CAP-loven § 37

Til nr. 1-3

Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Miljø- og fødevareministeren kunne endvidere efter husdyrbruglovens § 69, stk. 2, fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lign.

Endeligt kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyrbruglovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1.

Husdyrbruglovens § 69 blev nyaffattet ved § 1, nr. 66, i nr. lov 204 af 28. februar 2017, jf. jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyrbruglovens § 69 a fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kunne vedrøre strafbare forhold på lovens område og kunne være med navns nævnelse.

Husdyrbruglovens § 69 a blev indsat ved § 2, nr. 17, i lov nr. 446 af 23. maj 2012, jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat. § 69 a, 1. pkt., er efterfølgende blevet tilpasset ved § 1, nr. 67, i lov nr. 204 af 28. februar 2017, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 1, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at ressortansvaret for reguleringen i husdyrbrugloven er delt mellem ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren, jf. bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Bemyndigelserne i husdyrbruglovens §§ 69 og 69 a kan anvendes af hver minister inden for den pågældende ministers ressortområde.

Det fremgår endvidere, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens § 69, stk. 1 og 2, inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område er udnyttet til at fastsætte regler om, at ansøgning om Landbrugsstyrelsens tilladelse til at udbringe op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 14, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Det fremgår, at inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område foregår den digitale kommunikation både til og fra myndigheder og virksomheder.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev husdyrbruglovens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at bestemmelserne alene finder anvendelse inden for Miljøministeriets ressortområde. Ændringen er en konsekvens af den samtidige indsættelse af husdyrbruglovens § 69 b, jf. bemærkningerne nedenfor til § 37, nr. 4.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbruglovens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til lovforslag nr. L 88, jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat, s. 61, og lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat, s. 163-165.

Til nr. 4

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev der indsat en ny bemyndigelse i husdyrbruglovens § 69 b, som kan udnyttes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation om forhold omfattet af husdyrbrugloven, der henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar 2023 bemyndiget i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 107, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, afviger fra bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69, stk. 1, og er indsat for at sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens administrationsområde.

Det fremgår, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugsstyrelsen og muligheden for at gøre kommunikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast selv.

Med ændringen tilvejebringes der på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område en bemyndigelse, der både omfatter skriftlig kommunikation til og fra ministeriet.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den nye bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed.

Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det fremgår, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden.

Herudover fremgår det, at regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sagsbehandling og digital kommunikation. Ministeren vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder.

Det fremgår, at det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for husdyrbruglovens område, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Videre fremgår det, at bemyndigelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt.

Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentlige myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommunikation om alle forhold, der er omfattet af husdyrbrugloven eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov, som henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde.

Herudover fremgår det, at regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget.

Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.

Videre fremgår det, at de sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til husdyrbrugloven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve op til lovgivningens krav.

Det fremgår, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Det fremgår endvidere, at der ligeledes i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar 2023 i husdyrbruglovens § 69 b bemyndiget i stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

Det fremgår, at der også vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Videre fremgår det, at det i første omgang er hensigten at udnytte bemyndigelserne i § 69 b, stk. 1 og 2, til at fastsætte regler om, at Landbrugsstyrelsens tilladelser til tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal meddeles jordbrugsvirksomhederne i Tast selv.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Det fremgår, at bestemmelsen vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt.

Herudover fremgår det, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 109, at bestemmelsen fraviger underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er underskrevet.

Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 109, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.

Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

Endelig fremgår det, at det desuden forventes, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbruglovens § 69 b af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr. L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106 f.