I medfør af tekstanmærkning nr. 119 ad 29.72.03 til § 29 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes:
Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge rammerne for tildeling og udbetaling af tilskud fra den statslige Bredbåndspulje til projekter om etablering af net til højhastighedsbredbånd.
Tilskud til etablering af net til højhastighedsbredbånd efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er notificeret efter Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, og administreres i overensstemmelse hermed.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
Højhastighedsbredbånd: Fiberbaserede adgangsnet (FTTx), avancerede opgraderede kabel-tv-net, der mindst anvender DOCSIS 3.0-standarden og visse avancerede trådløse net, der muliggør vedvarende høje hastigheder til den enkelte abonnent.
Mobilteknologier: Teknologier, som er omfattet af standarder offentliggjort af ETSI i EN 301 908 serien.
Partnerskab: En gruppe bestående af en eller flere bredbåndsudbydere, en sammenslutning af borgere og virksomheder samt eventuelt en kommune, som ønsker at medvirke til etablering af net i et projekt omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1. Et partnerskab kan ligeledes bestå af en borger og en bredbåndsudbyder, som ønsker at medvirke til etablering af net i et projekt omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2.
Sammenslutning af borgere og virksomheder: En forening eller lignende, der enten er stiftet til formålet eller tidligere er stiftet til et andet formål. I sammenslutningen skal der være medlemmer, i form af borgere eller virksomheder, der repræsenterer hver enkelt adresse, der deltager i projektet, jf. § 4.
Sammenhængende område: Et område bestående af to eller flere tilskudsberettigede adresser, der ligger i samme lokalområde, og som i henhold til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning, jf. § 5, har medtaget alle tilskudsberettigede adresser inden for området.
Netejer: Den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der på ethvert givet tidspunkt i den i § 24, stk. 8, afgrænsede periode, ejer, lejer eller på anden måde råder over de for levering af kommunikationstjenester nødvendige frekvenser eller kanaler i et støttet elektronisk kommunikationsnet.
Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Bitstrømsprodukt: Et produkt, hvorved bredbåndsudbyderen leverer transmissionskapacitet mellem en slutbrugers tilslutningspunkt til nettet og det punkt i nettet, hvor øvrige udbydere kan opsamle og overtage trafikken, og som derved sætter den adgangssøgende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i stand til at levere kommunikationstjenester til den forbundne slutbruger.
Annoncering af projekt: En teknologineutral konkurrenceudsættelse af projektet efter en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure, jf. § 6, stk. 2 eller 3, som foretages af ansøger forud for dennes indsendelse af ansøgning om tilskud.
Bredbåndsudbyder: Begrebet bredbåndsudbyder dækker over selskaber m.v., der tilbyder internetadgang med én eller flere typer bredbåndsteknologier, fx antenneforeninger, mobilselskaber, fiberselskaber m.v. En bredbåndsudbyder kan udbyde bredbåndstjenester til slutkunder, engroskunder eller begge dele.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning yde tilskud til projekter om etablering af net til højhastighedsbredbånd.
Stk. 2. Tilskud kan dække investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder, herunder etablering af passiv fysisk infrastruktur, og kan ydes til:
projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, eller
projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 1, nr. 15.
Stk. 3. Projektet skal som minimum omfatte en investering på 70 pct. i bredbåndsrelaterede arbejder, herunder etablering af passiv fysisk infrastruktur.
Stk. 4. Der kan ydes tilskud til etablering af net til højhastighedsbredbånd til boliger, virksomheder og sommerhuse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud til følgende:
Dækning af adresser, som er beliggende i byzone.
Dækning af adresser ejet af staten, en kommune eller region (offentligt ejede adresser).
Etablering af bredbåndsforbindelser til samlet nybyggeri eller udstykninger. Dog kan enkeltstående nybyggeri eller en enkeltstående udstykning modtage tilskud.
Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til partnerskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, hvor udbetalingen skal ske til en part, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, herunder tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Der kan endvidere ikke ydes tilskud til partnerskaber, hvor udbetalingen skal ske til en part, der må anses for kriseramt, jf. § 3, stk. 1, nr. 7. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter en frist for, hvornår erklæringerne senest skal være indsendt til styrelsen. Styrelsens skabeloner for disse erklæringer skal benyttes, og de skal være underskrevet af et ledende medlem af den virksomhed, tilskuddet skal udbetales til, typisk en bredbåndsudbyder.
Stk. 7. Det net, der etableres med tilskud, skal ved etableringen kunne levere en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s under spidsbelastningsvilkår.
Stk. 8. Mobilteknologier kan ikke indgå i projekter, hvor der i det pågældende område er stillet dækningskrav i forbindelse med en frekvensauktion afholdt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
For at kunne anses som tilskudsberettiget må en adresse maksimalt have adgang til 30 Mbit/s download eller 5 Mbit/s upload.
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger de tilskudsberettigede adresser, der kan indgå i projekter omfattet af § 4, og offentliggør et interaktivt kort med en oversigt over disse adresser. Kortet indeholder også andre oplysninger om adresser, som anvendes til pointgivning i de objektive pointmodeller, jf. § 10, stk. 2 og 3. I kortlægningen indgår en vurdering af, om det kan forventes, at adressen vil få bedre dækning inden for de kommende 3 år.
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indhenter oplysninger til brug for kortlægningen, jf. stk. 2, fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. I den forbindelse fastsætter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en frist for udbydernes afgivelse af oplysninger. Efter udløbet af denne frist vil det ikke være muligt for udbyderne at få ændret kortlægningen med nye oplysninger om egen dækning, medmindre dette skyldes indsigelser fra andre parter, jf. stk. 4.
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter en frist for indsigelser over kortlægningen i forhold til de oplysninger, som fremgår om adresser på det i stk. 2 omtalte kort over tilskudsberettigede adresser. Efter udløbet af denne frist vil det ikke længere være muligt at få ændret en adresses status. Dog kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur frem til tidspunktet for afgørelser om tilskud ændre adressers status i kortlægningen, såfremt dette skyldes fejl i BBR.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur foretager offentlige indkaldelser af ansøgninger om tilskud.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af en kommune eller en sammenslutning af borgere og virksomheder på vegne af det partnerskab, der medvirker i projektet.
Stk. 3. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 1, nr. 15, indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af ansøgeren eller af udbyderen, på vegne af ansøgeren, der medvirker i projektet.
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter, hvordan indsendelse af ansøgninger skal ske, og fastsætter retningslinjer samt frist for annoncering af projektet med henblik på valg af bredbåndsudbyder.
Stk. 5. Ansøgningen skal være fyldestgørende og indeholde den information og dokumentation, der er nødvendig for sagsbehandlingen, jf. § 7 eller § 8. Ansøgeren skal efter anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fremsende yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøgningen.
Stk. 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur meddeler afslag på en ansøgning, hvis en ansøgning ikke er modtaget inden ansøgningsfristen, eller hvis ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt en fyldestgørende ansøgning eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat frist.
Stk. 7. Der kan ikke ansøges om tilskud til de samme adresser i flere projekter i samme ansøgningsrunde.
Stk. 8. Stk. 7 er ikke til hinder for, at særligt enkeltstående adresser, der ikke har fået tilskud, kan indgå i ansøgninger efter stk. 2.
Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal indeholde følgende:
liste over adresser i projektet, herunder placering af disse i et sammenhængende område, som kan dannes på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs interaktive kort, jf. § 5, stk. 2,
projektets start- og afslutningsdato,
beskrivelse af partnerskabet, herunder beskrivelse af dets organisering, ansvarsfordeling og ledelse,
fuldmagt fra deltagere på de adresser, der deltager i projektet, og fra de øvrige medlemmer af partnerskabet, fx bredbåndsudbyder og kommune, til den, som tegner partnerskabet, hvorefter denne kan søge på alle deltageres vegne. Den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede skabelon for fuldmagt skal anvendes. Fuldmagten skal indeholde en bekræftelse på, at fuldmagtsgiver ikke har viden om, at der allerede er eller vil komme dækning på egen adresse med højere hastighed end de tilskudsberettigede, jf. § 5, stk. 1,
budget for projektet, herunder angivelse af egenbetaling, jf. § 13, stk. 2, bredbåndsudbyderens egen investering, jf. § 13, stk. 3, og eventuel medfinansiering fra kommunen, jf. § 13, stk. 4. Kommunen skal anvende den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede formular, hvis kommunen bidrager med finansiering,
oplysninger fra partnerskabet, hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden statsstøtte til det ansøgte bredbåndsprojekt. Oplysningerne skal indeholde navnet på den støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb og hvilke støtteberettigede omkostninger, som støtten vedrører,
bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om støtte, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger de i § 5, stk. 1, beskrevne hastigheder, og
bekræftelse på, at projektet kun vil blive gennemført, hvis der opnås støtte.
Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 1, nr. 15, skal indeholde følgende:
adressens beliggenhed,
projektets start- og afslutningsdato,
beskrivelse af partnerskabet, herunder beskrivelse af dets organisering, ansvarsfordeling og ledelse,
udfyldt ansøgningsblanket, som skal indeholde en bekræftelse på, at ansøger ikke har viden om, at der allerede er eller vil komme dækning på egen adresse med højere hastighed end de tilskudsberettigede, jf. § 5, stk. 1. Den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede ansøgningsblanket skal anvendes,
budget for projektet, herunder angivelse af egenbetaling, jf. § 13, stk. 2, bredbåndsudbyderens egen investering, jf. § 13, stk. 3, og eventuel medfinansiering fra kommunen, jf. § 13, stk. 4. Kommunen skal anvende den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede formular, hvis kommunen bidrager med finansiering,
oplysninger fra partnerskabet, hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden statsstøtte til det ansøgte bredbåndsprojekt. Oplysningerne skal indeholde navnet på den støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb og hvilke støtteberettigede omkostninger, som støtten vedrører,
bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om støtte, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger de i § 5, stk. 1, beskrevne hastigheder, og
bekræftelse på, at projektet kun vil blive gennemført, hvis der opnås støtte.
Ansøgere skal bekræfte, at projektet er annonceret efter de retningslinjer, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur offentliggør ved indkaldelse af ansøgninger, jf. § 6, og at valget af, hvem der skal etablere og eje projektets infrastruktur, er sket på baggrund af resultatet af denne annoncering.
Indsendte ansøgninger vil blive vurderet og prioriteret af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter udløbet af ansøgningsfristen, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil meddele tilsagn om tilskud til tilskudsberettigede ansøgere inden for de midler, der er til rådighed, og afslag på de resterende ansøgninger.
Stk. 2. For sammenhængende områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, anvendes en objektiv pointmodel til prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. bilag 1.
Stk. 3. For særligt enkeltstående adresser, jf. § 3, stk. 1, nr. 15, anvendes en objektiv pointmodel til prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. bilag 2. Ved pointlighed vil den adresse, der har ydet den højeste egenbetaling, blive prioriteret højest. Ved fortsat pointlighed vil den adresse, der har den største vejafstand til nærmeste anden tilskudsberettigede adresse, blive prioriteret højest.
