VEJ nr 60515 af 01/01/1998
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde (Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998)
Bilag 1 Stofdatablade
Fareklasser i henhold til »listen over farlige stoffer«:
E: Eksplosiv
O: Brandnærende
Fx: Yderst brandfarlig
F: Meget brandfarlig
Tx: Meget giftig
T: Giftig
Xn: Sundhedsskadelig
C: Ætsende
Xi: Lokalirriterende
Carc1,2 ell.3: Kræftfremkaldende
Mut1, 2 ell.3: Mutagen
Rep1, 2 ell.3: Reproduktionstoksisk
| Navn | Benz(a)pyren | Enhed | Referencer |
|---|---|---|---|
| Synonymer | Benz(a)pyren, 3,4-benzopyren, B(a)P | /1/ | |
| CAS nr. | 50-32-8 | /3/ | |
| Kemisk formel | C20H12 | /3/ | |
| Tilstandsform | gul krystallinsk masse | /1/ | |
| Molvægt | 252,3 g/mol | /1/ | |
| Densitet | - | g/ml | /1/ |
| Smeltepunkt | 179 °C | /1/ | |
| Vandopløselighed | 0,003 | mg/l | /1/ |
| Damptryk | - | mmHg | /1/ |
| Oktanol-vand fordelingsforhold (log) | 6,5 | /4/ | |
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Fareklasse: T, Carc2, Mut2, Rep2 | /2/ | |
| Forekommer i: | Jord +<br>Grundvand<br>Poreluft |
| Navn | Phenol | Enhed | Referencer |
|---|---|---|---|
| Synonymer | Carbolsyre, hydroxybenzen | ||
| CAS nr. | 108-95-2 | ||
| Kemisk formel | C6H5OH | ||
| Tilstandsform | Fast stof | /1/ | |
| Molvægt | 91,11 | g/mol | /1/ |
| Densitet | 1,07 | g/ml | /1/ |
| Smeltepunkt | 41 °C | /1/ | |
| Vandopløselighed | 82 (15 °C) | mg/l | /1/ |
| Damptryk | 0,2 (20 °C), 1 (40 °C) | mmHg | /1/ |
| Oktanol-vand fordelingsforhold (log) | 1,46/1,50 | /1, 2/ | |
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Koncentration<br>>5 %: T, C<br>Koncentration<br>1-5 %: Xn, Xi | /2/ | |
| Forekommer i: | Jord<br>Grundvand +<br>Poreluft | ||
| Bemærkninger | Polymeriserer let. |
| Navn | Pentachlorphenol | Enhed | Referencer |
|---|---|---|---|
| Synonymer | PCP | - | /1/ |
| CAS nr. | 87-86-5 | - | /1/ |
| Kemisk formel | C6Cl5OH | - | /1/ |
| Tilstandsform | Fast stof | - | /1/ |
| Molvægt | 266,53 | g/mol | /1/ |
| Densitet | 1,978 | g/ml | /1/ |
| Smeltepunkt | 310 °C | /1/ | |
| Vandopløselighed | 5 mg/l (0 °C), 14 (20 °C | mg/l | /1/ |
| Damptryk | 0,00011 (20 °C) | mmHg | /1/ |
| Oktanol-vand fordelingsforhold (log) | 5,01 | /1/ | |
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Klasse: T, Tx, Xi, Carc3, N | /2/ | |
| Forekommer i: | Jord +<br>Grundvand<br>Poreluft |
| Navn | Arsen | Kemisk betegnelse | As | Atomnummer | 33 |
|---|---|---|---|---|---|
| Generelt | As er et metalloid (halvmetal). Den mest anvendte arsenforbindelse er As2O3 (hvid arsenik). Arsen er toxisk for de fleste organismer, herunder mennesker, dyr og planter. | ||||
| Optræder i følgende oxidationstrin | 0, +III, +V og -III. | ||||
| Mest forekommende ioner i jord/vand | I terrestiske miljøer optræder arsen primært som oxyanionerne arsenat As(+V) og arsenit As(+III):<br>AsO43-, HAsO42-, H2AsO4-(arsenat)<br>AsO33-, H3AsO3(arsenit) | ||||
| Redoxforhold | Under aerobe forhold findes arsen som arsenat, under reducerende forhold som arsenit, og under stækt reducerende forhold kan arsen findes som arsin As(-III) | ||||
| Udfældning/opløselighed | Generelt er As(+III)-salte mere opløselige end As(+V)-salte, hvilket betyder at arsen vil være mere opløseligt (4-10 gange mere) under reducerende forhold. | ||||
| Sorption | Arsen optræder overvejende som anioner, og er derfor ikke styret af sorption som de kationiske metaller. | ||||
| Komplexering | Komplexdannelse er antageligt ikke af betydning for arsens mobilitet, da arsen som nævnt primært findes som anioner i jord-grundvandsmiljøet | ||||
| Mobilitet/Forekommer i | jord +<br>vand (+)<br>luft | ||||
