CAP-loven § 36

Til nr. 1

Indtil den 1. januar 2023 fik en virksomhed efter gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke havde opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 102, at bestemmelsen drejer sig om situationer, hvor virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig ordning som led i den målrettede regulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for ordningen. Disse får efter bestemmelsen reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 102, at baggrunden for ændringen er, at den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, der hidtil var fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistriktsfonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvensændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår, at ændringen vil medføre, at hvis en virksomhed ikke opfylder betingelserne i en tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler, som er etableret med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., så vil virksomheden få reduceret sin kvælstofkvote.

Endelig fremgår det, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 62, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12.

Til nr. 2

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fastsætte regler om, at en virksomhed fik reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden havde valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 17, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 103, at baggrunden for ændringen er, at den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, der hidtil er blevet fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistriktsfonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvensændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår, at ændringen vil medføre, at der med hjemmel i bemyndigelsen også kan fastsættes regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 166-167, og bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 62, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12.

Til nr. 3

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 48, stk. 1, fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kunne herunder fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om, at registrering i Register for Gødningsregnskab skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1144 af 14. juli 2022 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023 (gødskningsbekendtgørelsen), og til at fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen skal indberettes digitalt via Tast selv, jf. § 10, stk. 4, i gødskningsbekendtgørelsen. Der er også med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at gødningsregnskaber skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 12.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 48, stk. 1, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 103, at ændringen indebærer en justering af ordlyden i forhold til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 1, således at denne ensrettes med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens administrationsområde.

Det fremgår, at formålet med ændringen er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugsstyrelsen og muligheden for at gøre kommunikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder eller borgere mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast-selv, herunder i forhold til regulering med snitflader til den fælles landbrugspolitik.

Med ændringen tydeliggøres det i bestemmelsens ordlyd, at bemyndigelsen omfatter skriftlig kommunikation både til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den ændrede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed.

Den ændrede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 104, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden.

Det fremgår, at regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sagsbehandling og digital kommunikation. Ministeren vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder.

Videre fremgår det, at det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for gødskningslovens område, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Herudover fremgår det, at en stor del af kommunikationen i forbindelse med landbrugernes indberetninger til Landbrugsstyrelsen allerede er digitaliseret i medfør af den hidtil gældende bestemmelse om digital kommunikation. Der er således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som borgere og virksomheder i dag kommunikerer til ministeriet på. Med ændringen skabes samtidig klar hjemmel til, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation fra myndighed til virksomhed og borger og mellem myndigheder. Bemyndigelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt.

Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentlige myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommunikation om alle forhold, der er omfattet af gødskningsloven eller regler, der fastsættes i medfør heraf.

Videre fremgår det, at regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af gødskningsloven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget.

Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.

Herudover fremgår det, at de sanktioner, der hidtil har været knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til gødskningsloven.

Det fremgår, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve op til lovgivningens krav.

Videre fremgår det, at det er hensigten, at bemyndigelsen også vil blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende.

Herudover fremgår det, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af gødskningsloven eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at der ligeledes i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse.

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren efter gødskningslovens § 48, stk. 2, fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 48, stk. 2, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at den ændrede bestemmelse med små sproglige justeringer viderefører den tilsvarende bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 2.

Det fremgår, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

Videre fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Der fremgår, at det er hensigten, at kommunikation inden for gødskningslovens område i vidt omfang vil skulle finde sted gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv”, men der kan også blive tale om at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved brug af andre portalløsninger.

Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af gødskningslovens § 48, stk. 3, at en digital meddelelse blev anset for at være kommet frem, når den var tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 48, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar 2023, således at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 3.

Det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt.

Det fremgår, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nyt stk. 4, hvoraf det følger, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at bestemmelsen fraviger underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er underskrevet.

Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder, på tilsvarende vis kan undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nyt stk. 5, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.

Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

Videre fremgår det, at det desuden forventes, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at gødskningslovens § 48 af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 212-215.