Gældende

LBK nr 542 af 15/05/2023

Transportministeriet

Buskørselsloven § 9

Erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres af

indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller
en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Stk. 2. Det kan i tilslutning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører. Godkendelsen omfatter tillige udlejning af chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning.

Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.k. 5. For godkendelse i henhold til stk. 2 finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. For godkendelse i henhold til stk. 2 finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Gældende§ 9

Retsinformation

Lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)

Dato

26. marts 2025

Ministerium

Transportministeriet

Kort navn

LOV nr 306 af 25/03/2025

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,26 +1,17 @@
 Erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres af
 1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller
-2) en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
-Stk. 2.
-Det kan i tilslutning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt
-inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører. Godkendelsen
-omfatter tillige udlejning af chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning.
-Stk. 3.
-En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2,
-skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret
-motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.
-Stk. 4.
-Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden er
-omfattet af en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et
-omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og
-arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.k. 5. For godkendelse i henhold til stk. 2 finder
-bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
-Stk. 5.
-For godkendelse i henhold til stk. 2 finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af
-§ 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

 Erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres af
 1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller
+2) en chauffør ansat i en virksomhed, der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
+Stk. 2. Den virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til erhvervsmæssig personbefordring med et motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, skal godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år. Godkendelsen omfatter tillige udlejning af chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning.
+Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område.
+Stk. 4. En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet for en virksomhed, der er etableret i Danmark.
+Stk. 5. En virksomhed omfattet af stk. 2 og 4 skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.
+Stk. 6. En godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes, såfremt virksomheden ikke lever op til kravene i stk. 3 og 4 eller § 18, stk. 2.
+Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til dokumentation i henhold til stk. 5.

Ændringer

Nr 8:

§ 9 affattes således:

»§ 9. Erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres af

indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller
en chauffør ansat i en virksomhed, der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Stk. 2. Den virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til erhvervsmæssig personbefordring med et motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, skal godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år. Godkendelsen omfatter tillige udlejning af chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning.

Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område.

Stk. 4. En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet for en virksomhed, der er etableret i Danmark.

Stk. 5. En virksomhed omfattet af stk. 2 og 4 skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.

Stk. 6. En godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes, såfremt virksomheden ikke lever op til kravene i stk. 3 og 4 eller § 18, stk. 2.

Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til dokumentation i henhold til stk. 5.«

Forarbejder

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 9, stk. 1, hvilken personkreds, der må udføre erhvervsmæssig personbefordring med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1.

Personkredsen omfatter efter § 9, stk. 1, nr. 1, indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, omfatter personkredsen desuden chauffører ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører i tilslutning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, stk. 1, eller en tilsvarende tilladelse udstedt inden for EU eller EØS. Chauffører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller udenlandske datterselskaber inden for samme koncern eller lignende, er ikke omfattet af personkredsen og må derfor ikke anvendes.

I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæssigt øjemed.

I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 2, 1. pkt., kan det i tilslutning til en fællesskabstilladelse i medfør af § 1, stk. 1, eller en tilsvarende tilladelse udstedt inden for EU eller EØS godkendes, at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til erhvervsmæssig personbefordring. En sådan godkendelse omfatter desuden udlejning af chauffører til at udføre godskørsel for fremmed regning, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.

For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af en fællesskabstilladelse, idet godkendelsen udstedes i tilslutning til en tilladelse i medfør af § 1, stk. 1. Godkendelse udstedes med samme gyldighedsperiode som fællesskabstilladelsen. Hensigten er, at den erhvervsmæssige udlejning skal ske inden for nogle lovgivningsmæssigt forsvarlige og betryggende rammer, ved at der i relation til udstedelse af godkendelsen stilles tilsvarende krav som ved udstedelse af en fællesskabstilladelse. Det er blandt andet en betingelse, som følge af kravet om fællesskabstilladelse, at virksomheden løbende og regelmæssigt råder over et eller flere indregistrerede eller godkendte køretøjer til effektivt og vedvarende at kunne forvalte sine transporter. Herved stilles der krav om, at den virksomhed, der ønsker at opnå godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed, skal være i drift og udøve reel vejtransportvirksomhed. Det er således ikke muligt at drive rene chaufførvikarvirksomheder på grund af etableringskravets nuværende ophæng i fællesskabstilladelsen.

