Børnebortførelsesloven § 20d

Det følger af § 20 d i børnebortførelsesloven, at social- og boligministeren efter ansøgning udpeger et antal advokater, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i sager om børnebortførelse. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor et barn med bopæl i Danmark ulovligt er bortført til en anden stat, både konventionsstater og ikke-konventionsstater. Udpegningen gælder på ulovbestemt grundlag, indtil der foretages nye udpegninger, hvilket sker hvert fjerde år. Der er mulighed for genudpegelse.

Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om tilbagekaldelse af en udpegning efter § 20 d. En udpegning kan derfor kun tilbagekaldes, hvis betingelserne for en ulovhjemlet tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt er opfyldt. Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at en forvaltningsmyndighed under visse omstændigheder har ret til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse, også selvom den pågældende lovgivning ikke indeholder bestemmelser om tilbagekaldelse.

Selvom der således ikke kræves lovhjemmel til at tilbagekalde en afgørelse, betyder dette ikke, at adgangen til at tilbagekalde en afgørelse er fri. Det klare udgangspunkt er, at en afgørelse, som en borger ønsker at fastholde, ikke uden videre kan tilbagekaldes. Det er en grundlæggende betingelse for at tilbagekalde en afgørelse, at der er en relevant og saglig begrundelse for tilbagekaldelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2.

Det forslås, at der i § 20 d i børnebortførelsesloven som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en udpegning efter stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk. 3. Udpegningen bortfalder ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Samtidig forslås det, at der i § 20 d i børnebortførelsesloven som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og boligministeren kan tilbagekalde en udpegning efter stk. 1, hvis betingelserne i § 18 a, stk. 3, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 2, vil indebære, at udpegningsperioden for advokater efter den gældende bestemmelse i § 20 d i børnebortførelsesloven vil blive lovfæstet, dog med mulighed for efter den foreslåede bestemmelse i bestemmelsens stk. 3 at tilbagekalde en udpegning. Samtidig vil det blive præciseret, at en udpegning vil bortfalde, når advokatens ret til at udøve advokatvirksomhed ophører.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 3, vil indebære, at social- og boligministeren vil få hjemmel til at tilbagekalde en advokatudpegning efter den gældende bestemmelse i § 20 d, hvis betingelserne i den ved lovforslagets § 5, nr. 6, foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, er opfyldt. Efter denne bestemmelse vil social- og boligministeren kunne tilbagekalde en advokatudpegning, hvis advokaten væsentligt har tilsidesat sine pligter som advokat i sager om børnebortførelse, eller der foreligger andre særlige grunde. Ved sådanne afgørelser vil der kunne lægges vægt på, om advokaten har tilsidesat god advokatskik, jf. § 126, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.

Det bemærkes, at en tilbagekaldelse ikke vil afskære advokaten fra at behandle børnebortførelsessager.

De foreslåede ændringer vil ikke ændre på mulighederne for at genudpege en advokat efter § 20 d i børnebortførelsesloven.

Baggrunden for forslaget er, at den ulovbestemte adgang til at tilbagekalde advokatudpegninger efter § 20 d i børnebortførelsesloven bør lovfæstes, og at det bør præciseres, at en udpegning gælder i fire år, og at den vil bortfalde ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7, og de ved lovforslagets § 5, nr. 6, foreslåede bestemmelser i § 18 a, stk. 2 og 3, i børnebortførelsesloven og bemærkningerne hertil.