Buskørselsloven § 22

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder § 1, stk. 1 eller 2, § 1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 21 c, stk. 2,
overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af denne,
overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om buskørsel eller
erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter § 9, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne og fastsættes regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere strafbare forhold samt fastsættes regler om udmåling af bøder.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af stk. 1, nr. 1-4, lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den, og karakteren af den begåede overtrædelse.

Stk. 5. Der kan i regler fastsat i medfør af stk. 2 fastsættes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, og karakteren af den begåede overtrædelse.

Stk. 6. Ved straffens udmåling efter § 21, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.

Gældende§ 22

Retsinformation

Lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)

Dato

26. marts 2025

Ministerium

Transportministeriet

Kort navn

LOV nr 306 af 25/03/2025

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,17 +1,17 @@
 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-1) overtræder § 1, stk. 1 eller 2, § 1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a, stk. 1,
 eller § 21 c, stk. 2,
 2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i
-medfør af denne,
 3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om buskørsel eller
 4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter § 9, stk. 2.
 Stk. 2.
 I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
 forskrifterne. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel
 indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne og fastsættes regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse
 af flere strafbare forhold samt fastsættes regler om udmåling af bøder.

 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
+1) overtræder § 1, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a, stk. 1,
 eller § 21 c, stk. 2,
 2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i
+medfør af denne, eller overtræder vilkår i en international aftale,
 3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om buskørsel eller
 4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter § 9, stk. 2.
 Stk. 2.
 I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
 forskrifterne. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel
 indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne og fastsættes regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse
 af flere strafbare forhold samt fastsættes regler om udmåling af bøder.

Ændringer

Nr 38:	I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 1 a,«.
Nr 39:	I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »denne,«: »eller overtræder vilkår i en international aftale,«.

Forarbejder

Til nr. 38

Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 22, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 1) § 1, stk. 1 eller 2, § 1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 21 c, stk. 2, 2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, 3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om buskørsel eller 4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter § 9, stk. 2.

Det følger desuden af buskørselslovens § 1, stk. 2, at medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af EU, internationale aftaler eller transportministeren, så kræver det en tilladelse for virksomheder at udføre erhvervsmæssig personbefordring over landets grænser eller for udenlandsk etablerede virksomheder at udføre erhvervsmæssig personbefordring på dansk område.

Det er derfor som udgangspunkt strafbelagt, hvis en udenlandsk virksomhed udfører erhvervsmæssig personbefordring over landets grænser eller på dansk område uden en tilladelse.

For så vidt angår en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, så henviser § 22, stk. 1, nr. 3, specifikt til straf for overtrædelse af EU’s forordninger om buskørsel, herunder forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet og busforordningen.

Virksomheder, der er etableret i tredjelande, kan kun udføre buskørsel i Danmark i henhold til international aftale, idet de ikke direkte er omfattet af EU’s forordninger om buskørsel.

Internationale aftaler er juridisk bindende aftaler, eksempelvis mellem EU og et eller flere tredjelande, eller bilateralt mellem Danmark og et tredjeland. Der kan også f.eks. være tale om aftaler mellem Danmark og Færøerne, som har hjemtaget vejtransportområdet.

På busområdet findes Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus og Protokol til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus (herefter kaldt Interbusaftalen), der regulerer international lejlighedsvis buskørsel mellem EU og de tredjelande, der er medlemmer af aftalen. International lejlighedsvis kørsel mellem aftaleparterne er delvist liberaliseret og kræver kun i enkelte situationer en særskilt tilladelse. Interbusaftalen indeholder desuden vilkår og betingelser for tilladelser udstedt i henhold til aftalen, herunder blandt andet, at der ikke er adgang til at udføre cabotage.

Herudover kan en international aftale omfatte handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien (herefter kaldt Brexit-aftalen), der giver virksomheder etableret i EU og Storbritannien ret til på visse betingelser at udføre gods- og buskørsel mellem aftaleparterne. For virksomheder etableret i Storbritannien gælder blandt andet, at de skal have udstedt en særlig EU-tilladelse for at udføre international rutekørsel. Brexit-aftalen indeholder desuden vilkår og betingelser for tilladelser udstedt i henhold til aftalen, herunder blandt andet, at der ikke er adgang til at udføre cabotage.

