Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde (Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998)

Bilag 2 Detailbeskrivelse af imprægneringsmidler

A. Organiske imprægneringsmidler

A.1. Olieagtige imprægneringsmidler

I Danmark har kun stenkulstjæreolie (creosotolie) været anvendt /6/. Stenkulstjæreolie er et destillat af stenkulstjære. Imprægnering med stenkulstjæreolie medfører en vægtforøgelse svarende til olieoptagelsen, der varierer fra 70-500 kg/m3 afhængigt af hvilken beskyttelse, der ønskes /6/.

Stenkulstjæreolie og creosotolie (med forskellige stavemåder) er i forbindelse med træimprægnering det samme. Stenkulstjæreolieholdige produkter til træimprægnering og træbeskyttelse har haft forskellige handelsnavne.

Stenkulstjæreolie består af en blanding af destillationsfraktioner af højtemperatur kultjære. Efter korrekt terminologi er creosotolie blot en af disse fraktioner, som desuden udgøres af naphthalen- og antracenolie. Destillationsintervallerne ligger mellem 200 °C og 300 °C. Creosot er en mørk, olieagtig væske, som bl.a. består af følgende indholdsstoffer:

polyaromatiske kulbrinter (PAH-forbindelser)

tjæresyrer (phenol, cresoler og xylenoler)

tjærebaser (pyridin, lutidinderivater m.fl.)

PAH-forbindelserne udgør mindst 75 % af creosot /5/.

A.2. Øvrige organiske imprægneringsmidler

De øvrige organiske (eller ikke-vandige) imprægneringsmidler består af et eller flere aktive stoffer (fungicider og evt. insecticider) opløst i organiske opløsningsmidler som f.eks. terpentin, petroleum eller mineralolie.

Disse imprægneringsmidler anvendes hyppigst i de såkaldte »træbeskyttelser«, der benyttes til overfladebehandling, men også til vacuumimprægnering.

De hyppigst anvendte organiske fungicider til træimprægnering og træbeskyttelse var i 1988 følgende /11/:

Tributyltinoxid (TBTO)

Tributyltinnaphthenat (TBTN)

Pentachlorphenol (PCP)

Dichlofluanid

Furmecyclox

og af insecticider benyttedes til træimprægnering og træbeskyttelse følgende /14/:

Lindan

Til vacuumimprægnering har PCP været anvendt i mindre omfang i perioden fra 1965 til ca. 1969, hvor PCP blev afløst af tributyltinforbindelserne TBTO og TBTN.

TBTO og TBTN har siden domineret markedet /5, 8/. Nogle vacuumimprægneringsmidler fra 1980'erne indeholdt ud over organiske tinforbindelser andre pesticider (furmecyclox, dichlofluanid, fungamin) i koncentrationer på ca. 0,5 %. Eksempler herpå er »GORI Vac 030« (benyttet fra 1981) og »Konvac væske 6106-2000« (benyttet fra 1986).

Koncentrationen af fungicider i imprægneringsmidlerne er typisk ca. 1 % for de organiske tinforbindelser /5/ og ca. 0,5 % for de øvrige fungicider.

Midler indeholdende (udelukkende) fungicider kan ikke bruges til at imprægnere træ til marint brug. De har derfor eventuelt (for at forbedre beskyttelsen) været anvendt sammen med insecticider som dieldrin eller lindan /7/. I følge oplysninger fra branchen har vacuumimprægneringsmidler i Danmark ikke været tilsat insecticider /10/.

Imidlertid viser erfaringer fra Vejle Amt /12/, at der på en virksomhed i byggebranchen i en 10-årig periode har været anvendt 400.000 l imprægneringsvæske indeholdende fungiciderne furmecyclox og dichlofluanid samt insecticidet lindan til vacuumimprægnering.

I udlandet har PCP i mange år været anvendt (og anvendes stadig) som imprægneringsmiddel i form af en 5 % opløsning af PCP i olie eller petroleum /7/.

B. Uorganiske imprægneringsmidler

De første imprægneringsmidler bestod af simple salte som f.eks. kviksølvchlorid, HgCl2, zinkchlorid, ZnCl2, natriumfluorid, NaF eller kobbersulfat, CuSO4, 5H2O /6,7/. Kviksølv har dog formentligt ikke været benyttet i Danmark, og skulle det have været benyttet, må det være sket før år 1900.

