CAP-loven § 24

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Ministeren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 1, videreføres uændret.

Det foreslås således i stk. 1, at henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter deres beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de beføjelser, som ministrene har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, og skovlovens §§ 43, stk. 1, og 61. Det foreslås herudover fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Som hovedregel vil den foreslåede bemyndigelse ikke blive udnyttet til at fravige to-instansprincippet, men tager derimod sigte på at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.

Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk behandling.

Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen af klager. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Modellen indebærer, at myndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sagsgang.

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Ministeren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, videreføres uændret.

Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelser i henholdsvis § 22, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 11, stk. 2, i landdistriktsfondsloven, § 43 og § 61 i skovloven. Det foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at skabe grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster ved f.eks. etablering af servicefællesskaber på tværs af institutioner og myndigheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministrene få mulighed for at delegere administrationen eller dele af administrationen til andre statslige myndigheder eller institutioner. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige myndigheder helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne placeres hos en sådan anden myndighed eller institution. På tilsvarende vis vil der kunne fastsættes regler om, at andre offentlige myndigheder deltager i eksempelvis opgaver vedrørende prioritering mellem ansøgninger om støtte til landdistriktsudvikling.

Ministrene vil i forbindelse med henlæggelse af opgaverne kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser på tilsvarende måde som beskrevet i bemærkningerne til stk. 1.

Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fravige princippet om, at der kan klages til den overordnede myndighed, men derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.

Dog er der i dag afskåret klageadgang til anden instans for de afgørelser, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen træffer vedrørende de klima-lavbundsprojekter, som der vil kunne fastsættes regler om i lovforslagets §§ 3 og 7. Dette vil kunne videreføres efter den foreslåede bestemmelse. Derudover er det ikke hensigten, at rekurs til anden instans vil blive afskåret for andre områder, medmindre det konkret vurderes at være nødvendigt og vil være retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt.

Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk sagsbehandling.

Ministrene vil bevare deres beføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende minister. Ministrene vil dermed også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter, som fremover vil blive reguleret i regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 3 og 7, til henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at afgørelser truffet af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen efter regler fastsat i medfør af de foreslåede §§ 3 og 7 om klima-lavbundsprojekter, som hidtil ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse til at henlægge visse beføjelser i medfør af lovforslaget til andre ministerier. Der er f.eks. forordninger vedtaget i medfør af TEUF artikel 43, som omhandler spørgsmål, som i henhold til gældende dansk ressortfordeling henhører under andre ministres ressort. Dette gælder bl.a. nogle af de varer, der er opført som landbrugsvarer i bilag I til TEUF, samt varer uden for bilag I ved hvis fremstilling, der er anvendt landbrugsvarer. Der vil være foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions forordninger angående disse varer, som vil blive gennemført af Skatteministeriet. Som følge heraf har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indgået kontrolrammer med toldmyndighederne. Toldstyrelsen er i dag de nationale toldmyndigheder i Danmark. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således udnytte den foreslåede bemyndigelse til at delegere visse beføjelser til toldmyndighederne.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Bemyndigelsen er blevet anvendt i bekendtgørelse nr. 2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede landdistrikter.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 3, videreføres uændret.

Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende kommunale organisation kan henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herunder om at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre muligheden for, at ministrene kan delegere varetagelsen af opgaver vedrørende støtte til landdistriktsudvikling til kommunale myndigheder eller institutioner, men foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte alle støtteordninger efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, samt nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende kommunale organisation kunne fastsætte regler om kommunale myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen vil ministrene få mulighed for at delegere administrationen eller dele af administrationen til kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.

Det henvises til bemærkningerne til stk. 1 for så vidt angår adgangen til at fastsætte regler om klage efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministrene inden for deres respektive områder bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse over for den pågældende kommunale myndighed eller institution. De pågældende ministre vil således kunne instruere den kommunale myndighed eller institution, i det omfang disse varetager opgaver efter loven.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren for landdistrikter henlægge sine beføjelser vedrørende støtteordninger etableret i medfør af § 2 til en privat organisation. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 4, videreføres uændret.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for landdistrikter kan henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøgningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen, og om, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis videreførelse af landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, idet det dog foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at ministeren for landdistrikter alene vil kunne henlægge det til den lokale aktionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøgningen. Ministerens mulighed for at delegere sine beføjelser efter loven bliver dermed indsnævret sammenlignet med landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, der generelt giver ministeren mulighed for at delegere opgaver vedrørende støtteordninger til en privat organisation. Bestemmelsen i landdistriktsfondsloven har i praksis ikke været anvendt til andet end delegation til den lokale aktionsgruppes bestyrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for landdistrikter på samme måde som efter de foreslåede stk. 1-3 kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om bestyrelsens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan desuden ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage, og bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse over for den lokale aktionsgruppes bestyrelse.

Ifølge den foreslåede bestemmelse vil ministeren for landdistrikter kunne delegere kompetencen til at prioritere og vælge mellem ansøgningerne under administrationsmodellen lokaludvikling styret af lokalsamfundet til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Den lokale aktionsgruppes bestyrelse vil kunne afgive indstilling til Kirkeministeriet om tilsagn om støtte til projekter og træffe afgørelse om afslag på de ansøgninger, der ikke indstilles. Afgørelserne kan påklages til ministeren for landdistrikter. Ministeren kan bestemme, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Ministeren for landdistrikter kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for den lokale aktionsgruppes bestyrelse, jf. § 1, stk. 3, i forvaltningsloven. Offentlighedsloven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 direkte anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.1 om obligatorisk digital kommunikation og afsnit 3.7.2 om delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelser.