CAP-loven § 2

Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions forordninger om:

1. markedsordninger for landbrugsvarer,

2. ordninger for landbrugsvarer omfattet af TEUF bilag I uden at være omfattet af en markedsordning,

3. ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer,

4. oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og

5. foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

Videre kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, fastsætte de regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger, som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.

Derudover er ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser.

Endvidere kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 5, fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte forordninger.

Som eksempler på ministerens anvendelse af bemyndigelserne i § 1, stk. 1-5, kan nævnes grundbetalingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 366 af 23. marts 2022 om tilskud til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud mv. og bekendtgørelse nr. 613 af 30. maj 2017 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.

Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet af anden del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende:

1. Videnoverførsel og informationsaktioner.

2. Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vikarordninger inden for landbrug.

3. Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

4. Investeringer i fysiske aktiver.

5. Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger.

6. Bedrifts- og erhvervsudvikling.

7. Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne.

8. Oprettelse af producentsammenslutninger og -organisationer.

9. Miljø- og klimavenligt landbrug.

10. Økologisk landbrug.

11. Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet.

12. Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.

13. Dyrevelfærd.

14. Samarbejde.

15. Risikostyring.

16. Finansielle instrumenter.

Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, yder ministeren for landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1305/2013 støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde i medfør af lovens § 1 for programperioden 2014-2020. Der kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte fastsætte regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget efter denne lov.

Som eksempler på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris anvendelse af bemyndigelsen kan f.eks. nævnes bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022 og bekendtgørelse nr. 128 af 26. januar 2022 om tilskud til ekstensivering med slæt.

Ministeren for landdistrikter har i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 og bekendtgørelse nr. 2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede landdistrikter (LAG-områder).

Endelig følger det af skovlovens § 29 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.

Som et eksempel på ministerens anvendelse af bemyndigelsen kan nævnes bekendtgørelse nr. 309 af 11. marts 2022 om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 videreføres uændret.

Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Eksempler på en sådan regelfastsættelse kunne f.eks. være regler om grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 21 i forordningen om støtte til strategiske planer, støtte til frivillige ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, jf. artikel 31 i forordningen om støtte til strategiske planer, støtteordninger i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 43, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtteordninger i biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne være regler om procedurer m.v. i forbindelse med offentlige interventionsordninger, jf. artikel 11-16 i forordningen om den fælles markedsordning.

For så vidt angår støtteordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere en støtteordning om grundlæggende indkomststøtte, den såkaldte basisindkomststøtte.

Videre forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri også vil etablere støtteordninger i form af støtteordninger om slagtepræmie, ko-præmie og stivelseskartofler, såkaldte koblede indkomststøtteordninger.

Derudover forventes det, at ministeren etablerer et antal bio-ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd. Det kan f.eks. være ordninger om støtte til miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering med slæt, planteproduktion, biodiversitet og bæredygtighed, økologisk arealstøtte samt ny arealregulering fra 2026. Disse støtteordninger vil udgøre et supplement til den grundlæggende indkomststøtte, hvorfor det vil være en forudsætning for disse, at ansøger opfylder kriterierne for støtteberettigelse under støtteordningen for grundlæggende indkomststøtte for at kunne ansøge under disse ordninger.

Endelig forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere støtteordninger for henholdsvis producentorganisationers driftsprogrammer inden for frugt- og grøntsagssektoren og for biavlsprodukter. For så vidt angår støtteordninger for producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til tiltag, der bl.a. sigter mod at samle udbuddet af produkter, sikre afsætning af produkter, understøtte positive miljø- og klimatiltag i produktionen m.v., mens det for støtteordninger for biavlsprodukter forventes, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til projekter inden for udvalgte områder, f.eks. rådgivningstjenester, investeringer, programmer for forskning, salgsfremstød og markedsføring samt forbedring af produktkvaliteten.

De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor angår alle den fælles landbrugspolitiks søjle I.

For så vidt angår støtteordninger, der medfinansieres af ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere et antal støtteordninger til landdistriktsudvikling. Det kan f.eks. være støtteordninger om støtte til miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til grøn bioraffinering, rydning og forberedelse til afgrænsning, biodiversitetsskov, pleje af græs- og naturarealer, målrettet regulering, kvælstofvådområder, fosforvådområder, fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, lavbundsprojekter, minivådområder, privat skovrejsning, såkaldt Ø-støtte og etableringsstøtte til unge landbrugere.

Videre forventes det, at ministeren for landdistrikter vil fastsætte regler om fortsat at yde støtte til de lokale aktionsgrupper, jf. lovforslagets § 21. Lokale aktionsgrupper (LAG) har til formål at styrke den socioøkonomiske struktur og udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvikling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling gennem den såkaldte LEADER-metode. Gennem ordningen understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre erhverv end landbruget. Støtten gives til indsatser vedrørende mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgruppe og gennemførelse af operationer (projektstøtte). Støtten kan gives til enhver fysisk eller juridisk person eller grupper af fysiske eller juridiske personer, f.eks. foreninger, enkeltpersoner, små mikrovirksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder.

De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor angår alle den fælles landbrugspolitiks søjle II.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lovforslagets § 1, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger og forordningsbestemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov er frivillige for medlemsstaterne at anvende.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger, som i medfør af forordningsgrundlaget er frivillige for medlemsstaten af anvende. Som eksempler kan nævnes regler om supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30 i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner, jf. artikel 22 i forordningen om den fælles markedsordning.

Det samme vil gøre sig gældende for ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig markedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapitel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning.

Derudover vil ministrene inden for deres respektive områder i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af forordningsbestemmelser, som det i medfør af forordningsgrundlaget er frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministrene til at udnytte de valgmuligheder, som de enkelte ordninger, herunder obligatoriske ordninger, giver mulighed for.

Et eksempel herpå er muligheden for at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, jf. artikel 23, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne være i forbindelse med den obligatoriske ordning for import af hamp, jf. artikel 189 i forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008, hvorefter medlemsstaten kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgningen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel 9, stk. 2. Derudover kan nævnes et eksempel for så vidt angår støtte til privat oplagring af ost, jf. artikel 17, litra f), i forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/591 af 30. april 2020 om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at der er indført et system baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier, således at de maksimale mængder, som tildeles medlemsstaterne, ikke overskrides, jf. artikel 1, stk. 2.

Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støtteordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ordninger uden element af støtte kan f.eks. være handelsordninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lovforslagets § 1, stk. 1.

Videre foreslås det i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang hertil. Et eksempel på dette kan være fravigelse af krav om ikkeproduktive elementer, herunder brak.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lovforslagets § 1, stk. 1.

Endelig foreslås det i stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte og supplerende betingelser for udbetaling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og ELFUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal ses i sammenhæng med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3. Det vil således være i medfør af en bemyndigelse i stk. 1-3, at ministrene inden for deres respektive områder vil kunne fastsætte regler om selve anvendelsen af en ordning efter forordningsgrundlaget, både nødvendige, jf. stk. 1, og frivillige, herunder også fastsætte regler i medfør af frivillige tiltag inden for de enkelte ordninger, jf. stk. 2, samt fastsætte regler om fravigelse af forordningsgrundlaget i det omfang, dette giver mulighed herfor, jf. stk. 3.

Supplerende vil ministrene inden for deres respektive områder i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kunne fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støtteordninger inden for rammerne af forordningerne under den fælles landbrugspolitik og Danmarks strategiske plan for 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at ministrene inden for deres respektive områder for så vidt angår støtte, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL, vil kunne fastsætte regler om f.eks. formkrav for ansøgningen, krav om indgivelse af ansøgning i et bestemt skema, krav om de oplysninger, der skal fremgå af ansøgningen som bl.a. oplysninger om ansøgers ejerforhold i andre virksomheder, som indgiver ansøgning under samme ordning, og frist for indgivelse af ansøgning.

Derudover vil ministrene inden for deres respektive områder kunne fastsætte regler om betingelser for støtte, støtteniveau og beregningen af støtte.

Ministrene kan således i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsætte regler om betingelser for støtte som f.eks. kredsen af støttemodtagere, betydningen af tidligere modtaget støtte, afgrænsning af projektperioden og opretholdelsesperioden. Samtidig vil ministrene inden for deres respektive områder kunne fastsætte regler om, at støtte til skovbrugssektoren primært ydes med forudsætning om, at der noteres fredskovpligt på arealet.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om anvendelsen af standardomkostninger for bl.a. visse projektstøtteordninger. Denne anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb m.v.

For nærmere om standardomkostninger henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Ministrene vil også kunne fastsætte regler om rådighed over arealer og overdragelse af arealer. Sådanne regler vil bl.a. kunne regulere, hvem støtten udbetales til, hvis et areal eller en bedrift overdrages i den periode, hvor støttebetingelserne skal være overholdt. Ved arealstøtteordninger kan der således fastsættes regler om, at støtten udbetales til overdrager, som fortsat skal overholde støttebetingelserne på arealerne, således at overdragers støtte kan blive reduceret eller bortfalde, hvis erhververen ikke overholder støttebetingelserne på arealerne. Det forventes, at der ikke vil blive stillet krav om, at myndigheden skal orienteres om overdragelsen, da ansvaret for, at myndigheden fortsat kan kontrollere arealet, vil påhvile overdrageren.