Senere blev de hyppigst anvendte imprægneringsmidler til beskyttelse mod svamp, insekter og skadedyr de midler, der indeholder uorganiske kobber-, krom-, arsen- og fluorforbindelser.

Fælles for langt de fleste af de uorganiske midler, der har været anvendt i Danmark, er indhold af hexavalent krom, /6/. Kromsaltene blev tilsat fra midten af 1950-erne for at forbedre fikseringen, /8/. Kromsaltene har ikke i sig selv nogen særlig beskyttelseseffekt, men virker dels som antikorrosionsmiddel og navnlig som fikseringsmiddel for de øvrige komponenter. Ved kontakt med træsubstansen reduceres det hexavalente krom til trivalent krom, der derefter reagerer med kobber-, arsen- og fluorforbindelserne til meget tungtopløselige salte. Det er denne proces, der betegnes som fiksering. Især de salte, der dannes af kobber, arsen og krom, er så tungtopløselige, at der selv ved intensiv udvaskning af det imprægnerede træ i laboratoriet kun kan udvaskes omkring 10 %. /6/.

Imprægneringsmidler, der indeholder kobber, krom og arsen, kaldes ofte »CCA-midler«.

Salte i denne gruppe er f.eks. følgende:

Boliden K33 (CCA)

Tanalith C (CCA)

Basilit (CCA)

Celcure A (CCA)

CCA-midlerne har som oftest følgende sammensætning, /7/:

Kobber (Cu) 20-30 %

Hexavalent krom (Cr6+) 25-47 %

Arsen (As) 30-50 %

Nedenstående figur B.1 illustrerer brugen af uorganiske imprægneringsmidler i Danmark i perioden 1920 til 1986.

Figur B1

Brug af organiske imprægneringsmidler i Danmark fra 1920 til 1986 /4/. På y-aksen er anført antal anlæg.

Ved imprægneringen er saltet opløst i vand i en koncentration, således at den endelige optagelse af salt bliver 12-15 kg/m3 imprægneret træ.

Nogle midler til Boucherie-imprægnering, som havde arsen og fluor som virksomme komponenter, indeholdt desuden dinitrophenol. Dinitrophenol er det eneste organiske stof, som er anvendt ved Boucherie-imprægnering /8/. Dinitrophenol blev kun anvendt i de såkaldte NAF-salte og i saltene omkring anden verdenskrig og kort efter /10/.

Borsalte har også været anvendt til imprægnering. Borsalte afviger fra de øvrige uorganiske imprægneringsmidler, idet de ikke fikseres i træet /7/. Rene bor-midler har ikke været anvendt i industrielt Danmark, men bor har været anvendt i perioden 1989-1996 i de såkaldte CCB-midler (kobber, krom, bor).

I figur B2 er sammensætningen af forskellige uorganiske imprægneringsmidler, der anvendes eller har været anvendt i Danmark, angivet.