Der findes på både gods- og busområdet desuden bilaterale aftaler, hvor der eksempelvis kan udstedes en såkaldt bilateral tilladelse (turtilladelse) til godskørsel eller en tilladelse til at drive en international busrute mellem aftaleparterne, hvis Danmark har indgået en bilateral aftale med det pågældende tredjeland.

Som det fremgår af ovenstående, er der på nuværende tidspunkt en klar hjemmel i buskørselslovens § 1, stk. 2, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, til at straffe en virksomhed etableret i et tredjeland, som udfører erhvervsmæssig personbefordring i Danmark uden en tilladelse, når denne er påkrævet.

Internationale aftaler er imidlertid ikke nævnt udtrykkeligt i § 22, stk. 1, nr. 2, om overtrædelse af vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.

Ordlyden af bestemmelsen er i dag uhensigtsmæssig, da den kan give anledning til tvivl om, hvorvidt vilkår for brug af en tilladelse udstedt på baggrund af en international aftale eller overtrædelser af det regelgrundlag, som tilladelsen er udstedt i medfør af, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Dette kan indebære en risiko for, at udenlandske vejtransportvirksomheder spekulerer i at overtræde vilkår, som er fastsat i deres tilladelse, når disse er fastlagt i medfør af en international aftale.

Den gældende retstilstand er i dag, at udenlandske vejtransportvirksomheder kan straffes, såfremt de ved kørsel i Danmark overtræder bestemmelser i internationale aftaler eller vilkår for brug af en tilladelse i medfør heraf, eksempelvis ulovlig cabotage. Der bør imidlertid ikke opstå tvivl om muligheden for at straffe overtrædelser begået af udenlandske vejtransportvirksomheder.

Det foreslås i § 22, stk. 1, nr. 2, at der efter »denne«: indsættes »eller overtræder vilkår i en international aftale,«.

Efter den foreslåede ændring kan den, der overtræder vilkår i en international aftale, straffes med bøde.

Forslaget vil medføre, at vilkår i en international aftale tilføjes til ordlyden for at præcisere, at overtrædelse af vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse på baggrund af en international aftale kan straffes.

Der vil med den foreslåede ændring være tale om en teknisk ændring med hvilken, der ikke er tiltænkt ændringer i retstilstanden, men i stedet at præcisere retstilstanden, navnlig således, at en udenlandsk vejtransportvirksomhed, der handler i strid med vilkårene i sin tilladelse eksempelvis ved at udføre ulovlig cabotage i Danmark, kan straffes herfor efter de til enhver tid gældende bødetakster, uanset at vilkårene for tilladelsen er fastlagt i en international aftale, og derved slå fast, at buskørselslovens straffebestemmelser gælder overtrædelser af vilkår i en tilladelse, uagtet om disse er fastlagt i en international aftale, EU-retten eller dansk ret.

Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret, og der tilsigtes ingen ændringer i gældende retstilstand.

Til nr. 39

Det følger af den gældende buskørselslovs § 22 b, at transportministeren kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at indsende dokumentation efter anmodning herom i henhold til § 18, stk. 4.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med en tidligere udgave af § 18, stk. 4, (dagældende § 18, stk. 3), hvorefter tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skulle indsende dokumentation for, at virksomheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

I lov nr. 870 af 14. juni 2020 om ændring af buskørselsloven blev § 18, stk. 3, nyaffattet og flyttet til stk. 4. Det følger af § 18, stk. 4, at tilladelsesindehaveren efter anmodning fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 2, nr. 1.

Det foreslås, at buskørselslovens § 22 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens på baggrund af, at § 18, stk. 4, ikke længere er en påbudsbestemmelse, som følge af lov nr. 870 af 14. juni 2020 om ændring af buskørselsloven.