Stk. 4. Hvis de resterende midler ikke er tilstrækkelige til at kunne dække det ansøgte beløb til det næste projekt i rækkefølgen fuldt ud, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde dette projekt et tilsagn om delvist tilskud.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning godkende, at et projekt ændres, herunder en eventuel udsættelse af projektets afslutningsdato, jf. § 7 og § 8. Ændringen kan godkendes, når den er i overensstemmelse med projektets oprindelige formål, og det ændrede projekt fortsat opfylder kriterierne for tilskud på ansøgningstidspunktet. I forbindelse med godkendelsen af ændringen fastsættes et nyt tilsagnsbeløb og en ny tilskudsprocent. Tilsagnsbeløbet og tilskudsprocenten for det ændrede projekt kan ikke være højere end det oprindeligt godkendte tilsagnsbeløb og tilskudsprocent. Ændringen må ikke gennemføres af ansøgeren, før Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs godkendelse foreligger.
Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt, jf. stk. 1, skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur uden ugrundet ophold, og senest inden sagen er afsluttet i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ved udbetaling af tilskuddet.
I forbindelse med tilsagn om tilskud fastsætter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur et tilskudsgrundlag i form af et godkendt budget for projektet, herunder en frist for hvornår projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan nedsætte det ansøgte tilskudsgrundlag, bl.a. hvis:
de oplyste omkostninger vurderes for højt fastsat,
der i budgettet for projektet er medtaget følgearbejder af urimeligt stort omfang,
de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet,
der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende, eller
der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud.
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i tilsagnet fastsætte en tilskudsprocent, der er forholdet mellem tilsagnet om tilskud og det godkendte ansøgningsbudget.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud meddeles for et maksimalt tilskudsbeløb, dog således at udbetaling af tilskud, herunder eventuel rateudbetaling, ikke kan overstige den fastsatte tilskudsprocent.
Stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud.
Der kan ydes tilskud til projekter omfattet af § 4 med op til 125.000 kr. pr. adresse i gennemsnit beregnet på baggrund af de samlede tilskudsberettigede omkostninger, der indgår i projektet, jf. § 14.
Stk. 2. For hver adresse, der indgår i projektet, skal der bidrages med en egenbetaling på mindst 2.000 kr. i gennemsnit inklusive moms til projektets finansiering. Bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen kan ikke medregnes som egenbetaling.
Stk. 3. For hver adresse, der indgår i projektet, skal udbyderen bidrage med mindst 10.000 kr. eksklusive moms til projektets finansiering.
Stk. 4. Hvis en kommune indgår i partnerskabet, skal kommunen bidrage med midler til finansiering af projektet.
De tilskudsberettigede omkostninger er de investeringsomkostninger ved anlægsarbejdet, der er nødvendige for at etablere net til adresser omfattet af et projekt, jf. § 4. Indirekte omkostninger (overhead) kan medtages som projektomkostning og beregnes som højst 18 pct. af lønomkostningerne.
Stk. 2. Omkostningerne opgøres eksklusive moms. Ved opgørelsen af de tilskudsberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende.
Stk. 3. Ved køb af varer eller tjenesteydelser fra en interesseforbunden virksomhed udgør de tilskudsberettigede omkostninger alene den interesseforbundne virksomheds faktisk afholdte og betalte kostpris.
Stk. 4. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter ikke:
finansieringsomkostninger,
omkostninger forbundet med én samarbejdsparts betaling til en anden samarbejdspart i samme projekt, og
omkostninger til drift af det etablerede net, herunder efterlevelse af krav om åben adgang til den etablerede infrastruktur.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastlægger, hvordan ansøgning om udbetaling af tilskud skal indgives.
Stk. 2. Ansøgningen om udbetaling af tilskud skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur inden 3 måneder efter projektets afslutning. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling ikke indgives rettidigt.
Stk. 3. Udbetaling af tilskud er betinget af:
at projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med eventuelle senere ændringer, jf. § 11, stk. 1, herunder at den anførte tilslutningsprocent er opnået, at egen- og medfinansiering er givet til bredbåndsudbyderen, og at den etablerede infrastruktur vil kunne levere en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s under spidsbelastningsvilkår, og
at der kun er anvendt momsregistrerede virksomheder til udførelse eller levering af tilskudsberettigede arbejdsopgaver, for hvilke der kræves betaling.