Sammensætning af uorganiske imprægneringsmidler /5/

Betegnelse	Anvendelsesperi-ode	Indholdsstoffer	Sammensætning, %
Basilit A57	1943-1954	NaF<br>Na2HAsO4<br>Dinitrophenol, C6H3OH(NO2)2	57<br>33<br>10
Basilit A33	1943-1954	NaF<br>Na2HAsO4<br>Dinitrophenol, C6H3OH(NO2)2	57<br>33<br>10
Basilit S	2. verdenskrig	Som Basilit A33, dog med 2 % dinitrophenol ændret til grønt farvestof
Basilit UA (benyttedes til Gewecke-metoderne)	1953-1960	NaF<br>Na2Cr2O7, 2H2O<br>Na2HAsO4, 2H2O	26<br>42<br>32
Basilit UAS	1960-1969	NaF<br>NH4HF2<br>NaAsO3<br>K2Cr2O7<br>ZnO	15<br>16<br>23<br>45<br>1
Basilit CFK	1969-	CuSiF6, 4H2O<br>(NH4)2Cr2O7<br>(NH4)HPO4	35,9<br>63,1<br>1,0
Blåsten, Kobbervitriol	1862-1955	CuSO4, 5H2O	100
Celcure	1958-ca. 1970	CuSO4, 5H2O<br>K2Cr2O7<br>Cr2(CH3COO)3, H2O	45<br>50<br>5
Cuprinol Tryk	1979	CuO<br>C7H15COOH<br>NH3<br>CO2<br>H2O	12<br>4,75<br>20<br>40<br>23,25
Fluralsil K (Osmose Fluralsil)	1939-1955	ZnSiF6	100
P50	1992	CuO<br>CrO3<br>As2O5<br>H2O	15,0<br>21,0<br>18,0<br>46,0
K33: Kemira K33, type B<br>Mitrol K33<br>Rentokil K33<br>Boliden K33<br>Celcure K33	1960-	Med små variationer:<br>CuO<br>CrO3<br>As2O5<br>H2O	14,8<br>26,6<br>34<br>24,6
Klorzink	1889-ca. 1900 samt 1940-1954	ZnCl2	100
NAF	1924 (feltprøvning i Sorø)<br>1937-1955	NaF<br>NaOH<br>As2O3<br>Dinitrophenol, C6H3OH(NO2)2	62<br>2,5<br>28<br>7,5
Tanalith C		CuSO4, 5H2O<br>Na2Cr2O7, 2H2O<br>As2O5, 2H2O	35<br>45<br>20
Tanalith CCA, oxide type C		CuO<br>CrO3<br>As2O5<br>H2O	/10,7<br>36,8<br>21,1<br>28,4
Tanalith CCA, pulver		CuSO4<br>Na2Cr2O7<br>As2O5, 2H2O	27,4<br>48,2<br>24,4
Tanalith CCA, pasta		CuSO4<br>Na2Cr2O7<br>As2O5, 2H2O<br>H2O	22<br>39<br>20<br>19
Tanalith CCA, oxide B pasta		CuO<br>CrO3<br>As2O5<br>H2O	14,5<br>26,6<br>33,9<br>25
Triolith	1. verdenskrig (formentligt ikke anvendt i Danmark)	Dinitrophenol<br>?	?

Figur B2

Sammensætning af uorganiske imprægneringsmidler /5/.

C. Brandhæmmende midler

Disse imprægneringsmidler er væsentligt forskellige fra de øvrige imprægneringsmidler, da der ikke er tilstræbt nogen toksisk virkning over for mikroorganismer.

De mest benyttede midler har været mono- og diammoniumfosfater, ammoniumsulfat, borsyre og borax. De fleste brandhæmmende imprægneringsmidler er blandinger af disse kemikalier. I nogle tilfælde er der også tilsat fungicider og insecticider, såsom kobber-, krom- og nikkelsalte /9/.

Brandimprægneringsmidlerne har ikke været godkendelsespligtige i Danmark og er derfor ikke pesticider. Et middel, Celcure F, indeholdt dog fungicider og var godkendelsespligtigt, men blev dog kun brugt i ringe omfang /10/. Celcure F, der blev benyttet af Collstrup i 1960'erne indeholdt som aktiv stof kobber- og borforbindelser.

I 1964 anvendtes i Danmark kun imprægneringsmidlet »Minalith«, der bestod af ammoniumsulfat, diammoniumsulfat, borsyre og natriumtetraborat (borax). Imprægnering med Minalith udførtes som fuldimprægnering. Der sker ikke nogen fikseringsproces, hvorfor imprægneringen kan »vaskes af« /6/.

Litteraturliste til bilag:

/1/ Karel Verschuren. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 1983.

/2/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, bind 1, 2 og 3. 1996.

/3/ The Merck Index. 1989.

/4/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 2. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, 1996.

/5/ Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1992

/6/ Træbeskyttelse. K.V. Storm. Teknisk Forlag, København, 1965

/7/ Primary Wood Processing, principles and practice. J.C.F. Walker. Chapman & Hall, London, 1993

/8/ Træimprægneringsgrunde. Ulla Lund. Trykt i rapporten Forurenede Industrigrunde. Udredningsrapport U2, Lossepladsprojektet, Miljøstyrelsen, 1988.

/9/ Træ og brand. K. Prebensen, Cowiconsult. Nordisk Træbeskyttelsesmøde, Nordisk Træbeskyttelsesråd - NTR, 1997.

/10/ Oplysninger fra Erik Borsholt, DTI Træteknik. Kommentarer til foreløbigt tryk af historisk beskrivelse af træimprægneringsbranchens vejledning.

/11/ Godkendelsespligtige træimprægnerings- og træbeskyttelsesmidler mod svamp og skadedyr på det danske marked i 1988. Kortlægning og toksikologisk vurdering. Udarbejdet af Produktregistret, Arbejdsmiljøinstituttet for Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1993.

/12/ Oplysninger fra Vejle Amt. Kommentarer til foreløbigt tryk af historisk beskrivelse af træimprægneringsbranchens vejledning.