LBK nr 794 af 27/04/2021
Social- og Boligministeriet
Byfornyelsesloven § 32
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for bygningsforbedringsudvalgets virksomhed.
LBK nr 794 af 27/04/2021
Social- og Boligministeriet
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for bygningsforbedringsudvalgets virksomhed.
Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjer for bygningsforbedringsudvalgets virksomhed, hvori bl.a. udvalgets kompetence afgrænses nærmere.
Da bygningsforbedringsudvalgets afgørelser medfører økonomiske konsekvenser for kommunen, foreslås det, at give de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for at afgøre, i hvilket omfang de vil overlade kompetencen til et udvalg. Kommunalbestyrelsen kan overlade bygningsforbedringsudvalget at udøve alle kommunalbestyrelsens beføjelser efter kapitel 4, eller den kan beslutte, at begrænse udvalgets kompetence. F.eks. kan det besluttes, at udvalget skal behandle ansøgninger og udarbejde indstillinger, men ikke træffe afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at alle eller visse sager skal forelægges kommunalbestyrelsen, inden udvalget træffer afgørelse.
I det omfang kommunalbestyrelsen benytter sig af at overlade kompetence til et bygningsforbedringsudvalg vil bygningsforbedringsudvalgets afgørelser kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, jf almindelige forvaltningsretlige regler om administrativ rekurs.