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 2, når de tilskudsberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).
Stk. 5. Ansøgningen om udbetaling skal være fyldestgørende og indeholde den information og dokumentation, der er nødvendig for sagsbehandlingen. Ansøgeren skal efter anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur aflevere yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøgningen.
Enhver, der søger om udbetaling af tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at afgive enhver oplysning, der har betydning for udbetalingen af tilskuddet.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab, der angiver de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af den partner, der ejer den infrastruktur, der er etableret i projektet, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt en ledelseserklæring udformet efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs anvisning.
Stk. 2. Såfremt tilskudsmodtageren er en stor eller mellemstor privat virksomhed skal slutregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om tilskud er på over 1 mio. kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 3. Såfremt tilskudsmodtageren er en lille privat virksomhed skal slutregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om tilskud er over 500.000 kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 4. Regnskab uden revisorpåtegning vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 18.
Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger eller lægges til grund for regnskaber herover, skal af det udførende firma være påført oplysninger om følgende:
Hvilken virksomhed og hvilket projekt arbejdet vedrører.
Hvilke indkøb eller arbejde der er udført i forhold til det støtteberettigede projekt.
Fakturadato.
Start- og slutdato for indkøb og udført arbejde.
Det udførende firmas CVR-nummer.
Hvis et regningsbilag indeholder tilskudsberettigede såvel som ikketilskudsberettigede omkostninger, skal det tydeligt fremgå, hvilke omkostninger, der er medtaget i tilskudsregnskabet.
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan til enhver tid forlange at få originale bilag forevist.
Stk. 3. Hvis indkøb sker hos en interesseforbunden virksomhed, jf. § 14, stk. 3, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forlange, at tilskudsmodtager foreviser dokumentation for kostprisen hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan forlænge fristen for ansøgning om udbetaling, jf. § 15, stk. 2. Forlængelse kan dog kun ske, hvis projektet er afsluttet.
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning tillade, at tilskud vedrørende tilskudsberettigede omkostninger udbetales helt eller delvist, selv om ansøger ikke har gennemført projektet, som det var forudsat i tilsagnet med eventuelle senere ændringer, jf. § 11, stk. 1. Ved vurderingen af anmodningen lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at en fuldstændig gennemførelse ville være forbundet med betydelige vanskeligheder.
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter anmodning tillade, at en ny tilskudsberettiget aktør indtræder i partnerskabet, efter et tilsagn er meddelt, også selv om projektet er påbegyndt. Anmodningen skal være underskrevet af dem, der tegner partnerskabet. Hvis en partner erstattes af en ny partner, skal den udtrædende partner bekræfte, at denne ønsker at træde ud, og den nye partner bekræfte, at denne overtager den udtrædende partners forpligtelser.
Udbetaling af tilskud sker til den udbyder i partnerskabet, der ejer infrastrukturen etableret i projektet.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud sker til tilskudsmodtagerens NemKonto, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Tilskuddet kan efter skriftlig anmodning fra den udbyder, der ejer infrastruktur etableret i projektet, udbetales til et pengeinstitut, realkreditinstitut eller lignende.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning foretage ratevise udbetalinger af tilskud vedrørende gennemførte arbejder i projekter, hvor tilsagnsbeløbet overstiger 1 mio. kr.
Stk. 2. I samme tilskudssag kan der højst foretages tre ratevise udbetalinger, og den ratevise udbetaling sker forholdsmæssigt på grundlag af samtlige afholdte tilskudsberettigede udgifter og den tilskudsprocent, der er givet tilsagn om.
Stk. 3. For store og mellemstore private virksomheder kan der udbetales op til 80 pct. af tilsagnsbeløbet.
Stk. 4. For små private virksomheder kan der udbetales op til 90 pct. af tilsagnsbeløbet.
