Byfornyelsesloven § 1

Til nr. 1

Det overordnede formål med lovforslaget er at give kommunalbestyrelsen et instrument til at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder gennem udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder. Med problemramte byer og byområder tænkes på traditionelle byfornyelsesområder, nyere boligområder med store sociale problemer, nedslidte bymidter i mindre og små byer og ældre, nedslidte erhvervs- og havneområder. Problemerne og byfornyelsesbehovet vil variere med de forskellige typer af byområder, men der vil i alle områder være tale en negativ udvikling, som markedet ikke kan vende alene.

Som noget nyt foreslås det at give mulighed for at støtte igangsættelse af en omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. Områderne er karakteriseret ved, at arealerne ikke længere anvendes efter deres oprindelige formål, eller at der kun er en beskeden erhvervsmæssig aktivitet tilbage. Omdannelsen giver mulighed for en ny anvendelse til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål samt erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af planloven, som blev gennemført i juni 2003 (jf. lov nr. 440 af 10. juni 2003). Med denne ændring af planloven har kommunerne fået mulighed for i kommuneplanen at udlægge byomdannelsesområder og at lade byomdannelsesområderne indgå i kommuneplanens angivelse af, hvilken rækkefølge udbygningen af arealer til byformål skal ske i kommunen. Rækkefølgeovervejelserne skal sikre, at developere, investorer og kommunalbestyrelsen er enige om, hvilke arealer der på et givet tidspunkt skal prioriteres. Herved samles kræfterne om disse områder, og det sikres, at der ikke sættes omdannelsesprocesser i gang flere steder, end der er basis for at gennemføre.

Der er en række barrierer forbundet med omdannelse af de ældre erhvervs- og havneområder. Det drejer sig om, at arealerne måske ikke frigøres fuldstændigt og samtidigt, og at tilbageblevne virksomheder kan være en miljøbelastning for nyt boligbyggeri. Det drejer sig endvidere om manglende afklaring af jordforurening, komplekse ejerforhold og usikkerhed om de fremtidige anvendelsesmuligheder, som yderligere kan bidrage til usikkerhed om mulighederne for omdannelse.

Med ovennævnte ændring af planloven har kommunerne allerede fået stillet en række værktøjer til rådighed, som kan medvirke til at overvinde barriererne.

For at understøtte byudviklingen i de områder, hvor investorerne på grund af de nævnte usikkerhedsfaktorer er tilbageholdende med at investere i omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder foreslås, at der gives mulighed for at yde statslig støtte til planlægning og forberedelse af byomdannelse. Den offentlige støtte skal udelukkende gå til afklaring af de usikkerhedsfaktorer, som investorer konkret forbinder med omdannelsen af området, samt til afklaring af den organisatoriske tilrettelæggelse af byomdannelsen, mens selve den fysiske omdannelse ikke kan støttes.

Til nr. 2

Den helhedsorienterede byfornyelse har vist sig at være et godt instrument, der med forholdsvis få offentlige midler kan igangsætte en revitalisering af et nedslidt og belastet område og tiltrække private investeringer. De indvundne erfaringer skal anvendes til at udvikle den nye beslutningstype for områder, kaldet områdefornyelse, så medfinansiering og følgeinvesteringer i forbindelse med områdefornyelsen optimeres.

Flere udenlandske og danske erfaringer med områdebaseret indsats i byområder med nedslidte eller utidssvarende boliger peger på, at det er væsentligt at kombinere fornyelse og forbedring af selve området med en opgradering af bygningerne og boligerne. Hvis boligmassen ikke samtidig bliver forbedret, er der en tendens til, at de bedre stillede beboere vælger at fraflytte området. Omvendt vil de private bygningsejere generelt kunne få et bedre udbytte af deres investeringer og dermed et større incitament til bygningsfornyelse, hvis kommunen samtidig gør en indsats for at løfte områdets fysiske og sociale miljø.

Det foreslås derfor, at der i den fremtidige områdebaserede byfornyelsesindsats sker en højere integration af områdefornyelse og bygningsfornyelse, og at indsatsen med offentlig støtte omfatter såvel fysiske, kulturelle og sociale tiltag i området som en forbedring af friarealerne, bygningerne og boligerne.

Til nr. 3

En ren områdebaseret indsats vil have den uheldige konsekvens, at mange ejendomme med behov for bygningsfornyelse, herunder fredede og bevaringsværdige ejendomme, ikke længere kan opnå støtte. Enten fordi de er beliggende uden for de udvalgte områder, eller fordi de er beliggende i kommuner, hvor der ikke er behov for områdebaseret indsats.

Det foreslås derfor, at det også skal være muligt at gennemføre bygningsfornyelse af ejendomme og etablering af friarealer, selvom ejendommene ikke er beliggende i et byområde, som støttes efter denne lov. Denne form for bygningsfornyelse er ikke begrænset til bestemte byer eller byområder.