Der er tale om en national ordning, da der ikke stilles krav til chaufførvikarvirksomheder i EU-retten. Forordningen om fælles regler for vejtransporterhvervet og busforordningen regulerer alene kravene til og forholdene for indehavere af fællesskabstilladelser til erhvervsmæssig buskørsel.

Det følger af den gældende tilladelsesordning for chaufførvikarvirksomheder, at godkendelse alene kan udstedes til en indehaver af en fællesskabstilladelse. I henhold til buskørselslovens § 18, stk. 2, er det en betingelse for at opnå og opretholde en tilladelse efter § 1, stk. 1, at de krav om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår, som fremgår af bestemmelsen, til enhver tid er opfyldt.

Det følger af § 18, stk. 2, at en ansøger eller en indehaver af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1, enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 3, skal en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, vedrørende overenskomstforhold, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Indehavere af en fællesskabstilladelse, som er udstedt i et andet EU eller EØS-land end Danmark, kan opnå godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i tilslutning til fællesskabstilladelsen. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse, foruden fællesskabstilladelsen, dokumentere at have en kvalificeret transportleder og tilkendegive at være indforstået med at aflønne de chauffører, der udfører erhvervsmæssig personbefordring i Danmark i overensstemmelse med de retningsgivende overenskomster. Virksomheden skal desuden stille dokumentation for opfyldelse af kapitalkravet, og den godkendte transportleder skal være kvalificeret i overensstemmelse med § 14 i buskørselsbekendtgørelsen, herunder i nogle tilfælde have gennemført og bestået et vikarudlejningskursusmodul, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Det følger af den gældende buskørselslovs § 9, stk. 4, at den i stk. 3 nævnte virksomhed efter anmodning fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.

I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 5, finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse for godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed i henhold til gældende stk. 2. Godkendelse til erhvervsmæssigt at udleje chauffører følger i det hele fællesskabstilladelsen, idet godkendelsen udstedes i tilslutning til virksomhedens tilladelse til buskørsel.

Det følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, nr. 8 og 9, at transportministeren kan fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til § 9, stk. 2, til drift af chaufførvikarvirksomhed samt fastsætte regler om krav til dokumentation i henhold til § 9, stk. 4, vedrørende virksomhedens overenskomstforhold i relation til en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed.

Det foreslås at fastsætte i buskørselslovens § 9, stk. 1 , at erhvervsmæssig personfordring, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kun må udføres af indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en virksomhed, der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmæssig personbefordring kan udføres af tilladelsesindehaveren eller en ansat hos denne, samt en ansat hos en virksomhed godkendt til drive chaufførvikarvirksomhed efter stk. 2. Chauffører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller udenlandske datterselskaber inden for samme koncern eller lignende, er ikke omfattet af personkredsen og må derfor ikke anvendes.

Virksomheder etableret i andre EU-lande, som har tilladelse til vejtransport efter forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, er ikke omfattet af bestemmelsen om anvendelse af chaufførvikarer. Der kan ikke stilles sådanne krav til udenlandsk etablerede vognmandsvirksomheder, der udfører international godstransport, herunder cabotagekørsel, på det danske territorium, idet dette vil være i strid med EU-reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser. Der stilles således ikke krav til udenlandske tilladelsesindehavere ved kørsel her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenligning med den gældende bestemmelse medføre en sproglige forenkling, da tilladelsesindehaver ændres til virksomhed i stk. 1, nr. 2. Terminologien vil dermed svare til den, der fremgår af forordningen om fælles regler for vejtransporterhvervet. Bestemmelsen vil tydeliggøre, at buskørselslovens bestemmelser også vil gælde for de godkendte chaufførvikarvirksomheder, der i henhold til de forslag, der relaterer sig til chaufførvikarordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke er indehavere af en vejtransporttilladelse. I øvrigt er der tale om en videreførelse af den gældende stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen i buskørselslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således, at den, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til erhvervsmæssig personbefordring med et motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, skal godkendes hertil.

