LBK nr 542 af 15/05/2023
Transportministeriet
Buskørselsloven § 1d
Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Gældende§ 1d
RetsinformationLov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)
Dato
26. marts 2025
Ministerium
Transportministeriet
Kort navn
LOV nr 306 af 25/03/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
@@ -1,5 +1,1 @@
|
|
1 |
-
Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, skal indgives til transportministeren ved
|
2 |
-
|
3 |
-
|
4 |
-
|
5 |
-
|
|
|
|
|
1 |
+
(Ophævet)
|
|
|
|
|
|
Ændringer
Nr 6: | §§ 1 a-1 d ophæves. |
Forarbejder
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 1, at den, der til personbefordring udlejer eller udlåner et af de i § 1,
stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden fører, skal have tilladelse hertil.
Det følger af den gældende bestemmelse, at der stilles samme krav til markedsadgang til den, der udlejer eller udlåner en bus til
personbefordring, som til den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring på baggrund af en fællesskabstilladelse. Der er fastsat
nærmere betingelser for at blive meddelt tilladelse til busudlejning i buskørselslovens §§ 13 a og 13 b.
Baggrunden for busudlejningsordningen, der blev indført ved en ændring af buskørselsloven, jf. lov nr. 500 af 12. juni 1996, var,
at det var vanskeligt at kontrollere brugen af lejede busser i forbindelse med udførelse af ikke-erhvervsmæssig personbefordring.
Det var derfor hensigten at sikre, at udlejning og udlån af busser skete på en forsvarlig måde til gavn for færdselssikkerheden
ved blandt andet at stille krav til busudlejers vandel, økonomi og faglige kvalifikationer. Det medførte ligeledes, at private
borgere ikke kan udleje eller udlåne busser til hinanden.
Efter den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 2, kan udlån af busser, undtagelsesvist, ske tilladelsesfrit mellem
ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber m.v. Det er dog en forudsætning, at der ikke modtages vederlag for udlånet.
Erhvervsmæssig udlejning af busser er ligeledes reguleret i bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2022 om udlejning af motorkøretøjer
uden fører, som er udstedt i medfør af færdselsloven. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssig korttidsudlejning eller udlån,
dvs. indtil lejeren opnår varig rådighed over bussen og skal registreres som bruger, jf. bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023
om registrering af køretøjer.
Udlejningsvirksomheden skal i henhold til bekendtgørelsen blandt andet sikre sig, at lejeren, og eventuelle førere, opfylder
lovgivningens krav til føreren, herunder at de har den fornødne uddannelse. En udlejningsbus må som udgangspunkt ikke benyttes til
erhvervsmæssig befordring af personer, men alene benyttes med henblik på midlertidigt at erstatte et køretøj, som er ude af
funktion, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 9. Udlejning kan i så fald ske for en periode på højst 8 uger.
Der findes ikke en tilsvarende tilladelsesordning i godskørselsloven for udlejning af køretøjer til godskørsel for fremmed
regning.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 2, at udlån af de i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer mellem
ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan ske uden tilladelse.
Udlån og udleje af en bus er i dag omfattet af en tilladelsesordning, som har ophæng i den gældende § 1 a, stk. 1.
Baggrunden for undtagelsen i § 1 a, stk. 2, er et ønske om, at sportsklubber, foreninger, fritids- og ungdomsklubber m.v. kan låne
busser hos hinanden med henblik på transport af håndboldhold, fodboldhold, spejdere eller lignende.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 b, at hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner er registreret
som ejere eller brugere af et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 1, kan befordring af beboere samt hjemmeboende ældre, der er
visiteret til aktiviteter på institutionerne, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder,
ske uden tilladelse. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens
interesse.
Bestemmelsen giver adgang til, at flere plejehjem kan registreres som ejere, uden at dette medfører et krav om
fællesskabstilladelse, hvis bussen alene benyttes til befordring af institutionens egne beboere og brugere.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 c, at tilladelse til busudlejning m.v. udstedes med gyldighed i indtil 10 år.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 d, at ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1,
skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Det foreslås, at buskørselslovens § 1 a-1 d
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 1 a vil medføre, at der ikke længere vil blive stillet krav om tilladelse, såfremt man til
personbefordring udlejer eller udlåner et af de i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden fører.
Udlejer vil fortsat skulle opfylde kravene i udlejningsbekendtgørelsen, når en udlejer i erhvervsmæssig henseende udlejer busser
til private borgere samt i de tilfælde, der falder under udlejningsbekendtgørelsens § 9. Det vurderes derfor, at de
færdselssikkerhedsmæssige hensyn, som er formålet med den gældende tilladelsesordning, fortsat vil være varetaget ved den
foreslåede ophævelse af ordningen.
Ophævelsen af busudlejningsordningen sker for at skabe større fleksibilitet for udlejningsvirksomheder samt
buskørselsvirksomheder, der ønsker at udleje enkelte busser, og som derfor ikke skal søge en særskilt tilladelse ved siden af
deres fællesskabstilladelse. Herefter vil eksempelvis en kommunal institution tilladelsesfrit kunne udlåne sin bus til en anden
kommunal institution. En udlejningsvirksomhed vil også tilladelsesfrit kunne udleje en bus til en privat borger.
De almindelige regler om registrering af brugerforhold m.v. i bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering af køretøjer
vil fortsat skulle iagttages. Der vil med dette forslag heller ikke ændres i bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2022 om udlejning
af motorkøretøjer uden fører.
Den foreslåede ophævelse af § 1 b er en konsekvens af den foreslåede ændring i buskørselslovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets §
1, nr. 5, som vil indebære, at færre vil blive omfattet af kravet om fællesskabstilladelse, da alle tre betingelser i
buskørselslovens § 1, stk. 3, skal være opfyldt, før der foreligger erhvervsmæssig buskørsel. Hvis forslaget vedtages, vil en
gruppe af institutioner, hvor alle er registreret som ejere eller brugere af en bus, således som udgangspunkt frit kunne befordre
egne beboere og hjemmeboende ældre, uden at det kræver en fællesskabstilladelse.
Da der i dette tilfælde ikke længere vil være tale om erhvervsmæssig buskørsel, vil undtagelsen i § 1 b være overflødig.
Den foreslåede ophævelse af § 1 c er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af ordningen om busudlejning i § 1 a, stk. 1.
Ophævelsen af § 1 d vil indebære, at der skabes større overensstemmelse med strukturen i loven, hvorfor den foreslås nyaffattet i
en ny § 13 a, hvorefter det foreslås, at ansøgninger om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, skal indgives til
transportministeren ved anvendelse af en digital løsning, som ministeren stiller til rådighed, jf. lovforslaget § 1, nr. 15.