I medfør af stk. 4, 1. pkt., vil ministrene inden for deres respektive områder også kunne fastsætte supplerende betingelser for udbetaling af støtte. Det er hensigten at fastsætte sådanne supplerende betingelser som en del af det såkaldte konditionalitetssystem, der følger af afsnit III, afdeling 2, i forordningen om støtte til strategiske planer, hvorunder landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72, pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf. forordningens bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder: a) klima og miljø, herunder vand, jord og biodiversitet i økosystemerne, b) folkesundhed og plantesundhed og c) dyrevelfærd.

Det forventes således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om sådanne supplerende betingelser i form af minimumsstandarder for landbrugere og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, jf. artikel 12 og 13 samt bilag III i forordningen om støtte til strategiske planer. En GLM-norm er en norm for god landbrugs- og miljømæssig stand.

Det bemærkes, at senest fra 2025 vil supplerende betingelser for udbetaling af støtte også angå social konditionalitet i overensstemmelse med artikel 14 og bilag IV i forordningen om støtte til strategiske planer.

Videre vil ministrene inden for deres respektive områder i medfør af den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. også kunne fastsætte regler om administration af støtteordninger. Det vil bl.a. kunne være regler om ministrenes prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger. Derudover vil ministrene også kunne fastsætte regler om regnskab og revision for den modtagne støtte.

Sådanne kan f.eks. være regler om prioritering af ansøgning på baggrund af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne eller det ansøgtes effekt i forhold til formålet med støtteordningen. Derudover vil der eksempelvis kunne fastsættes regler om hensigtsmæssige regnskabssystemer eller regnskabskodeks.

Det bemærkes, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter ved fastsættelse af konkrete ordninger inden for deres respektive områder, herunder anvendelsen af valgmuligheder i regi af disse ordninger, vil være afhængig af udformningen af kommende forordningsgrundlag og efterfølgende politiske valg i forbindelse med fastsættelse af nationale ordninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og skovlovens § 29, stk. 2, for ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle II, som medfinansieres af ELFUL. Videre er den foreslåede bestemmelse en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 5, for så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om støttebetingelser m.v. og en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, angående ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i forbindelse med ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I, der finansieres af EGFL.

For så vidt angår programperioden 2023-2027 bemærkes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 2 forventes at ville fastsætte regler om et antal forskellige støtteordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer. Det forudsættes, at Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027 bidrager til udmøntningen af ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den 4. oktober 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere årrække reguleret en række forhold angående godkendelse af visse virksomheder, autorisation af klassificører og tilladelse til automatiserede klassificeringsmetoder relateret til EU-reguleringen om klassificering af slagtekroppe i klassificeringsbekendtgørelsen. Klassificeringsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven, som dog ikke indeholder hjemmel til at fastsætte regler på disse områder, som ikke direkte angår gennemførelse af EU-forordningsgrundlaget, hvorfor der er behov for en specifik lovhjemmel.

I klassificeringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 2, er det gjort muligt for visse virksomheder, f.eks. mindre slagterier, der efter artikel 2, stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2017/1182 er undtaget fra den obligatoriske klassificering af slagtekroppe, men som ønsker at deltage i ordningen at opnå godkendelse til at udføre klassificering i overensstemmelse med artikel 10, jf. bilag IV i forordningen om den fælles markedsordning, på lige vilkår med de øvrige virksomheder.

Efter artikel 9, litra a, i forordning (EU) 2017/1182 foretages klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får af bl.a. kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en autorisation til visuel klassificering af slagtekroppe.

Der er dog ikke fastsat nærmere bestemmelser i EU-retten om, hvilket uddannelsesmæssigt forløb der skal ligge til grund for en sådan autorisation.

I henhold klassificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og § 18 er der etableret en sådan uddannelse i klassificering. Uddannelsen er etableret som et mesterlæreforløb.

Efter artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1182 kan medlemsstaterne give tilladelse til anvendelse af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, som består af en automatisk klassificeringsteknik og en ligning, og som kan anvendes på deres område.

Efter klassificeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan der fastsættes krav til nøjagtighed og kalibrering af automatiske anlæg til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får.

Det foreslås i § 2, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordninger.

Det er først og fremmest hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der viderefører muligheden for frivillig deltagelse i ordninger om klassificering af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for de virksomheder, som ikke er forpligtet til at deltage i henhold til EU-grundlaget, herunder om de nærmere kriterier for deltagelse m.v.

Herudover er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om autorisation af klassificører, herunder om indhold og gennemførelse af uddannelsesforløb, der kan danne grundlag for meddelelse af den pågældende autorisation. Med forslaget bliver det muligt at videreføre det allerede etablerede uddannelsesforløb.

Endelig er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om særlige vilkår i tilladelser, der meddeles i henhold til artikel 10 i Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1182 til anvendelse af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, som f.eks. krav til nøjagtighed og kalibrering af de pågældende automatiske anlæg.