Bestemmelsen vil medføre, at kravet om, at chaufførvirksomhed skal ske i tilslutning til en fælleskabstilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, fjernes. Fjernelsen af en række nationale krav til chaufførvikarvirksomheder vil medføre en lempelse af reguleringen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der skal opfyldes færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det vil indebære, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikarvirksomheder skal være indehavere af en fællesskabstilladelse, have indregistrerede motorkøretøjer eller dokumentere opfyldelse af kapitalkravet og kravet om maksimal gæld til det offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 11-13. Chaufførvikarvirksomheder vil derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis der ikke udføres vejtransport i virksomheden, der kræver en fællesskabstilladelse i medfør af om fælles regler for vejtransporterhvervet. Forslaget vil desuden medføre, at hvis virksomheden ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil virksomheden ikke være omfattet af en vandelsvurdering efter buskørselslovens § 12, stk. 4, idet vandelsvurderingen relaterer sig til opnåelse og opretholdelse af selve fællesskabstilladelsen.

Det foreslås, at chaufførvikarvirksomheder fortsat skal opfylde de betingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. Det vil stadig være muligt at drive chaufførvikarvirksomhed på et bredt grundlag, idet en godkendelse i medfør af stk. 2 vil give virksomheden mulighed for erhvervsmæssigt at udleje chauffører til både buskørselsvirksomheder, godskørselsvirksomheder og varebilsvirksomheder. Ejeren af en personligt drevet chaufførvikarvirksomhed vil fortsat ikke kunne udleje sig selv, da godkendelsen alene giver mulighed for at udleje ansatte chauffører.

Det foreslås, i buskørselslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., at godkendelsen udstedes med gyldighed på indtil 10 år.

Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikarvirksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil 10 år for at skabe overensstemmelse med gyldighedsperioden for fællesskabstilladelser efter § 1, stk. 1.

Det foreslås at fastsætte i buskørselslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., at godkendelsen tillige omfatter udlejning af chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning efter godskørselslovens § 1, stk. 1 og 3.

Det vil medføre, at en godkendt chaufførvikarvirksomhed efter buskørselsloven ligeledes kan udleje chauffører til en virksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning efter godskørselsloven. Muligheden for at udleje til godskørselsvirksomheder er en videreførelse af den gældende stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås, at buskørselslovens § 9, stk. 3, affattes således, at en virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 2, hvorefter det foreslås, at godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ikke alene kan opnås i tilknytning til en fællesskabstilladelse. Kravet om at virksomheden skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, vedrørende overenskomstforhold, opfyldes for nuværende i relation til opnåelse og opretholdelse af fællesskabstilladelsen.

Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der udlejer chauffører til kørsel på dansk område skal enten 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i bus-kørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksomheder med fællesskabstilladelser, og dermed følger af den gældende § 9, stk. 2. Det skal sikre, at chaufførvikarernes lønforhold og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirksomhed.

Der foreslås i buskørselslovens § 9, stk. 4 , at en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, for en virksomhed, der er etableret i Danmark.

Den foreslåede nyaffattelse medfører, at der fortsat er sunde og ens konkurrencevilkår for virksomheder etableret i et andet EU-land end Danmark, som der gælder for danske chaufførvikarvirksomheder.

Det vurderes desuden hensigtsmæssigt, at bestemmelsen tager sigte på de udenlandske chaufførvikarvirksomheder, hvis chauffører udlejes til kørsel på dansk område, for en virksomhed der er etableret i Danmark, idet der på grund af EU-reglerne om den frie udveksling af transportydelser ikke kan stilles tilsvarende krav til vejtransportvirksomheder, der er etableret i et andet EU-medlemsland end Danmark, der udfører international personbefordring, herunder i form af cabotagekørsel, på dansk område.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derudover, at det ikke alene er indehavere af en fællesskabstilladelse udstedt i et andet EU eller EØS-land end Danmark, der kan opnå godkendelse til at udøve chaufførvikarvirksomhed, idet godkendelsen ikke længere udstedes på baggrund af en fællesskabstilladelse.

