan foretage en audit hos de berørte enheder. En enhed vil således efter omstændighederne kunne straffes for at undlade at efterkomme et krav fra en kompetent myndighed efter nr. 2, eller for at hindre de kompetente myndigheder i at føre tilsyn efter nr. 4.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar for overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at der i regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven.

Med bestemmelsen bemyndiges vedkommende minister til at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, som udfærdiges i medfør af § 3, stk. 6, § 5, stk. 4, § 6, stk. 3, § 8, stk. 7, § 9 og § 12.