CAP-loven § 31

Til nr. 1

Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau).

Indtil den 1. januar 2023 fulgte det dog af klagenævnslovens § 19, at der uanset § 18, stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr for klager i følgende sager:

1. Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40.

2. Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

3. Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4. Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5. Klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

6. Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed.

7. Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

8. Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

9. Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v.

Afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, har siden 2019 kunnet påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1. Klagenævnslovens § 19 indeholder ikke en gebyrundtagelse for så vidt angår klage over disse afgørelser.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævnslovens § 19, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2023 ændret således, at der ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevareområdet, landbrugsområdet og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89 og § 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 99, at ændringen indebærer, at der ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser i medfør af de nævnte love.

Det fremgår videre, at med forslaget udgår af ordensmæssige grunde en række henvisninger i bestemmelsen til love, som er blevet ophævet siden klagenævnslovens ikrafttrædelse, og hvor der ikke længere er behov for gebyrundtagelsen i § 19, men som ved en fejl ikke er medtaget i forbindelse med forslagene til ophævelse af de pågældende love. Det gælder henvisningerne til love nævnt i klagenævnslovens §§ 52-55 og § 93, som er ophævet ved §§ 7-10 og 12 i lov nr. 1551 af 18. december 2018 om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets områder. Herudover gælder det også de love, der er nævnt i klagenævnslovens §§ 84 og 86, og som er ophævet ved § 26, stk. 2 og 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævnslovens § 19 endvidere med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nr. 10, der inkluderer klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 99, at det følger af lovforslagets § 27, at afgørelser truffet efter loven eller regler udstedt i medfør heraf eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger, hvis ikke andet er fastsat i regler udstedt i medfør af loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det fremgår videre, at bestemmelsen indebærer en videreførelse af gebyrundtagelsen i forbindelse med klage for så vidt angår de sagskategorier, der i dag er undtaget gebyrbetaling i medfør af klagenævnslovens § 19, nr. 5, jf. §§ 49, 74 og 78, som fremover vil blive reguleret i medfør af dette lovforslag med hensyn til kommende programperioder under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Herudover fremgår det, at bestemmelsen indebærer en udvidelse af gebyrundtagelsen i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 for så vidt angår klager over afgørelser om tilskud til skov efter tilskudsordninger i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022, da sådanne afgørelser på nuværende tidspunkt træffes efter regler fastsat i medfør af skovloven.

Endelig fremgår det, at klager over afgørelser om tilskud til skov omfattet af lov nr. 1590 af 28. december 2022 fra den 1. januar 2023 således også undtages fra gebyrbetaling i lighed med gebyrundtagelsen for så vidt angår de øvrige ordninger inden for lovens anvendelsesområde. Det bemærkes, at såfremt der fastsættes regler om støtteordninger i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022 i medfør af skovloven, vil klager over afgørelser efter disse regler derfor ikke være omfattet af gebyrundtagelsen i klagenævnslovens § 19, nr. 5.

Det foreslås, at retstilstanden, som blev etableret den 1. januar 2023 videreføres, og at bestemmelsen i klagenævnslovens § 19 af lovtekniske årsager nyaffattes således, at der uanset klagenævnslovens § 18, stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr for klager i følgende sager:

1)	Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40.
2)	Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttelseslovens § 58.
3)	Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4)	Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5)	Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven.
6)	Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter
	a)
	b)
	c)
	d)
	e)
	f)
	g)
	h)
	i)
	j)
	k)
	l)
	m)
	n)
	o)
	p)
	q)
	r)
	s)
	t)
	u)
	v)
	w)
	x)
	y)
	z)
	æ)
	ø)
	å)
7)	Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed.
8)	Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
9)	Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.