Stk. 5. Ansøgning om ratevis udbetaling skal vedlægges et delregnskab, der angiver de afholdte, tilskudsberettigede omkostninger. Delregnskabet skal være underskrevet af den udbyder, der ejer infrastrukturen, der er etableret i projektet, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt en ledelseserklæring udformet efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs anvisning.
Stk. 6. Såfremt en stor eller mellemstor virksomhed ansøger om ratevis udbetaling, skal delregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om udbetaling er på over 1 mio. kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 7. Såfremt en lille virksomhed ansøger om ratevis udbetaling, skal delregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om udbetaling er over 500.000 kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 8. Revisorpåtegning, jf. stk. 6 og 7, får virkning allerede ved mindre udbetalinger, når disse akkumuleret overstiger beløbsgrænsen for revisorpåtegning.
Stk. 9. Regnskab uden revisorpåtegning vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 18.
Stk. 10. Muligheden for at benytte ratevis udbetaling bortfalder, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder de nærmere fastsatte vilkår for ratevis udbetaling, og allerede udbetalt tilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt.
Stk. 11. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte yderligere vilkår for ratevis udbetaling.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, hvis:
tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbetaling,
projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud med eventuelle senere ændringer, jf. § 11, stk. 1, medmindre der er opnået tilladelse hertil, jf. § 19, stk. 2, herunder at den anførte tilslutningsprocent er opnået, at egen- og medfinansieringen er givet til bredbåndsudbyderen, og at den etablerede infrastruktur, under spidsbelastningsvilkår, kan levere en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s,
den i tilsagnet fastsatte frist for projektets gennemførelse og indsendelse af udbetalingsansøgning overskrides,
der er indgået aftaler om arbejder eller leverancer før gennemførelse af annonceringen, jf. § 9,
tilskudsmodtageren ikke opfylder de nærmere fastsatte vilkår for tilskuddet,
øvrige betingelser for tilsagnet eller udbetaling af tilskud ikke er opfyldt, eller
tildeling af tilskuddet er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014.
Stk. 2. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves helt eller delvist tilbagebetalt i de i stk. 1 opregnede tilfælde.
Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan føre tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af ansøgninger om udbetalinger og afsluttede sager om tilskud.
Stk. 2. Enhver, der deltager i projekter, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at afgive enhver oplysning, der har betydning for styrelsens tilsyn med, at de fastsatte vilkår overholdes.
Netejer skal tilbyde åben engrosadgang på rimelige, transparente og ikkediskriminerende vilkår og betingelser til hele den støttede infrastruktur, herunder de dele af et sådant net, som anvender eksisterende infrastruktur, for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Netejer skal endvidere tilbyde engrosadgang til dele af nettet, som ikke er offentligt finansieret, eller som støttemodtageren ikke har etableret.
Stk. 2. Åben engrosadgang efter stk. 1 skal til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med fiberkabler, som minimum omfatte netadgang til et bitstrømsprodukt frem til slutbrugeren fra et centralt punkt i nettet, og et fysisk netadgangsprodukt frem til slutbrugeren fra et decentralt punkt, det vil sige sort fiber.
Stk. 3. Netejer kan tilbyde et virtuelt netadgangsprodukt i stedet for et fysisk netadgangsprodukt, jf. stk. 2, hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, efter høring af Erhvervsstyrelsen, godkender det virtuelle netadgangsprodukt.
Stk. 4. Åben engrosadgang efter stk. 1 skal til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med kabel-tv-net eller en trådløs forbindelse, som minimum omfatte netadgang til et bitstrømsprodukt frem til slutbrugeren fra et centralt punkt i nettet.
Stk. 5. Netadgangsprodukter omfattet af stk. 2, 3 eller stk. 4 skal tilbydes sammen med netadgang til de tillægsydelser (accessoriske delelementer), der er nødvendige for, at andre udbydere reelt og på lige vilkår med netejeren kan tilbyde detailprodukter til slutbrugere baseret på de tilbudte netadgangsprodukter, herunder blandt andet driftsstøttesystemer, bestillingssystemer, transport, samhusning eller lignende.
