Byfornyelsesloven § 11

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen som vilkår for støtte kan stille relevante arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtte. Der tænkes her på valg af materialer, arkitektoniske krav til især udvendige bygningsdele samt anvendelse af særlige renoveringsmetoder o.lign. Hensigten er at kommunalbestyrelsen skal kunne sikre, at bygningens bevaringsværdi opretholdes eller øges i forbindelse med istandsættelsen.

Ældre bygninger har i mange tilfælde stadig værdier, som gør, at de kan anses for bevaringsværdige. De kan besidde større eller mindre arkitektoniske kvaliteter. Der kan knytte sig til kulturhistoriske momenter til dem, eller de kan være af betydning for det bygningsmiljø, hvori de indgår. Mange bygninger har alle disse kvaliteter, og hvis de tillige fremtræder uændret eller kun lidt ændret siden opførelsen, står man over for bygninger, der bør passes på.

En del ældre bygninger er blevet ændret siden opførelsen. For det meste betyder ændringer en forringelse af bygningens kvaliteter, men langt fra altid. En tilbygning kan være foretaget på en måde, så den oprindelige bygnings karakter er bibeholdt, eller dens arkitektoniske virkning måske ligefrem forøget. Generelt gælder det dog, at en bygnings oprindelige karakter og udseende bør bevares i forbindelse med istandsættelse.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte frister for arbejdernes gennemførelse samt for ejerens aflæggelse af byggeregnskab.

Det foreslås i stk. 3, at der fastlægges en frist for kommunernes godkendelse af ombygningsregnskaberne efter denne lov på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget fyldestgørende regnskabsmateriale, hvilket svarer til de gældende regler.

Fristen forudsætter, at kommunerne umiddelbart rekvirerer nødvendige supplerende regnskabsoplysninger, såfremt der er behov herfor, idet ejeren er forpligtet til at aflevere fyldestgørende regnskabsmateriale, der gør det muligt for kommunen at foretage regnskabsgodkendelsen, inden 6 måneder efter færdiggørelsen af byfornyelsesarbejderne, jf. § 11, stk. 2.

Med den foreslåede frist er søgt tilgodeset såvel boligejernes krav om en hurtig regnskabsgodkendelse som de kommunale forvaltningers behov for en rimelig grad af fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke godkender ombygningsregnskabet inden for 6 måneders-fristen, er det i s tk. 2 foreslået, at kommunen skal erstatte ejeren af den berørte ejendom det tab, der er en følge af, at regnskabet ikke er godkendt rettidigt. Kommunen kan således blive erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, såfremt den ikke rettidigt godkender regnskabet.

Ejeren skal kunne dokumentere at have lidt et tab. Der vil her typisk være tale om, at der er påløbet ekstra udgifter til byggelånsrenter.

Med henblik på at sikre, at allerede gennemførte arbejder ikke efterfølgende kan opnå støtte foreslås det i stk. 4 , at det er en betingelse for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn hertil. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 56, stk. 5.

Med henblik på at sikre, at den ejer, som modtager tilsagn, er helt klar over, hvilke betingelser, frister m.v. der gælder for det konkrete tilsagn, foreslås det i stk. 5, at disse oplysninger skal fremgå af kommunalbestyrelsens tilsagn til ejeren om støtte. Det drejer sig om arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser samt eventuelle krav om gennemførelse af bestemte arbejder stillet af kommunalbestyrelsen i den konkrete sag. Herudover skal tilsagnet indeholde oplysning om den fastsatte frist for arbejdernes færdiggørelse samt fristen for aflæggelse af byggeregnskab. Såfremt tilsagnet omfatter indfasningsstøtte skal dette også indeholde oplysning om, at ved en lejers fraflytning bortfalder den del af indfasningsstøtten, som vedrører den pågældende bolig.