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Arsen og arsenforbindelser er klassificeret som »giftig« (faresymbol T). Nogle arsenforbindelser (oxider samt arsensyre og salte heraf) er endvidere klassificeret som »kræftfremkaldende«. Arsentrioxid er klassificeret som »meget giftig« og »kræftfremkaldende«. | Reference: /4/ |
| Navn | Kobber | Kemisk betegnelse | Cu | Atomnummer | 29 |
|---|---|---|---|---|---|
| Generelt | Kobber er et af de vigtigste essentielle grundstoffer for både mennesker og planter og er kun toxisk i høje koncentrationer. | ||||
| Optræder i følgende oxidationstrin | Kobber forekommer på følgende oxidationstrin: 0, +I og +II, med +II som det hyppigst forekommende i salte. | ||||
| Mest forekommende ioner i jord/vand | Kobber findes fortrinsvist som Cu2+ i miljømæssig sammenhæng, da Cu(I) er meget ustabilt i vand og derfor kun vil være relevant som uopløseligt Cu2S under kraftigt reducerende forhold. | ||||
| Redoxforhold | Redoxforhold har ingen praktisk betydning for kobbers opførsel i jord og grundvand. | ||||
| Udfældning/opløselighed | Det er primært udfældninger med sulfid, som har betydning for kobbers opførsel i jord og grundvand | ||||
| Sorption | Sorption er meget vigtigt for kobbers fordeling og tilbageholdelse i jord. Sorption af kobber er afhængig af pH, og Kd værdierne for kobber er relativt høje (i størrelsesordenen 1.000 l/kg). | ||||
| Komplexering | Komplexdannelse har stor betydning for kobbers opførsel i det terrestiske miljø. Kobber danner komplexer med såvel organiske som uorganiske ligander. Specielt danne kobber komplexer med organisk stof (fulvus-komplexer), men også hydroxy og carbonatkomplexer har betydning. | ||||
| Mobilitet/Forekommer i | jord +<br>vand + Trods sin villighed til komplexdannelse angives kobber typisk som et af de mindst mobile metaller i det terrestiske miljø<br>luft | ||||
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Kobbersulfat, kobber(I)chlorid, kobber(I)oxid samt kobber-naphthenat er klassificeret som »sundhedsskadelige«. | Reference: /4/ |
| Navn | Krom | Kemisk betegnelse | Cr | Atomnummer | 24 |
|---|---|---|---|---|---|
| Generelt | Krom er et essentielt metal/mineral for mennesker, men kan give allergiske reaktioner i højere koncentrationer. | ||||
| Optræder i følgende oxidationstrin | Krom forekommer på følgende oxidationstrin: 0, +II, +III og +VI. I salte er +III det hyppigst forekommende. Kromforbindelser, hvor krom er i oxidationstrin +II, er ustabile. | ||||
| Mest forekommende ioner i jord/vand | Cr(+III) findes som trivalent krom, Cr3+, mens Cr(+VI) i det terrestiske miljø findes som anionen kromat, CrO42- eller HCrO4-. | ||||
| Redoxforhold | Redoxforhold har stor betydning for kroms opførsel i jord og grundvand, da Cr(+VI) er mere mobilt end Cr(+III) pga. dannelsen af oxyanioner. Endvidere er Cr(+VI) forbindelser mere toxiske end Cr(+III). | ||||
| Udfældning/opløselighed | Udfældning har betydning for Cr(+III)forbindelsers opførsel i jord og grundvand, da Cr(+III) kan udfældes som hydroxid.<br>Cr(+VI) vil under de fleste miljørelevante forhold findes i opløsning, dog med udfældning af bariumkromat som mulig undtagelse. | ||||
| Sorption | Sorption har mindre betydning for kroms opførsel i jord og grundvand. Sorptionen af kromat er stigende ved faldende pH, men sorptionen er afhængig af konkurrencen fra andre anioner, f.eks. fosfat. | ||||
| Komplexering | Cr(+III) danner villigt komplexer, men kun hydroxykomplexer har praktisk betydning i miljøet.<br>Cr(+VI) danner ikke komplexer, da det optræder som anion. | ||||
| Mobilitet/Forekommer i | jord +<br>vand + (oxiderede forhold)<br>luft | ||||
| Klassificering iht. »listen over farlige stoffer« | Krom(+VI)forbindelser som f.eks. kromtrioxid er klassificeret som »kræftfremkaldende«. | Reference: /4/ |
Detaljer