Ifølge forslaget vil det indebære for en virksomhed, der ansøger om godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed i henhold til det foreslåede stk. 4, at virksomheden skal tilkendegive at være indforstået med vedvarende at aflønne de chauffører, der udfører erhvervsmæssig personbefordring i Danmark. Det medfører, at virksomheden enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der følger af den gældende § 9, stk. 3, da chaufførvikarvirksomheder etableret i et andet EU-land end Danmark fortsat vil skulle opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område. Det skal sikre, at chaufførvikarernes lønforhold og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirksomhed.

Det foreslås i buskørselslovens § 9, stk. 5, at virksomhederne omfattet af stk. 2 og 4 efter anmodning fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at virksomhederne følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at muligheden for at indhente oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere opfyldelse af den foreslåede stk. 3 og 4, jf. § 18, stk. 2, fremover kan indhentes for både danske og udenlandske chaufførvikarvirksomheder.

Det er nødvendigt at indføre bestemmelsen, da muligheden for at indhente oplysningerne for danske chaufførvikarvirksomheder i gældende ret følger af reglerne for fællesskabstilladelsen i § 1, stk. 1, jf. § 18, stk. 4. Det foreslås dog i § 9, stk. 2, at der ikke længere skal være et krav om fællesskabstilladelse og derfor skal der indsættes en selvstændig hjemmel til at indhente oplysninger fremover. Indhentning af oplysninger fra virksomheder, der er etableret i udlandet, følger af gældende § 9, stk. 4 og det vil derfor også være tale om en videreførelse af denne mulighed. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der indhenter oplysningerne.

Det foreslås i § 9, stk. 6 , at en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes, såfremt virksomhederne ikke lever op til kravene i stk. 3 og 4 eller § 18, stk. 2.

Det vil medføre, at der vil blive skabt en selvstændig hjemmel til at tilbagekalde en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed, når virksomheden ikke opfylder betingelserne i § 18, stk. 2, om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. Bestemmelsen indebærer, at tilladelsen skal tilbagekaldes, hvis det konstateres, at en virksomhed, der er omfattet af stk. 2 og 4, ikke længere opfylder betingelserne til godkendelsen. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der konstaterer sådan en overtrædelse efter de gældende regler, som fremgår af buskørselslovens § 18, stk. 2.

Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede stk. 2 og 4, hvorefter godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ikke alene vil kunne opnås i tilknytning til en fællesskabstilladelse.

Det foreslås, at der i buskørselslovens indsættes et nyt § 9, stk. 7 , hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til dokumentation i henhold til stk. 5.

Efter den foreslåede § 9, stk. 7, bemyndiges transportministeren tillige til at fastsætte krav til den dokumentation, som en chaufførvikarvirksomhed skal indsende i medfør af § 9, stk. 5.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat bestemmelser i buskørselsbekendtgørelsen om, at chaufførvikarvirksomheden kan pålægges at indsende lønsedler, timesedler, køresedler, ugerapporter eller lignende for chaufførvikaren, som chaufførvikarvirksomheden anvender ved kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj. Rapporterne og sedlerne kan understøttes af takografudskrift.

Undlader den chaufførvikarvirksomheden at indsende den fornødne dokumentation, vil dette kunne tillægges processuel skadevirkning, sådan at det må lægges til grund, at chaufførvikarvirksomheden ikke følger den foreslåede bestemmelse i buskørselslovens § 9, stk. 3 og 4.

Forinden der tillægges chaufførvikarvirksomheden processuel skadevirkning, som følge af manglende indsendelse af dokumentation for overholdelse af bestemmelser om omkostningsniveau, vil chaufførvikarvirksomheden blive givet en advarsel. Dette svarer til den praksis, der udføres i forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelser eller godkendelser, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2800. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler i forbindelse med en afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse, herunder reglerne om partshøring og begrundelse.

Den foreslåedes bemyndigelsesbestemmelse vil sikre, at der kan fastsættes regler, der relaterer sig til meddelelse af godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed og at der kan fastsættes krav til den dokumentation, der vil fremgå af det foreslåede stk. 5. Det vil omfatte chaufførvikarvirksomhedens overenskomstforhold. Det vil i praksis indebære en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, nr. 8 og 9.