Stk. 6. Vilkår og betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang fastsættes på baggrund af kommercielle forhandlinger.
Stk. 7. Prisen for engrosadgang skal baseres på de regulerede priser, der allerede er fastsat eller godkendt af Erhvervsstyrelsen på det relevante engrosmarked. I de tilfælde, hvor der ikke findes en reguleret pris, der er fastsat eller godkendt af Erhvervsstyrelsen, skal prisen være omkostningsbaseret eller baseret på en metode, som stemmer overens med de prisfastsættelsesmetoder, der gælder i medfør af de sektorspecifikke regler for elektronisk kommunikation.
Stk. 8. Åben engrosadgang skal tilbydes, efterhånden som den støttede infrastruktur etableres, og skal holdes åben i en periode på 10 år, regnet fra datoen for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs godkendelse af projektet og udbetaling af endeligt tilskud. Adgang baseret på et virtuelt netadgangsprodukt skal gives for en periode, der svarer til levetiden for den infrastruktur, som det virtuelle netadgangsprodukt er en erstatning for.
Ved etablering af passiv fysisk infrastruktur i projekter, jf. § 4, skal den passive fysiske infrastruktur dimensioneres, så der ud over det støttede net er tilstrækkelig kapacitet til at nettet kan give adgang til minimum tre adgangssøgende udbydere og at minimum 50 pct. af kapaciteten stilles til rådighed for disse.
Stk. 2. Adgang til passiv fysisk infrastruktur etableret efter stk. 1 skal gives i overensstemmelse med reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i kap. 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., og reglerne om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål i kap. 2 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Adgangen skal gives i hele det pågældende netelements levetid.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 9 f, stk. 3, nr. 6, i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. ikke anvendelse på passiv fysisk infrastruktur, der etableres i henhold til stk. 1.
Klager over vilkår og betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang, kan af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester indbringes for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 2. Ved klager efter stk. 1 kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter høring af Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår, betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang til det støttede net.
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af sagens parter indhente enhver oplysning, der har betydning for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter stk. 2.
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter stk. 2 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har indbragt sagen for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 2. For klager efter denne bekendtgørelse gælder at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser, skal indbringes inden fire uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser over indsigelser efter § 5, stk. 4, kan ikke påklages.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
/ Morten Christian Hvidberg
Bilag 1
Kriterie | Forklaring | Vægt |
---|---|---|
Tilslutningsprocent i projektet | Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adresser, som kunne være med i projektet, der konkret søges om tilskud til. 0-100 point | 1/6 |
Begrænset adgang til mobilt bredbånd | Kriteriet giver point for de deltagende adresser i projektet, som har begrænset adgang til mobilt bredbånd. De tilskudssøgende adresser i projektet rangeres ud fra den download-hastighed, som udbyderne har indberettet. Værdien 1 gives til adresser med en hastighed under 30 Mbit/s. Værdien 0,5 gives til adresser med en hastighed fra 30 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Værdien 0 gives til adresser med en hastighed på 100 Mbit/s og derover. Pointscoren udregnes ud fra gennemsnittet af værdierne. Der gives max. point, hvis alle adresser har adgang til mobilt bredbånd med en hastighed på under 30 Mbit/s download. 0-100 point | 1/6 |
Andel af landzone- adresser | Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adresser, der søges om tilskud til, som er beliggende i landzone. Der gives max. point, hvis alle adresser ligger i landzone. 0-100 point | 1/6 |
Afstand | Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de deltagende adresser, som ligger mere end 200 meter fra nærmeste: 1) tilskudsberettigede adresse, og 2) adresse, der allerede har adgang til mindst 1 Gbit/s download. 0-100 point | 1/6 |
Projektets størrelse |
Interesseforbunden virksomhed: En virksomhed, der er interesseforbunden med en eller flere af projektets samarbejdspartnere på grund af et indbyrdes ejerforhold, en bestemmende eller betydelig indflydelse eller familiemæssige relationer.
