Byfornyelsesloven § 6

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 1 , idet der dog som konsekvens af ændringen af styringen af byfornyelsesmidlerne fra investeringsramme til udgiftsramme foreslås, at den enkelte kommune får tildelt en udgiftsramme, der angiver den statslige støtte, kommunen har til rådighed til områdefornyelsen.

Det foreslås, at der ud af den årlige byfornyelsesramme i finansloven afsættes 50 mill.kr til gennemførelse af områdefornyelse. Det betyder, at den statslige støtteintensitet fastholdes på det nuværende niveau i den gældende lov, hvor der afsættes en investeringsramme på 150 mill.kr., og hvor den gennemsnitlige statslige refusion er ca. en tredjedel. Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kan bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter til gennemførelse af områdefornyelsen.

I stk. 2 foreslås, hvilke foranstaltninger i områdefornyelsesbeslutningen, der kan ydes refusion til. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7.

I forslagets stk. 2 , nr. 1, foreslås, at udgifterne til programudarbejdelse, som danner grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning, omfattes af refusionen. Områdefornyelsen skal gennemføres med en bevidst strategi for inddragelsen af de lokale interessenter - såvel private investorer som institutioner, virksomheder, foreninger, beboere og boligselskaber – for at give den største effekt. Initiativer i forbindelse med inddragelse af interessenterne og oprettelse af partnerskab, jf. bemærkningerne til § 5, foreslås derfor også omfattet af refusionen. Som udgangspunkt opfattes det som en kommunal opgave at udarbejde byfornyelsesprogrammet, men såfremt kommunalbestyrelsen finder, at der ikke er lokale ressourcer til planlægningsprocessen, kan der ydes refusion til udgifter til rådgivere. For at optimere integrationen mellem bygningsfornyelse og områdefornyelse er det hensigten, at kommunens udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i et områder, der er omfattet af en beslutning om områdefornyelse, kan refunderes, hvis bygningsfornyelse indgår i byfornyelsesprogrammet. I planlægningen kan indgå opsøgende og informerende arbejde i forhold til ejerne. Der gives ikke refusion til kommunens egne lønudgifter eller til planlægningsopgaver, der følger af planloven.

I nr. 2 til 4 foreslås, at der gives refusion til forskelligartede indsatser, som inddrager og kræver samarbejde mellem forskellige forvaltninger i den enkelte kommune. Der ydes støtte til forbedring af byens rum og til særlige trafikale, kulturelle og boligsociale foranstaltninger. Det foreslås i nr. 3, at der kan ydes refusion til etablering af lokaler med kulturelle og boligsociale formål til brug for områdets private foreninger, institutioner og beboere.

I forhold til gældende lov nævner forslaget ikke byøkologiske foranstaltninger som et selvstændigt indsatsområde, idet det forudsættes, at miljø- og energimæssige overvejelser indgår som en naturlig del af den kommunale planlægning.

I stk. 3 foreslås det som noget nyt, at den statslige støtte ved områdefornyelse kan ydes til ældre erhvervs- og havneområder. Støtten kan gives til udgifter til at kortlægge områdets ejer- og erhvervsforhold samt til at tilrettelægge det organisatoriske grundlag for omdannelsen. Det foreslås endvidere, at støtten gives til undersøgelser af omfanget af jordforurening og skøn over udgifter til udbedring af denne samt til afklaring af områdets fremtidige udnyttelse. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med de relevante interessenter og investorer skal udarbejde en handlingsplan, der præciserer målsætning for omdannelsen, fremtidig funktionsbeskrivelse af området og bygninger, samt tidsplan og organisatorisk grundlag for omdannelsen. Der gives ikke støtte til udbedringen af en eventuel jordforurening. Det er hensigten, at selve omdannelsen af området ikke finansieres over loven.