CAP-loven § 12

Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, sidste pkt., dog mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalende myndighed samtidig med at kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.

Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støtte, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om suspension og reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens bestemmelser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af landdistriktsfondsloven. Rentetillægget beregnes efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, sidste pkt.

Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales efter lovens § 57, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 12 videreføres uændret.

Det foreslås i stk. 1, at ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt tilpasset version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20, landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, og skovlovens § 59, nr. 2, således at tilbagebetalingskrav tillægges en årlig rente, hvis der ikke betales rettidigt.

Ved tilbagebetaling af støtte forstås også krav rettet mod en tilsagnshaver, som ikke har modtaget støtte, da det forudsættes, at en tilsagnshaver har accepteret at overholde tilsagnsforpligtelserne, også selvom denne ikke har modtaget støtte.

Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Lovforslagets rentesats tilsigtes at bringes på linje med den almindelige rentesats i henhold til renteloven med tilknyttede forskrifter. Rentesatsen bliver dermed variabel, så den fremover følger renteniveauet på samme måde som renten i henhold til renteloven.

Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilbagebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb ikke sker rettidigt, hvilket vil sige inden for den frist, der fremgår af det tilbagebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren. Selvom en fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos støttemodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillægges rente i tilfælde af manglende tilbagebetaling af støtte, der ikke retmæssigt tilkommer den pågældende støttemodtager. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt blive modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil derfor alene være i de tilfælde, hvor der ikke er sket modregning, og hvor tilbagebetaling ikke sker rettidigt, at rente tillægges.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovens § 3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte.

Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF (procedureforordningen) skal den støtte, der tilbagebetales, indeholde renter beregnet på grundlag af en passende sats, der fastsættes af Europa-Kommissionen. Renter tilskrives fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.

Ifølge artikel 9, stk. 1, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (herefter implementeringsforordningen) er udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbindelse med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats fastsat for hvert kalenderår.

Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i implementeringsforordningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Europa-Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf. EU-Tidende 2008, nr. C 14, side 6.

Europa-Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidligere rentesatser i Den Europæiske Unions Tidende og på Europa-Kommissionens hjemmeside, jf. implementeringsforordningens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. februar 2023, er offentliggjort i EU-Tidende 2023, nr. C 12, side 5 af 13. januar 2023. Da Europa-Kommissionen som udgangspunkt fastsætter rentesatsen særskilt for hver medlemsstat, gælder der en særlig dansk rentesats.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil den rentesats, der fastsættes af Europa-Kommissionen, også finde anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til regler fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.

Den rentesats, der vil skulle anvendes, er efter implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1, den gældende sats på den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for støttemodtageren. Efter implementeringsforordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk. 1, omhandlede rentesats i hele perioden indtil tilbagebetalingstidspunktet. Hvis der er gået mere end et år mellem den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye beregning.

Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., finder implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3, om fastlæggelse af størrelsen af rentesatsen og tilskrivningsmetoden anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til regler fastsat i medfør af § 3.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at renter vil blive tilskrevet med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten.

Renter, der er påløbet i det foregående år, vil blive tilskrevet rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 4. pkt.

De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 4. pkt., om tilskrivning af renters rente svarer til implementeringsforordningens artikel 11, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., vil indebære, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte ydet ud over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra det første år, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed. For de efterfølgende år vil renter af hvert yderligere beløb blive tilskrevet, hvormed der er ydet ulovlig støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere tilskrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke være relevant, hvis der er tale om en ulovlig støtte, som kun har været stillet til modtagerens rådighed inden for et kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en periode på et år.

Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, i deres helhed forældes efter de regler, der er fastsat i EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Tilbagebetalingskrav forstås i denne sammenhæng som det samlede beløb, der skal tilbagebetales. Det vil sige både uretmæssig støtte og evt. påløbne renter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2. Da lovforslagets anvendelsesområde er bredere sammenlignet med landdistriktsfondslovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2.

Ved nationale midler forstås midler på grundlag af hvilke, der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL i forbindelse med den pågældende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke beror på en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.

Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav om tilbagebetaling af rent nationale midler, og reglerne medfører derfor ikke forskelsbehandling i forhold til regler, der gælder for tvister af samme art.