Tilslutning: Ved tilslutning forstås, at der er etableret forbindelse og tilslutningsstik helt ind i huset på den enkelte adresse. Det er derimod ikke en forudsætning for tilskuddet, at der er et aktivt abonnement på adressen.
Store og mellemstore private virksomheder: Ved store og mellemstore private virksomheder forstås virksomheder, der beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
Små private virksomheder: Ved små private virksomheder forstås virksomheder, der beskæftiger færre end 50 årsværk, herunder enkeltmandsvirksomheder, og virksomheder, hvis årlige omsætning og årlige samlede balance maksimalt er 10 mio. EUR.
En særligt enkeltstående adresse: Ved en særligt enkeltstående adresse forstås en tilskudsberettiget adresse, hvor vejafstanden er mere end 800 meter til nærmeste tilskudsberettigede adresse og mere end 200 meter til nærmeste adresse, der allerede har adgang til bredbånd med en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s.
Spidsbelastningsvilkår: De vilkår, som forventes at opleves på den time af dagen, hvor netbelastningen er på sit højeste.
Stk. 2. Ved anvendelse af denne bekendtgørelse gælder endvidere definitionerne i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, såfremt der er truffet afgørelse i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller fastsat regler i medfør af afsnit IV eller V i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der pålægger den pågældende udbyder forpligtelser om adgang, som går videre, end hvad der følger af stk. 1-8. Om en forpligtelse efter stk. 1-8 går videre end en allerede pålagt forpligtelse vurderes konkret i forhold til det enkelte stykke.
Stk. 10. Adgangsforpligtelserne håndhæves uden hensyn til ændringer i den støttede infrastrukturs ejerforhold, forvaltning eller drift.
Kriteriet giver point for antallet af adresser i projektet, der konkret søges om tilskud til. Der gives max. point, hvis projektet har 20 adresser eller flere. 0-100 point |
1/6 |
Ansøgt tilskud pr. adresse | Kriteriet giver point for, hvor stort et tilskud, der ansøges om pr. deltagende adresse i projektet. Det ansøgte tilskud pr. adresse udgør de samlede budgetterede omkostninger fratrukket de deltagende adressers egenbetaling, bredbåndsudbyderens bidrag til projektet og en eventuel kommunal medfinansiering divideret med antal deltagende adresser. Der gives max. point, hvis det gennemsnitlige tilskud pr. adresse er 10.000 kr. eller derunder. Herefter falder pointscoren lineært indtil 125.000 kr., hvor der ikke gives point. 0-100 point | 1/6 |
Bilag 2
Kriterie | Forklaring | Vægt |
---|---|---|
Adresse med adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s | Kriteriet giver point, hvis den tilskudssøgende adresses eksisterende dækning er på højst 10 Mbit/s download eller højst 2 Mbit/s upload. 0 eller 100 point | 2/5 |
Begrænset adgang til mobilt bredbånd | Kriteriet giver point for den adresse, som har begrænset adgang til mobilt bredbånd. Adresser rangeres ud fra den downloadhastighed, som udbyderne har indberettet. Værdien 1 gives til adresser med en hastighed under 30 Mbit/s. Værdien 0,5 gives til adresser med en hastighed fra 30 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Værdien 0 gives til adresser med en hastighed på 100 Mbit/s og derover. Værdien 1 giver 100 point, værdien 0,5 giver 50 point, og værdien 0 giver 0 point. 0, 50 eller 100 point | 1/5 |
Ansøgt tilskud | Kriteriet giver point for størrelsen af det tilskud, som der ansøges om. Der gives max. point, hvis det ansøgte tilskud er 25.000 kr. eller derunder. Herefter falder pointscoren lineært indtil 125.000 kr., hvor der ikke gives point. 0-100 point | 2/5 |